Død, der indtraf ved denne Tid, thi han har maaskee betragtet sig som nærmeste Arving efter ham[1]. Han skal derhos have givet sin Forbittrelse Luft i allehaande Smæde-Ord og Øgenavne mod hende og søgt at tilføje hende anden personlig Haan. Men imidlertid merkede han snart, eftersom Størstedelen af Landet ifølge Hyldingsbrevet kom i hendes Hender, at han ikke i Landet selv havde tilstrækkelig Styrke til at gjøre hende Modstand, og begav sig over til Mecklenburg for der at skaffe sig Forsterkning, efterat have forordnet, at i Tilfelde af, at han døde eller blev fangen, skulde hans Søn Erik blive Konge efter ham, samt om ogsaa. Erik døde eller fangedes, hans Broder Magnus’s Søn, Hertug Johan. Stockholms Borgerskab maatte udstede Forsikring paa, at det i disse Tilfelde kun vilde holde sig til disse tvende Herrer (24de Juli[2]). Efter at være ankommen til Tydskland søgte han at sette Himmel og Jord i Bevægelse for at reise Fjender mod Margrete, eller idetmindste at tilvejebringe Megling af andre, ham gunstige Magter. Saaledes indfandt han sig paa en Forsamling af Deputerede fra Lübeck, Wismar, Stralsund og Rostock i denne sidstnævnte Stad ved Midten af September Maaned og beklagede sig paa det bittreste over Dronningen, de danske Herrer og sine egne Undersaatter af Sverige, der, som han sagde, inden Felighed (Grid) og en sikker „Haand-Fred“ dog havde tilføjet ham stor Ubillighed og Skade, hvorfor han forbeholdt sig sin Ret og Retferdighed, „for Herrer, for Fyrster, for Riddere, for Svene, for Venner, og isærdeleshed for hine fire Stæder“, da de ligesom han selv ikke kunde undvære sin Ret formedelst den Tvedragt, der nu herskede mellem ham og Dronningen. De forsamlede Raads-Sendebud lyttede ogsaa forsaavidt til hans Klager, som de strax (d. 19de September) tilskrev Dronningen derom og udtalte sit Ønske om, at hun vilde beramme en Dag paa et belejligt Sted, hvor begge Parter kunde medbringe sine Venner for at forsøge, om en Megling kunde tilvejebringes, da de i modsat Fald befrygtede, at større Skade kunde opstaa, hvorved baade Land og Folk fordervedes; de bad Dronningen at svare med Overbringerne af Brevet. Om Dronningen har svaret, vides ikke,
- ↑ At Albrecht antog hine Titler, siges af Huitfeld S. 579 og Rudloff, Mecl. Gesch. II. 516. Det forholder sig vel derfor saaledes, uagtet vi ej mindes at have seet Breve, hvori han kalder sig saaledes. Hvad Tid paa Aaret Hertug Albrecht døde, vides ikke, men kun, at han døde i 1388, (Detmar S. 343), og sandsynligviis i den fortie Halvdeel, da Albrecht ellers vist vilde have opført ham som eventuelt Tronfølger efter sin Søn Erik, da han den 24de Juli tog den Forsikkring af Stockholmerne, som strax nedenfor skal omtales.
- ↑ Styffe, Bidr. S. LXXXI. Rudloff, S. 517.
