Død, ham skulde de ogsaa erkjende og beholde som sin retmessige Konge. Dronningen lovede igjen troligt at hjelpe dem mod Kong Albrecht og hans Tilhengere og ikke at skilles fra dem, førend Krigen var bragt til Ende, samt tilsagde alle svenske Mend, hver i sin Stand, Bekræftelse af alle Friheder og Privilegier, som af forrige Konger var dem forundte, førend Kong Albrecht kom til Sverige. Men hun vilde heller ikke tilstaa dem en Tøddel mere. Over alle de Slotte og.Landskaber, som Rigets Mend i Sverige overdrog hende, eller hun siden ved deres Hjelp kunde faa, vilde hun forføje, som den svenske Lovbog bestemte; kun indrømmede hun Executorerne under visse Betingelser Nykøping med tilliggende Fogderi, Vestmanland, halve Dalarne med det halve af Kobberberget og Jærnberget, samt Viborg i Finland med Tilbehør, og selv disse Slotte skulde holdes aabne for hendes Folk, hvis det behøvedes. Alle de øvrige Slotte og Landskaber skulde overgives til hende; de, som nu havde underkastet sig hende eller siden gik over til hende, kunde vel beholde de enkelte Godser og Hereder, som de havde i Pant, men ingen Slotte eller Lehn. Derimod lovede hun, at naar alt dette var bragt i Orden, vilde hun lade Sveriges Landemerker blive saaledes, som de fra Alders Tid havde været, det vil sige gjenforene Vermeland, Dal og de øvrige i saa lang Tid fraskilte Landskaber med Riget. Alle disse i de svenske Fuldmegtiges Øjne yderst haarde Betingelser, underkastede de sig dog, da de nu engang ikke havde noget andet Valg. Saavel Herrernes Hyldingsbrev som Dronningens Gjenbrev til dem udferdigedes samme Dag (22de Marts), det første li samtlige verdslige Exexutorers og flere andre Herrers Navn, undtagen Biskopernes og Hr. Erik Ketilssøns, hvilken sidste Dagen efter paa Daleborg gav sit særegne Brev paa, at han havde været nærværende ved Overeenskomsten, at den var skeet i alle Maader og med hans Vilje, og at han i Egenskab af Executor vilde holde alle de Breve, som hans Med-Executorer havde udstedt. De to Biskoper, der ogsaa vare indsatte til Executorer, nævnes vel i Dronningens Brev, men derimod ikke i Hyldingsbrevet: de have saaledes neppe endnu vovet at erklære sig aabenbart for Dronningen, og Biskop Thord af Strengnes modtog endog endnu i Juni 1388 et Beskyttelsesbrev af Kong Albrecht. Men paa den anden Side traadte de heller ikke fjendtligt op mod Margrete, og saaledes var deres Forsigtighed ikke til videre Hinder for hendes Planer. Samme Dag, som Overeenskomsten med Margrete blev sluttet, overdrog de svenske Herrer hende ogsaa Fuldmagt til at underhandle med de holstenske Grever om den Panteret, de havde i Kobberverket, og indløse eller stadfeste den, eftersom hun fandt det tjenligt; ligeledes fik hun fuldkommen Frihed til at dagthinge paa Herrernes Vegne med Birke v. Vitzen i Kalmar og bekræfte de tydske
