og flere af Albrechts Landsmend og Tilhengere, som Snakenborgerne, underkastede sig Margrete[1] og kom siden til megen Heder og Verdighed, hvorfor det vel ikke er faa usandsynligt, at der var Forræderi med i Spillet, da Gerhard Snakenborg flygtede ved Falkøping: han havde tidligere viist sig troløs mod Kong Magnus. Endnu under sit Ophold paa Baagahuus, den 14de Marts, udstedte hun et Forbud mod, at Uvedkommende befattede sig med Vadstena Klosters Gods, og det er betydningsfuldt nok for hendes Forhold til Vadstena og St. Birgittas Ætt, at dette er det første Brev, vi have fra hende som Sveriges Herskerinde[2]. Kun Stockholm, hvor den største eller idetmindste megtigste Deel af Befolkningen bestod af Tydskere, holdt endnu ivrigt fast ved Albrecht, og disse sidste lod endog paa en svigagtig Maade alle de svenske Mend i Staden gribe og aflive, af hvem de kunde vente nogen Modstand (12te Juni[3]). Om Besiddelsen af Stockholm drejede sig nu fornemmelig Krigen herefter, men blev, som vi ville see, ubehagelig nok saavel for Sverige, som de to andre Riger. Men Albrechts Fangenskab og de svenske Stormends Underkastelse havde dog givet Margrete et saa fuldstendigt Overtag, at Albrechts Kongedømme fra nu af kunde siges at være forbi, og hendes Regjering at tage sin Begyndelse.
Da Margrete nu saaledes ej alene havde sikkret sig Kongedømmet i Sverige, men endog Retten til at besette dets Kongetrone, var der ej lenger noget i Vejen for at skride til Udnævnelsen af den Konge, der under og efter hende skulde herske over Nordens trende Riger. Uagtet hun allerede havde udseet sin Systerdattersøn Erik af Pomern til denne Verdighed, og dette formodentlig ej længer var nogen Hemmelighed i noget af Rigerne, vare disse dog endnu ikke saa nøje forbundne, at hun kunde lade lade ham udraabe til Konge i dem alle tre paa een Gang, hvilket hun vistnok helst havde ønsket. Hun maatte lade det skee i hvert af dem enkeltviis, og saaledes var det naturligt, at hun gjorde Begyn-
- ↑ Brev af 6te Mai 1390 i det sv. Rigsarchiv, Suhm, S. 555.
- ↑ Suhm, XIV. S. 234.
- ↑ Scr. r. Sv. I. 2. S. 212; samtidig Beretning. Jevnfør Lagerbring, III. S. 709–712.
Septb. 1389, formodentlig samtidig med Stadens Overgivelse, vil nedf. blive omtalt. Man skulde næsten tro, at Snakenborgerne efter Nederlaget havde tyet til Kalmar.
