Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/36

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
XXVIII

(begge bearbeidede i Fællesſkab med Unger), hvorpaa næſte Aar fulgte „Kortfattet Fremſtilling af den ældſte Nordiſke Runeſkriſt“, „Det gotiſke Sprogs Formlære“, og en „Sammenlignende Fremſtilling af det tydſke, ſvenſke og danſke Sprogs Formlære“, ſamt 1849 „Forn-Svenſkans och Forn-Norſkans Språkbyggnad“. Sidſtnævnte Skrift er forfattet paa Svenſk og tryktes i Sverige, hvor det ogſaa af Kritiken fik den Ros, at „det vidnede om en klar Opfatning ſamt en dyb Sprogkundſkab i Almindelighed“. (Anmeldelſe i Tidsſkriftet „Frey“.)

Blandt Munchs ſproglige Afhandlinger maa nævnes en i Annaler for nordiſk Oldkyndighed (1846) indført Underſøgelſe „om det ældſte fælles-nordiſke Sprogs Udſeende og Forſøg til at beſtemme den olddanſke og oldſvenſke Mundarts normale Orthographi, Grammatik og rette Forhold til Norrøna-Mundarten“; en i Langes Tidsſkrift for 1850 given Kritik over Prof. Holmboe’s ſammenlignende Sprogarbeider (Sanſkrit og Oldnorſk) og en Række Artikler om det norſke Sprog, indrykkede i Morgenbladet. Om en norſk Sprogreformation ſkrev Munch allerede i „Vidar“, hvor han begyndte den Vækkelſe af Interesſen for vort Sprog og vor Nationalitets Bevaring, ſom han ſiden forfulgte, og hvorved han, ſom ovenfor meldt, kom i et ſpændt Forhold til det tidligere Broderlands Videnſkabsmænd.

Efterat Munch var begyndt paa det norſke Folks Hiſtorie, trængtes hans ſproglige, ſom de fleſte andre literære Arbeider derved mere i Baggrunden. Nogle „Sprogbemærkninger“, ſom han indrykkede i førſte Bind af ſit i 1855 paabegyndte „Norſk Maanedsſkrift“ fremkaldte nogen Polemik fra en danſk Sproggranſkers Side, men vare forreſten af underordnet Betydning. Derimod fortjener en udførlig Afhandling i Maanedsſkriftets 3die Bind „om Betydningen af vore nationale Navne tilligemed Vink ang. deres rette Skrivemaade og Udtale,“ ſærligen at fremhæves ſom et baade i videnſkabelig og national Henſeende vigtigt Arbeide.

Mange af de nyere europæiſke Sprog ikke blot læſte og talte Munch med Færdighed, men han ſkrev dem ogſaa ſaa korrekt, at hvor der var Spørgsmaal om Gjengivelſe af hans Arbeider i fremmede Sprog, var han ſin egen Overſætter; ſaaledes af den engelſke Text til Værket om Throndhjems Domkirke, og af flere Beſkrivelſer til Billedværket „Norge i Tegninger“, m. fl. Fra førſte Haand forfattede han Arbeider i Svenſk („Forn-Svenſkans och Forn-Norſkans Språkbyggnad“), paa Tydſk (Artiklen „Norwegen“ i „Die Gegenwart“ bl. fl.) ſamt paa Engelſk (Indledningen og Anmærkningerne i Cronica regum Manniæ). Undertiden lod han dog, af Henſyn til Sprogets finere Nuanceren, ſit Arbeide gjennemgaa af Indſødte i vedkommende Sprog og