Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/354

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
306
Dronning Margrete.

i Kungshavn ved Stockholm for der at faa Sagen afgjort[1]. Men allerede to Dage efter tiltog Kongen ſig at forføje over Aabo Slot og Lehn, uden at afvente nogen ſaadan Voldgiftskjendelſe, paaſkydende, at Bo Jonsſøns Enke, Greta Dume, der ſynes at have været tydſk af Fødſel, efter hendes Venners og Frænders Raad havde valgt ham til ſin og ſine Børns Formynder og Beſkjermer[2]. Dette viſer, at der ej lenger var Tale om noget mindeligt Forliig mellem Kongen og Executorerne, hvad enten han nu aldrig havde meent for Alvor at underkaſte ſig nogen Voldgiftskjendelſe, eller Executorerne havde foretaget noget, ſom han anſaa at være et Brud paa Overeenskomſten. Der tales ogſaa om andre Tviſte-Emner, ej alene mellem ham og Executorerne alene, men ogſaa med hele den øvrige Frelſeſtand. Han ſkal nemlig have fordret hver tredie Gaard tilbage af det fordums Krongods, ſom Frelſemendene og deres Forfedre havde tilvendt ſig, eller han har maaſkee idetmindſte truet med at ville foretage en ſaadan Reduction, der i ſig ſelv var billig og retferdig nok, men ſom det dog var yderſt uklogt juſt nu at bringe paa Bane[3]. Viſt er det, at allerede inden Udgangen af Auguſt var Opſtanden almindelig og den indvortes Krig i fuld Gang, ſaa at Biſkop Nikolas af Linkøping i et Brev til Archidiakonen i Roeskilde ſkildrede Tilſtanden“med de mørkeſte Farver. „Ingen“, ſagde han, „kunde gaa frit og ſikkert fra og til ſit Hjem, eller reiſe fra Sted til andet, uden at være udſat for at tages til Fange og miſte baade Gods og Heſte“. Paa ſamme Tid raſede Bondekrigen, ſom vi have ſeet, i de øſtlige ſkaanſke Landſkaber, der endnu ſtod under Albrechts Herredømme, men nu forſtørſtedelen kom i Kong Olafs eller rettere hans Moders Vold, medens hun ſelv opholdt ſig i Skaane og viſtnok hvert Øjeblik ventede paa, at de misfornøjede Herrer vilde henvende ſig til hendes Søn og tilbyde ham hans Forfedres Krone. Ogſaa Kong Albrecht maa i denne Nød have

  1. Lagerbring, Sv. H. III. S. 701, 703,jvfr. Kong Albrechts Brev af ſamme Dag til Jeppe Abrahamsſøn paa Aabo Slot, om at beſtyre Lehnet for Enken og Børnene, under Forbehold af at underkaſte ſig Kjendelſen; Styffe’s Bidrag, No. 82, S. 191.
  2. Kong Albrechts nye Fuldmagtsbrev for Jeppe Abrahamsſøn, dat. 23de Juni; ſammeſteds No. 83, S. 193. Her nævnes hendes fire Brødre, der alle have tydſke Navne. See ogſaa nærmere herom ſſteds. Fortalen S. LXXVII.
  3. Om denne hans Fordring eller Truſel nævnes der ingenſteds i de ſamtidige Brevſkaber, men alene i de visbyſke Minoriters Chronicon (Scr. r. Sv. I. S. 45) og i Riimkrøniken (ſſteds. S. 58), ſaaat det nok turde være muligt, hvad Styffe halv om halv antager (Bidrag S. LXXIX), at den hele Beretning er en Sammenblanding af Albrechts Tviſt med Teſtament-Executorerne og Margretes Reduction, om hvilke begge Dele hverken hiint Chronicon eller Riimkrøniken melder det allerringeſte.