modentlig i Begyndelsen af Februar. Han skal være gaaet i Land i Kalmar, hvilket ogsaa i sig selv er det sandsynligste, især da Overreisen derved blev kortere, hvilket paa denne Aarstid maatte være af stor Vigtighed[1]. Øjeblikkeligt begav han sig paa Vejen for at komme det betrengte Axevall til Hjelp, og maa undervejs have bemegtiget sig Rumblaborg ved Jønkøping, siden vi erfare, at det sidenefter var besat af hans Folk. Men imidlertid havde Dronningen ogsaa faaet sine Tropper samlede og afsendte strax en Hær af femtenhundrede væbnede Ryttere – Fodfolkets Antal angives ikke – under Anførsel af Henrik Parow, hvad enten hun nu allerede vidste Beskeed om Kong Albrechts Forehavende, og hun saaledes vilde hindre dette, eller hendes Hensigt kun var at paaskynde Axevalls Indtagelse. Blandt disse af Henrik Parow anførte Tropper var formodentlig ogsaa de norske Ledingsfolk og Udbudstropper, siden han udtrykkeligt i en samtidig Krønike kaldes „Norges Høvedsmand“ (Capitaneus Norwegiæ[2]; men det største Antal, idetmindste af de „Væbnede“, var dog vel Danske under Anførsel af Hr. Ivar Lykke, Fikke Norby og Lyder Kabolt[3]. Da denne Hær kom til Jønkøping – den maa altsaa være gaaet ud fra Vardberg hver Opensteen[4] – var Kong Albrecht allerede nær ved Axevall; men aldrig saasnart fik han høre, at Fjenden var kommen til Jønkøping[5], førend han, begjerlig efter Striden, som det heder, strax ilede imod dem, og det saa hurtigt, at flere af hans egne Folk ikke kunde følge med. Men imidlertid havde ogsaa de svenske Herrer under
- ↑ At han landede ved Kalmar, siges udtrykkeligt, skjønt uden nogen Angivelse af Kilde, hos Suhm, XIV. S. 227. Det bestyrkes af, at Rumblaborg sees at være kommet i hans Vold, hvilket vanskeligt kan have skeet ved anden Lejlighed end denne, ligeledes at Birke v. Møen, Befalingsmanden i Kalmar, havde sluttet sig til Hæren og deeltog i Slaget.
- ↑ Chron. af 1389, Scr. r. D. VI. 535. Maaskee var han kun Høvedsmand paa Baagahuus.
- ↑ Huitfeld, S. 584.
- ↑ De Norske kunne vel ogsaa være dragne den lige Vej fra Baagahuus og have forenet sig med de andre undervejs.
- ↑ Vi hidsette her Detmars Beretning i nøjagtig Oversettelse: „I Aaret 1389, St. Matthias Dag, stod der i Sverige en stor Strid ved Axevall. Dronningen af Norge havde sendt did vel femtenhundrede Væbnede, hvis Høvedsmand var en Ridder ved Navn Hr. Henrik Parow. Da de kom til Jønkøping, fik Kong Albrecht det at vide, medens han allerede var paa Reisen og vilde undsette Axevall. Da lod han af, og drog mod sine Fjender, „nemlig Danerne og en Deel af de Svenske“. Det er tydeligt nok, at Læsemaaden „Jønkøping“, som findes i det Uddrag af Detmars Krønike, der meddeles i Gerdes’s 9de Sammlung meckl. Urkunden, 1744, S. 49, er rigtigere end „Nykøping“, som findes i Grauloffs Udgave af Detmar, S. 344, thi det er umuligt, at Henrik Parow kunde være kommen lige til Nykøping, førend Kon-
