Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/371

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
323
1389. Erik af Pomern udn. til Konge paa Raadsmødet i Helſingborg.

endnu var hyldet paa Ørething og havde Kongenavn paa foreſkreven Viis, men alene ved denne Act var bleven erklæret for Norges Konge. Erik deeltog endog umiddelbart derefter i Regjeringshandlinger, og beſeglede allerede med eget Segl, ſaaledes navnlig da Margrete den 29de Juni ſtadfeſtede de Friheder, Biſkop Jakob havde faaet af de forrige Konger, lod ham beholde Lindaas og Herdle Skibrede paa Livstid uden Afgift, fritog ham for at betale Sekkegjeld af islandſke Varer til nogen anden end hende ſelv eller hendes dertil ſærſkilt beſkikkede Ombudsmend, og overlod ham den hende tilhørende Aattendepart i Fane-Skibet, der nu ventedes hjem fra Island[1]. Det er allerede ovenfor berørt, at dette maa anſees for at være en Belønning, ſom Biſkopen fik for de Tjeneſter, han i denne vigtige Tid havde viiſt hende. Ligeledes ſkete der andre Forfremmelſer. Haakon Jonsſøn blev endnu i dette eller det følgende Aar udnævnt til Fehirde og Hirdſtjore i Bergen iſtedetfor Erlend Philipsſøn, ſom fratraadte, formodentlig af Alderdomsſvaghed, da han efter denne Tid ſynes ganſke at have draget ſig tilbage fra alle offentlige Embeds-Syſler, ligeſom Haakon Jonsſøn allerede i nogen Tid ſynes at have været ſtillet ham ved Siden ſom Underfehirde[2]. Endvidere var det.vel ogſaa ved denne Lejlighed, at Peter Nikolasſøn fik Syſlen i Ryfylke efter Drottſeten. Formodentlig beſkikkedes ogſaa allerede nu en Provſt til Mariekirken og Cantſler i den afdøde Hr. Henrik Henriksſøns Sted, nemlig Hr. Arne Sigurdsſøn, om hvis tidligere Livs-bane intet vides[3]; thi en Cantſler kunde man ikke undvære til de løbende Regjeringsforretninger i Kongens Fraværelſe, helſt da der ikke udnævntes nogen ny

  1. Dipl. N. IV. 514.
  2. De isl. Annaler, ſaavidt det af Udgaven kan ſees, Hole— og Skaalholts-Annalerne, melde for 1390, at „der ſkete Ombytning af Fehirde i Bergen, idet Erlend Philipsſøn nedlagde Embedet, og Haakon Jonsſøn tiltraadte det“, medens Lagmands-Annalerne ſynes at henføre Forandringen til 1390, og Hole-Annalerne til 1391; (Udg. S. 346); men man ſeer af Flatø-Annalerne (Udg. S. 350), ſammenlignede med de øvrige, at Haakon Jonsſøn i 1389, 90 eller 91 var i Beſiddelſe af Embedet; det rimeligſte ſynes derfor, at han beſkikkedes ved Raadsmødet. At han tillige blev Hirdſtjore, ſees af Brev af 4de Febr. 1392 i Munkelivsb. S. 52, men at han allerede i Mai 1389 udførte Fehirde-Forretninger, erfares af det allerede forhen omtalte Brev, vedkommende de Islendinger, der havde drevet Handel i Grenland. Erlend Philipsſøn nævnes endnu i nogle faa Breve lige til 1405 (han døde 1407), men ikke længer ſom Embedsmand, kun ſom Hirdmand og anſeet Vidne ved Retsſager. (Dipl. N. II. 511, I. 589, 604, II. 587). Hans Søn Eindride var imidlertid fra 1397 traadt frem ſom Medlem af Raadet, ja endog Ridder, ſaaledes ſom det i det følgende vil ſees.
  3. Det førſte Brev, man har fra Arne ſom Provſt og Cantſler, er fra 12te Juni 1390, Dipl. N. III. 489.