Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/363

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
315
1389. Krig mellem Margrete og Kong Albrecht.

modentlig i Begyndelſen af Februar. Han ſkal være gaaet i Land i Kalmar, hvilket ogſaa i ſig ſelv er det ſandſynligſte, iſær da Overreiſen derved blev kortere, hvilket paa denne Aarstid maatte være af ſtor Vigtighed[1]. Øjeblikkeligt begav han ſig paa Vejen for at komme det betrengte Axevall til Hjelp, og maa undervejs have bemegtiget ſig Rumblaborg ved Jønkøping, ſiden vi erfare, at det ſidenefter var beſat af hans Folk. Men imidlertid havde Dronningen ogſaa faaet ſine Tropper ſamlede og afſendte ſtrax en Hær af femtenhundrede væbnede Ryttere — Fodfolkets Antal angives ikke — under Anførſel af Henrik Parow, hvad enten hun nu allerede vidſte Beſkeed om Kong Albrechts Forehavende, og hun ſaaledes vilde hindre dette, eller hendes Henſigt kun var at paaſkynde Axevalls Indtagelſe. Blandt disſe af Henrik Parow anførte Tropper var formodentlig ogſaa de norſke Ledingsfolk og Udbudstropper, ſiden han udtrykkeligt i en ſamtidig Krønike kaldes „Norges Høvedsmand“ (Capitaneus Norwegiæ[2]; men det ſtørſte Antal, idetmindſte af de „Væbnede“, var dog vel Danſke under Anførſel af Hr. Ivar Lykke, Fikke Norby og Lyder Kabolt[3]. Da denne Hær kom til Jønkøping — den maa altſaa være gaaet ud fra Vardberg hver Openſteen[4] — var Kong Albrecht allerede nær ved Axevall; men aldrig ſaaſnart fik han høre, at Fjenden var kommen til Jønkøping[5], førend han, begjerlig efter Striden, ſom det heder, ſtrax ilede imod dem, og det ſaa hurtigt, at flere af hans egne Folk ikke kunde følge med. Men imidlertid havde ogſaa de ſvenſke Herrer under

  1. At han landede ved Kalmar, ſiges udtrykkeligt, ſkjønt uden nogen Angivelſe af Kilde, hos Suhm, XIV. S. 227. Det beſtyrkes af, at Rumblaborg ſees at være kommet i hans Vold, hvilket vanſkeligt kan have ſkeet ved anden Lejlighed end denne, ligeledes at Birke v. Møen, Befalingsmanden i Kalmar, havde ſluttet ſig til Hæren og deeltog i Slaget.
  2. Chron. af 1389, Scr. r. D. VI. 535. Maaſkee var han kun Høvedsmand paa Baagahuus.
  3. Huitfeld, S. 584.
  4. De Norſke kunne vel ogſaa være dragne den lige Vej fra Baagahuus og have forenet ſig med de andre undervejs.
  5. Vi hidſette her Detmars Beretning i nøjagtig Overſettelſe: „I Aaret 1389, St. Matthias Dag, ſtod der i Sverige en ſtor Strid ved Axevall. Dronningen af Norge havde ſendt did vel femtenhundrede Væbnede, hvis Høvedsmand var en Ridder ved Navn Hr. Henrik Parow. Da de kom til Jønkøping, fik Kong Albrecht det at vide, medens han allerede var paa Reiſen og vilde undſette Axevall. Da lod han af, og drog mod ſine Fjender, „nemlig Danerne og en Deel af de Svenſke“. Det er tydeligt nok, at Læſemaaden „Jønkøping“, ſom findes i det Uddrag af Detmars Krønike, der meddeles i Gerdes’s 9de Sammlung meckl. Urkunden, 1744, S. 49, er rigtigere end „Nykøping“, ſom findes i Grauloffs Udgave af Detmar, S. 344, thi det er umuligt, at Henrik Parow kunde være kommen lige til Nykøping, førend Kon-