Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/361

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
313
1388—1389. Krig mellem Margrete og Kong Albrecht.

men kun dette, at hun ikke enſede Opfordringen[1]. Albrechts Opraab til Fyrſterne var derimod ikke frugtesløſe; flere Fyrſter ſamlede ſig til ham, lig Grev Günther af Lindow, Herre til Ruppin, Grev Albrecht af Holſten, uanſeet at han for to Aar ſiden havde ſvoret den danſke Krone Troſkabseed, hvis han ikke ellers nu betragtede Albrecht ſom Danmarks rette Konge[2]. Maaſkee havde denne allerede aftalt med flere af dem ved Sammenkomſten i Wismar 1386, at de i et ſaadant Tilfelde ſom dette ſkulde hjelpe ham. Han ſkal paa denne Maade have faaet en ſtor og veludruſtet Hærſtyrke ſamlet. Til Betryggelſe af ſit Arveland Mecklenburg indgik han den 28de November en Forbundstractat med Markgrev Joſt af Mähren og Brandenburg[3]. Derpaa ilede han i Hjertet af Vinteren[4] tilbage til Sverige med ſin tydſke Hær og ſine Bundsforvandte og ſkal nu have anſeet ſig ſaa ſikker paa Sejren, at han ſendte Dronningen et formeligt Fejdebrev, hvori han erklærede at vilde bringe ſine oprørſke Underſatter til Lydighed, og fraraadede hende at befatte ſig med dem, men ſkal tillige have ledſaget Brevet med mange Grovheder[5].

Dronning Margrete havde imidlertid allerede begyndt Fjendtlighederne, forinden Aaret var omme, og mod Udgangen af dette var hun nede paa de danſke Øer[6], formodentlig for at ſamle en Hær, og vel ogſaa for at holde Øje med Kong Albrecht. I Norge havde hun allerede med Raadets Samtykke udbudt fuld Almenning, ſom det ovenfor er berettet. Hun ſkal ſaaledes have tilvejebragt en betydelig Styrke, baade

  1. Concepten til Brevet, ſkrevet paa et løſt Stykke Papir, og dateret Roſtock, Løverdag i Qvatemberugen efter Korsmesſe om Høſten, findes i det wismarſke Archiv, henlagt i en Pakke for 1376, men Datum og Indholdet viſer nokſom, at Brevet ikke kan henhøre til noget andet Aar end 1388.
  2. Denne Günther af Lindow og Ruppin, ſom hos Lagerbring og Flere urigtigt kaldes Otto, var en Sønneſøns Søn af Ulrik af Arnſtein og Lindow, Dronning Euphemia’s, Kong Haakon den 5tes Huſtru’s, Broder. Naar Lagerbring (III. S. 710) efter Chemnitz ſiger, at en „Greve af Lindow var med at føre Tropperne til Sverige“, ſynes han ikke at have bemerket, at denne netop er den ſamme ſom Greven af Ruppin.
  3. Endnu den 16de Decbr. var han i Mecklenburg, ſee Rudloff, S. 517.
  4. Om denne Krigserklæring fortælles der af Ericus Olai og i Kæmpeviſerne, men ikke af ſamtidige Chroniſter. Heller ikke vide disſe at fortelle om Albrechts Grovheder.
  5. Rudloff, II. S. 517.
  6. Den 30te November var Dronningen i Svenborg i Fyn og ſtadfeſtede her Byen Foborgs Friheder. Suhm, XIV. S. 547. Maaſkee gjorde hun endog et hurtigt Beſøg i Holſten for at forvisſe ſig om Grevernes Troſkab (ſkjønt forgjeves), thi i Pløn den 6te December qvitterede Grev Adolf hende for et Afdrag paa hans Tilgodehavende fra Kong Valdemars Tid (ſſteds).