delsen med Norge, hvor Eriks Arveret allerede var erkjendt, og hvor desuden Udnævnelsen af en Konge paa Grund af de statsretlige Forhold var mere nødvendig. Hun udskrev i den Hensigt paany et iførte Raads-Møde til St. Hansdags Tider, hvortil Indkaldelserne allerede maa have udgaaet næsten umiddelbart efter Sejren ved Falkøping, siden baade Jarlen af Orknø, Erkebiskopen, Biskoperne af Bergen og Stavanger, samt de tvende nordenfjeldske Fehirder, Erlend Philipssøn og Otte Rømer her vare tilstede, hvis ellers ikke flere af Herrerne, navnlig de, der ikke deeltoge i det forrige Møde i Oslo, allerede havde indfundet sig ifølge den da udgangne Opfordring. Men betegnende for Margretes fremtidige Politik og den Maade, hvorpaa hun nu vilde have Forholdet mellem Rigerne indbyrdes betragtet, var det, at hun til Samlingssted bestemte Helsingborg og lod Herrerne samle sig der, udenfor;Rigets Grændser, istedetfor at hun jo egentlig skulde have begivet sig til Norge for der at samles med dem[1]. Uden Exempel var det vel ikke, at slige Raadsmøder havde været holdte udenfor Riget, saaledes f. Ex. Mødet paa Vardberg 1343; men fra denne Tid af blive saadanne Forsamlinger af norske Raadsherrer paa dansk eller svensk Bund mere hyppige, ligesom det da ogsaa var nødvendigt, naar Foreningen mellem Rigerne skulde bestaa, at det enes Raadsherrer stundom samledes med de øvriges. Det er ikke usandsynligt, at ogsaa danske Raadsherrer her kom sammen for at raadslaa med de norske, og at man paa denne Maade søgte at tilvejebringe den Sammenkomst af det danske og norske Raad, hvorom Hansestæderne saa ivrigt havde andraget, og som allerede tidligere havde været berammet, men forhindret ved Kong Olafs Død, Krigen og andre Omstændigheder. Imidlertid tales der ikke utrykkeligt om nogen saadan Sammenkomst af Raadsherrer fra begge Riger.
- ↑ Vel indeholder hverken den norske Gjenpart af den paa dette Møde udferdigede Erklæring (trykt i Paludan-Müllers Observ. Criticæ S. 108–110), eller den latinske (trykt hos Huitfeld S. 577, og i Dipl. N. III. 484) nogen Angivelse af Sted eller Datum; men at Mødet holdtes i Helsingborg sidst i Juni Maaned, og derfor vel var sammenkaldt til St. Hansdag, sees deels af det oftere omtalte Stadfestelsesbrev paa Biskop Jakobs Friheder og Lehn, som Dronningen udstedte i Helsingborg den 29de Juni 1389, og hvor Erik af Pomern allerede omtales som Konge og medbeseglende; deels af Henrik Jarls Gjeldsbrev til Haakon Jonssøn, ligeledes udstedt i Helsingborg d. 9de Juli 1389 (see udf.); thi af disse Breve erfares det, at nogle af de vigtigste Deeltagere i Mødet, nemlig Dronningen selv, Erik af Pomern, Jarlen, Biskop Jakob og Haakon Jonssøn ved den Tid var forsamlede i Helsingborg, og at Eriks Erkjendelse som Konge allerede da maa have fundet Sted. Huitfeld daterer vel den latinske Gjenpart fra 1388, men Aftrykket i Dipl. N. viser, at der i Originalen efter octogesimo hverken staar tydeligt octavo eller nono, men at Tallet enten er udeladt eller halv udslettet.
