Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/358

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
310
Dronning Margrete.

Død, ham ſkulde de ogſaa erkjende og beholde ſom ſin retmesſige Konge. Dronningen lovede igjen troligt at hjelpe dem mod Kong Albrecht og hans Tilhengere og ikke at ſkilles fra dem, førend Krigen var bragt til Ende, ſamt tilſagde alle ſvenſke Mend, hver i ſin Stand, Bekræftelſe af alle Friheder og Privilegier, ſom af forrige Konger var dem forundte, førend Kong Albrecht kom til Sverige. Men hun vilde heller ikke tilſtaa dem en Tøddel mere. Over alle de Slotte og.Landſkaber, ſom Rigets Mend i Sverige overdrog hende, eller hun ſiden ved deres Hjelp kunde faa, vilde hun forføje, ſom den ſvenſke Lovbog beſtemte; kun indrømmede hun Executorerne under visſe Betingelſer Nykøping med tilliggende Fogderi, Veſtmanland, halve Dalarne med det halve af Kobberberget og Jærnberget, ſamt Viborg i Finland med Tilbehør, og ſelv disſe Slotte ſkulde holdes aabne for hendes Folk, hvis det behøvedes. Alle de øvrige Slotte og Landſkaber ſkulde overgives til hende; de, ſom nu havde underkaſtet ſig hende eller ſiden gik over til hende, kunde vel beholde de enkelte Godſer og Hereder, ſom de havde i Pant, men ingen Slotte eller Lehn. Derimod lovede hun, at naar alt dette var bragt i Orden, vilde hun lade Sveriges Landemerker blive ſaaledes, ſom de fra Alders Tid havde været, det vil ſige gjenforene Vermeland, Dal og de øvrige i ſaa lang Tid fraſkilte Landſkaber med Riget. Alle disſe i de ſvenſke Fuldmegtiges Øjne yderſt haarde Betingelſer, underkaſtede de ſig dog, da de nu engang ikke havde noget andet Valg. Saavel Herrernes Hyldingsbrev ſom Dronningens Gjenbrev til dem udferdigedes ſamme Dag (22de Marts), det førſte li ſamtlige verdslige Exexutorers og flere andre Herrers Navn, undtagen Biſkopernes og Hr. Erik Ketilsſøns, hvilken ſidſte Dagen efter paa Daleborg gav ſit ſæregne Brev paa, at han havde været nærværende ved Overeenskomſten, at den var ſkeet i alle Maader og med hans Vilje, og at han i Egenſkab af Executor vilde holde alle de Breve, ſom hans Med-Executorer havde udſtedt. De to Biſkoper, der ogſaa vare indſatte til Executorer, nævnes vel i Dronningens Brev, men derimod ikke i Hyldingsbrevet: de have ſaaledes neppe endnu vovet at erklære ſig aabenbart for Dronningen, og Biſkop Thord af Strengnes modtog endog endnu i Juni 1388 et Beſkyttelſesbrev af Kong Albrecht. Men paa den anden Side traadte de heller ikke fjendtligt op mod Margrete, og ſaaledes var deres Forſigtighed ikke til videre Hinder for hendes Planer. Samme Dag, ſom Overeenskomſten med Margrete blev ſluttet, overdrog de ſvenſke Herrer hende ogſaa Fuldmagt til at underhandle med de holſtenſke Grever om den Panteret, de havde i Kobberverket, og indløſe eller ſtadfeſte den, efterſom hun fandt det tjenligt; ligeledes fik hun fuldkommen Frihed til at dagthinge paa Herrernes Vegne med Birke v. Vitzen i Kalmar og bekræfte de tydſke