(begge bearbeidede i Fællesskab med Unger), hvorpaa næste Aar fulgte „Kortfattet Fremstilling af den ældste Nordiske Runeskrist“, „Det gotiske Sprogs Formlære“, og en „Sammenlignende Fremstilling af det tydske, svenske og danske Sprogs Formlære“, samt 1849 „Forn-Svenskans och Forn-Norskans Språkbyggnad“. Sidstnævnte Skrift er forfattet paa Svensk og tryktes i Sverige, hvor det ogsaa af Kritiken fik den Ros, at „det vidnede om en klar Opfatning samt en dyb Sprogkundskab i Almindelighed“. (Anmeldelse i Tidsskriftet „Frey“.)
Blandt Munchs sproglige Afhandlinger maa nævnes en i Annaler for nordisk Oldkyndighed (1846) indført Undersøgelse „om det ældste fælles-nordiske Sprogs Udseende og Forsøg til at bestemme den olddanske og oldsvenske Mundarts normale Orthographi, Grammatik og rette Forhold til Norrøna-Mundarten“; en i Langes Tidsskrift for 1850 given Kritik over Prof. Holmboe’s sammenlignende Sprogarbeider (Sanskrit og Oldnorsk) og en Række Artikler om det norske Sprog, indrykkede i Morgenbladet. Om en norsk Sprogreformation skrev Munch allerede i „Vidar“, hvor han begyndte den Vækkelse af Interessen for vort Sprog og vor Nationalitets Bevaring, som han siden forfulgte, og hvorved han, som ovenfor meldt, kom i et spændt Forhold til det tidligere Broderlands Videnskabsmænd.
Efterat Munch var begyndt paa det norske Folks Historie, trængtes hans sproglige, som de fleste andre literære Arbeider derved mere i Baggrunden. Nogle „Sprogbemærkninger“, som han indrykkede i første Bind af sit i 1855 paabegyndte „Norsk Maanedsskrift“ fremkaldte nogen Polemik fra en dansk Sproggranskers Side, men vare forresten af underordnet Betydning. Derimod fortjener en udførlig Afhandling i Maanedsskriftets 3die Bind „om Betydningen af vore nationale Navne tilligemed Vink ang. deres rette Skrivemaade og Udtale,“ særligen at fremhæves som et baade i videnskabelig og national Henseende vigtigt Arbeide.
Mange af de nyere europæiske Sprog ikke blot læste og talte Munch med Færdighed, men han skrev dem ogsaa saa korrekt, at hvor der var Spørgsmaal om Gjengivelse af hans Arbeider i fremmede Sprog, var han sin egen Oversætter; saaledes af den engelske Text til Værket om Throndhjems Domkirke, og af flere Beskrivelser til Billedværket „Norge i Tegninger“, m. fl. Fra første Haand forfattede han Arbeider i Svensk („Forn-Svenskans och Forn-Norskans Språkbyggnad“), paa Tydsk (Artiklen „Norwegen“ i „Die Gegenwart“ bl. fl.) samt paa Engelsk (Indledningen og Anmærkningerne i Cronica regum Manniæ). Undertiden lod han dog, af Hensyn til Sprogets finere Nuanceren, sit Arbeide gjennemgaa af Indsødte i vedkommende Sprog og
