Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/368

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
320
Dronning Margrete.

delſen med Norge, hvor Eriks Arveret allerede var erkjendt, og hvor desuden Udnævnelſen af en Konge paa Grund af de ſtatsretlige Forhold var mere nødvendig. Hun udſkrev i den Henſigt paany et iførte Raads-Møde til St. Hansdags Tider, hvortil Indkaldelſerne allerede maa have udgaaet næſten umiddelbart efter Sejren ved Falkøping, ſiden baade Jarlen af Orknø, Erkebiſkopen, Biſkoperne af Bergen og Stavanger, ſamt de tvende nordenfjeldſke Fehirder, Erlend Philipsſøn og Otte Rømer her vare tilſtede, hvis ellers ikke flere af Herrerne, navnlig de, der ikke deeltoge i det forrige Møde i Oslo, allerede havde indfundet ſig ifølge den da udgangne Opfordring. Men betegnende for Margretes fremtidige Politik og den Maade, hvorpaa hun nu vilde have Forholdet mellem Rigerne indbyrdes betragtet, var det, at hun til Samlingsſted beſtemte Helſingborg og lod Herrerne ſamle ſig der, udenfor;Rigets Grændſer, iſtedetfor at hun jo egentlig ſkulde have begivet ſig til Norge for der at ſamles med dem[1]. Uden Exempel var det vel ikke, at ſlige Raadsmøder havde været holdte udenfor Riget, ſaaledes f. Ex. Mødet paa Vardberg 1343; men fra denne Tid af blive ſaadanne Forſamlinger af norſke Raadsherrer paa danſk eller ſvenſk Bund mere hyppige, ligeſom det da ogſaa var nødvendigt, naar Foreningen mellem Rigerne ſkulde beſtaa, at det enes Raadsherrer ſtundom ſamledes med de øvriges. Det er ikke uſandſynligt, at ogſaa danſke Raadsherrer her kom ſammen for at raadſlaa med de norſke, og at man paa denne Maade ſøgte at tilvejebringe den Sammenkomſt af det danſke og norſke Raad, hvorom Hanſeſtæderne ſaa ivrigt havde andraget, og ſom allerede tidligere havde været berammet, men forhindret ved Kong Olafs Død, Krigen og andre Omſtændigheder. Imidlertid tales der ikke utrykkeligt om nogen ſaadan Sammenkomſt af Raadsherrer fra begge Riger.

  1. Vel indeholder hverken den norſke Gjenpart af den paa dette Møde udferdigede Erklæring (trykt i Paludan-Müllers Observ. Criticæ S. 108—110), eller den latinſke (trykt hos Huitfeld S. 577, og i Dipl. N. III. 484) nogen Angivelſe af Sted eller Datum; men at Mødet holdtes i Helſingborg ſidſt i Juni Maaned, og derfor vel var ſammenkaldt til St. Hansdag, ſees deels af det oftere omtalte Stadfeſtelſesbrev paa Biſkop Jakobs Friheder og Lehn, ſom Dronningen udſtedte i Helſingborg den 29de Juni 1389, og hvor Erik af Pomern allerede omtales ſom Konge og medbeſeglende; deels af Henrik Jarls Gjeldsbrev til Haakon Jonsſøn, ligeledes udſtedt i Helſingborg d. 9de Juli 1389 (ſee udf.); thi af disſe Breve erfares det, at nogle af de vigtigſte Deeltagere i Mødet, nemlig Dronningen ſelv, Erik af Pomern, Jarlen, Biſkop Jakob og Haakon Jonsſøn ved den Tid var forſamlede i Helſingborg, og at Eriks Erkjendelſe ſom Konge allerede da maa have fundet Sted. Huitfeld daterer vel den latinſke Gjenpart fra 1388, men Aftrykket i Dipl. N. viſer, at der i Originalen efter octogesimo hverken ſtaar tydeligt octavo eller nono, men at Tallet enten er udeladt eller halv udſlettet.