Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/356

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
308
Dronning Margrete.

førte mellem hendes paalidelige Mend i Halland, nemlig Nisſe Svarteſkaaning og Abraham Brodersſøn paa Kongsbakke ſamt Jakob Muus, der nu var Befalingsmand paa Vardberg, og de ſvenſke Grændſehøvdinger paa den Kant, thi ved deres Medvirkning maa det vel iſær have været,at Algøt Magnusſøn, der hidtil paa Bo Jonsſøns og Arvingers Vegne havde haft Slottet Øreſteen, og nu tillige havde faaet Openſteen, allerede den 5te Januar aabenbart erklærede ſig for Dronningen og udſtedte ſit Reversbrev, hvorved han erkjendte, at han havde modtaget hine tvende Slotte med tilhørende Lehn, Mark og Kind af ſin „Frue Dronning Margrete“, hverken for Pant eller Penge, men for at være hende behjelpelig med dem og holde dem aabne for hende til enhver Tid, ligeſom han ogſaa lovede uvægerligt at give dem tilbage, naar hun maatte forlange det, og, hvis hun døde, førend hun havde krævet dem igjen af ham, da at overgive dem til Biſkoperne af Roeskilde, Ribe og Aaruus, ſamt tvende danſke Riddere. Jakob Muus, Nisſe Svarteſkaaning og Abraham Brodersſøn beſeglede ſelv tilligemed flere andre Herrer ſom Medforlovere dette Brev, der udſtedtes paa Eekholm, et Sted, ſom formodentlig maa ſøges i Nærheden af Grændſen mellem Halland og Veſtergøtland[1]. Det er forreſten ilde, at vi ej kjende den nærmere Sammenhæng med denne Transaction, thi det kunde jo nok være muligt, at det allerede ved Overdragelſen af disſe Slotte til Bo Jonsſøn var aftalt mellem ham og Dronningen, at de efter hans Død ſkulde falde tilbage til hende. Imidlertid ſeer man dog ſaa meget heraf, at Algøt Magnusſøn allerede nu havde underkaſtet ſig Dronning Margrete, og det endog ſaaledes, at han paa en Maade erkjendte Forleningerne ſom henhørende under den danſke Krone, ſiden det alene var danſke Herrer, til hvem han i Tilfelde af Dronningens dødelige Afgang ſkulde overgive dem.

Hvorledes Hoved-Underhandlingerne forreſten have været drevne, og hvad Indflydelſe de kunne have haft paa det norſke Raads Beſlutninger, vides ikke, kun ſaa meget ſeer man af Reſultatet, at Margrete maa have gjort ſig koſtbar, og at hun ikke gav noget Tilſagn, førend hun fik Betingelſerne vedtagne ſaaledes, ſom hun vilde have dem, og hvorved de

  1. Brevet er meddeelt i danſk Paraphraſe hos Huitfeld, S. 580. Hvor Dateringsſtedet Eekholm ligger, vides ej med Vished. Tuneld (Sv. Geogr. II. S. 287) nævner en Herregaard ved Navn Eekholm i Veſtergøtland, men har i ſit Verk anvendt den ufornuftige Methode alene at opregne de ſtørre Godſer og Sædegaarde alphabetiſk, uden ſærſkilt at angive deres Beliggenhed. Andre Gaarde af Navnet Eekholm nævnes i Øſtergøtland (S. 71), og i Smaaland (S. 148), men om dem kan der her ej være Tale, ſnarere om en i Vermeland (S. 326) og i Gunnarsnes Sogn paa Dal (S. 341, jvfr. Lignell, Beſkr. af Dal, II. S. 53). Men de hallandſke Herrers Medbeſegling gjør det ſandſynligſt at ſøge Eekholm i Nærheden af den hallandſke Grændſe.