svenske Herrer maatte gjøre Indrømmelser, som de fra først af neppe havde været forberedte paa, og som det aldrig havde kunnet nyttet Kong Albrecht at forsøge paa at sette igjennem. Det er forhen nævnt, at Svogrene Hr. Ulf Holmgeirssøn og Hr. Ulf Jonssøn, sandsynligviis kort efter Margretes Hylding i Norge, begav sig til Vermeland og Dal for at meddele Efterretning om denne og maaskee ogsaa aftale en Sammenkomst mellem Dronningen og de svenske Herrer. Denne Sammenkomst fandt Sted paa Daleborg ved Venern, hvor Hr. Erik Ketilssøn boede, eller idetmindste etsteds ganske nær derved, Palmesøndngen den 22de Marts 1388, kort efter at Dronningen havde forladt Oslo, hvor hun endnu opholdt sig den 13de Marts. Paa Testament-Executorernes Vegne indfandt sig Hr. Byrge Ulfssøn og Hr. Steen Benedictssøn, samt paa de Andres Vegne Steen Steenssøn og Arvid Benedictssøn. De øvrige af Executorerne, Opstandens egentlige Hoveder, synes ikke at have været tilstede[1]. Hine Herrer optraadte her ganske, som om de havde Fuldmagt fra hele det svenske Folk, eller, som de udtrykte sig „paa alle deres Venners, Frænders, Hjelperes, menige Rigets Mends og selve Rigets Vegne“, en Fuldmagt, som Executorerne vist havde tiltaget sig uden at spørge Menigmand ad. De erkjendte og erklærede Dronning Margrete for alle deres og det svenske Riges „fuldmegtige Frue og rette Huusbonde“, lovede aldrig at lade sig dagthinge fra hende, aldrig at slutte Fred med Kong Albrecht og hans Hjelpere eller hendes øvrige Fjender, uden med hendes Samtykke; forpligtede sig og deres Med-Executorer til at overlevere og oplade hende alle de Slotte og Lande, som Bo Jonssøn havde haft, naar hun kom ind i Sverige og krævede dem; endvidere lovede de at være hende behjelpelige til at faa alle de Slotte og Landskaber tilbage, som havde tilhørt Sveriges Krone, over hele Riget, ligesaa at de svenske Mend, der nu boede i Danmark og Norge, kunde faa de Ejendomme i Sverige tilbage, som de havde mistet. De og hele Sveriges Rige skulde beholde Margrete som fuldmegtig Frue og ret Huusbonde, i Nød og Lyst, saa lenge hun var i Live og ej selv overgav det; ja de lovede endog, at den, som hun vilde, at de og Sveriges Rige skulde have til Konge, enten i hendes Levetid eller efter hendes
- ↑ I Ratificationsbrevet af 20de Mai 1388 tales der udtrykkeligt kun om Hr. Byrge og Hr. Steen som Befuldmegtigede hos Dronningen, og blandt dette Brevs Udstedere nævnes ser af Executorerne, der ogsaa omtales som Udstedere af Hyldingsbrevet; det er saaledes tydeligt, at de ej have været tilstede ved Udstedelsen af dette, men enten sat fine Segl for en af hine to Herrer medbragt Blanket, eller tilføjet Seglene bagefter. Derimod seer man af Margretes Brev fra Ljodhuus af 23de April, at Steen Steenssøn og Arvid Benedictssøn ogsaa havde været hos hende.
