Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/359

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
311
1388. Regjeringen i Sverige overdrages til Margrete.

Stæders og Kjøbmends Privilegier i Sverige. Det er merkeligt nok at ſee disſe overmodige Herrer, der før ikke havde villet lyſtre nogen lovlig Myndighed, nu viſe ſig ſaa eftergivende og underdanige mod Margrete[1].

Fra Daleborg begav Dronningen ſig til Egnen ved Gøta-Elven, hvor vi den 23de April finde hende i Ljodhuus. Formodentlig havde hun ſit egentlige Tilhold paa Baagahuus, der hørte til hendes Livgeding. Hr. Erik Ketilsſøn og de fire ſvenſke Udſendinger ſynes at have ledſaget hende for at aftale nærmere Forholdsregler, thi paa hiin Dag udferdigede hun, upaatvivleligt til Afſendelſe med hine Udſendinger, der nu vendte tilbage, etſlags Proklamation til Indbyggerne i Øſtergøtland, Thjuſt og Kind, hvori det heed, at da Hr. Erik og hine fire Herrer ſaavelſom andre Rigets Mend i Sverige havde været hos hende og højligen klaget over den Nød og Skade, ſom de længe og dagligen havde lidt af Kong Albrecht og hans Hjelpere i Voldgeſtninger, Rov, Brand, ulovlige Skatter m. m., var hun nu kommen overeens med dem om, at hun vilde forhjelpe alle dem, der med Kjærlighed og Troſkab traadte i hendes Tjeneſte, til Fred, Lov og Ret, naar Gud vilde, at hun kom til Sverige og ved Guds og deres Hjelp blev det megtig, hvorfor hun raadede dem til at lyde de førnævnte Herrer i alt, hvad disſe paa hendes Vegne kunde tilſige dem, og gjøre alt efter deres Tilſagn. Breve af ſamme Indhold er formodentlig ogſaa blevne udferdigede til Indbyggerne i de øvrige ſvenſke Landſkaber, og med disſe Breve vendte da Udſendingerne, i Følge med Hr. Erik Ketilsſøn, tilbage til de øvrige Herrer, der nu ej længe efter — den 20de Mai — fra Nykøping tilſkrev Dronningen ſit Bekræftelſesbrev, hvori de „takkede hende ydmygeligen for den ſtore Kjærlighed, hun ſaa mangfoldigt havde beviiſt dem, og ſom de gjerne vilde viſe ſig verdige, hvor de kunde“; forſikkrede hende, at de med al Kjærlighed og Troſkab og alles Samtykke vilde holde og efterkomme alt, hvad hine Herrer med hende havde dagthinget og afgjort, og bad hende endelig ikke at lytte til, hvad mange maaſkee kunde ville tale mellem hende og dem, for at ſette Splid, ſaaſom hun maatte være forvisſet om, at de med Troſkab og Kjærlighed, ſom det ſømmer Dandemend, vilde blive ved hende[2].

Saaledes var da det afgjørende Skridt gjort, og Margrete i aaben Feide med Kong Albrecht om Sveriges Krone. Denne ſynes i Førſtningen at være bleven mere forbittret end forſkrækket. Han ſkal endog til Trods have antaget Titel af Norges og Danmarks Konge, hvortil han vel nærmeſt tog Anledning af ſin Broderſøns, Hertug Albrechts

  1. Hyldingsbrevet, ſee Huitfeld S. 582. Margretes Forſikkringsbrev, ſ. Hadorph S. 51.
  2. Lagerbring, III. S. 709. Ogſaa i danſk Paraphraſe hos Huitfeld, S. 584.