Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/370

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
322
Dronning Margrete.

der kunde gjøre ſig fortrolige med Tanken om at have en Kvinde i Spidſen for Regjeringen lenger end høiſt nødvendigt, og af hvilke maaſkee netop de, der ej havde deeltaget i forrige Møde, nu viiſte ſig mindre medgjørlige. Beſlutningen, ſom blev fattet, og hvorpaa de forſamlede Herrer udſtedte ſit aabne Brev, kom derfor til at lyde ſaaledes: „at de efter den omhyggelige Granſkning af Lovbøgerne i Norge fandt, at den norrøne Lov udviiſte, at Kong Erik, Hertug Vartislavs Søn af Pomern, var den rette Arving til at være Konge i Norge og beſidde det med al den Ret, ſom Kongerne før ham havde beſiddet det; at naar han døde, tilkom det hans Søn at arve Norges Rige, eller hans Broder, om Søn ej er til, eller om Broder ogſaa mangler, Faderbroder, ſamt om alle disſe fattes, den nærmeſte Frænde, fra Kong Erik at regne; at de ſamtykkede og ſtadfeſtede alt dette paa egne og hele Rigets Vegne, og annammede og antog herved Kong Erik, eller hans rette Arving efter ham, til ſin og hele Norges Riges Konge og rette Herre; at Dronning Margrete ſkulde nyde al ſin Ret inden Riget uforkrænket, og ſynderligen beſidde og beholde ſin Morgengave i Norge, nemlig Baagahuus og alt hvad dertil laa, ſaaledes ſom Brevene derom udviiſte; at det Teſtament, hun havde gjort, ſkulde holdes, og at hun fremdeles ſkulde raade over hele Norge, baade Slotte og Feſtninger, ind- og afſette Fogeder og Sysſelmend, og fuldſtændigt forføje over Riget efter ſin Vilje, indtil Kong Erik eller Arving kom til ſin lovlige Alder, og da være fritagen for alt Regnſkab“. Til Bekræftelſe tilføjede alle de tyve Udſtedere ſine Segl. Det Brev, hvis Indhold vi ſaaledes have gjengivet, er forfattet paa Svenſk; men der udſtedtes ogſaa en Gjenpart paa Latin, hvoraf dog Artiklerne, der handle om Dronningens Morgengave og om hendes Regjerings Ophør ved Kongens Myndigheds-Alder, ere udeladte, uviſt hvorfor. I denne Gjenpart nævnes heller ikke Hr. Maliſe Sperra blandt Udſtederne, maaſkee fordi han ved Affattelſen allerede havde forladt Mødet, af Frygt for Henrik Jarl og dennes Venner. Beſynderligt er det ogſaa, at Angivelſe af Sted og Dag ſavnes i begge Gjenparter, ſaa at det ſkulde ſynes, ſom om man med Flid har villet udelade dem, for at Brevene om en ſaa vigtig Beſlutning ikke ſkulde være daterede fra udenrigs Sted. Imidlertid kan der ej være nogen Tvivl om deres Gyldighed, da de begge endnu ere forſynede med ſamtlige Udſtederes Segl[1]. Merkeligt er det, at Erik allerede her kaldes Konge og fremdeles vedblev at kaldes ſaaledes, idetmindſte inden Hoffet, uagtet han ikke

  1. Det er ovenfor nævnt, at begge Gjenparter findes i det danſke Geheime-Archiv, og at det paa Svenſk er aftrykt i Paludan-Müllers Observ. crit., det paa Latin i Dipl. Norv. III.