Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/357

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
309
1388. Regjeringen i Sverige overdrages til Margrete.

ſvenſke Herrer maatte gjøre Indrømmelſer, ſom de fra førſt af neppe havde været forberedte paa, og ſom det aldrig havde kunnet nyttet Kong Albrecht at forſøge paa at ſette igjennem. Det er forhen nævnt, at Svogrene Hr. Ulf Holmgeirsſøn og Hr. Ulf Jonsſøn, ſandſynligviis kort efter Margretes Hylding i Norge, begav ſig til Vermeland og Dal for at meddele Efterretning om denne og maaſkee ogſaa aftale en Sammenkomſt mellem Dronningen og de ſvenſke Herrer. Denne Sammenkomſt fandt Sted paa Daleborg ved Venern, hvor Hr. Erik Ketilsſøn boede, eller idetmindſte etſteds ganſke nær derved, Palmeſøndngen den 22de Marts 1388, kort efter at Dronningen havde forladt Oslo, hvor hun endnu opholdt ſig den 13de Marts. Paa Teſtament-Executorernes Vegne indfandt ſig Hr. Byrge Ulfsſøn og Hr. Steen Benedictsſøn, ſamt paa de Andres Vegne Steen Steensſøn og Arvid Benedictsſøn. De øvrige af Executorerne, Opſtandens egentlige Hoveder, ſynes ikke at have været tilſtede[1]. Hine Herrer optraadte her ganſke, ſom om de havde Fuldmagt fra hele det ſvenſke Folk, eller, ſom de udtrykte ſig „paa alle deres Venners, Frænders, Hjelperes, menige Rigets Mends og ſelve Rigets Vegne“, en Fuldmagt, ſom Executorerne viſt havde tiltaget ſig uden at ſpørge Menigmand ad. De erkjendte og erklærede Dronning Margrete for alle deres og det ſvenſke Riges „fuldmegtige Frue og rette Huusbonde“, lovede aldrig at lade ſig dagthinge fra hende, aldrig at ſlutte Fred med Kong Albrecht og hans Hjelpere eller hendes øvrige Fjender, uden med hendes Samtykke; forpligtede ſig og deres Med-Executorer til at overlevere og oplade hende alle de Slotte og Lande, ſom Bo Jonsſøn havde haft, naar hun kom ind i Sverige og krævede dem; endvidere lovede de at være hende behjelpelige til at faa alle de Slotte og Landſkaber tilbage, ſom havde tilhørt Sveriges Krone, over hele Riget, ligeſaa at de ſvenſke Mend, der nu boede i Danmark og Norge, kunde faa de Ejendomme i Sverige tilbage, ſom de havde miſtet. De og hele Sveriges Rige ſkulde beholde Margrete ſom fuldmegtig Frue og ret Huusbonde, i Nød og Lyſt, ſaa lenge hun var i Live og ej ſelv overgav det; ja de lovede endog, at den, ſom hun vilde, at de og Sveriges Rige ſkulde have til Konge, enten i hendes Levetid eller efter hendes

  1. I Ratificationsbrevet af 20de Mai 1388 tales der udtrykkeligt kun om Hr. Byrge og Hr. Steen ſom Befuldmegtigede hos Dronningen, og blandt dette Brevs Udſtedere nævnes ſer af Executorerne, der ogſaa omtales ſom Udſtedere af Hyldingsbrevet; det er ſaaledes tydeligt, at de ej have været tilſtede ved Udſtedelſen af dette, men enten ſat fine Segl for en af hine to Herrer medbragt Blanket, eller tilføjet Seglene bagefter. Derimod ſeer man af Margretes Brev fra Ljodhuus af 23de April, at Steen Steensſøn og Arvid Benedictsſøn ogſaa havde været hos hende.