Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/352

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
304
Dronning Margrete.

de Dele af det øſtlige Skaane, ſom hans Mend endnu havde inde, ſaaledes ſom det i det foregaaende er viiſt, og det er ikke uſandſynligt, at netop den Omſtendighed, at Kong Albrecht nys forud havde haft ſaa mange Fyrſter hos ſig, hvis Venſkab og Biſtand han kunde have ſikkret ſig, var Hovedgrunden til, at Margrete ſelv indfandt ſig i Lübeck og underkaſtede ſig Ubehageligheden af en perſonlig Sammenkomſt med ſin Fjende for deſto eftertrykkeligere at kunne modarbeide de Planer, han maatte have aftalt eller vilde aftale.

Da Albrecht efter dette Møde kom tilbage til Sverige, i Auguſt eller September 1386, foreſtod der ham nye uventede Ubehageligheder. Drottſeten Bo Jonsſøn var død, i Midten af Auguſt Maaned[1], og Spørsmaalet opſtod ſaaledes om Iverkſettelſen af hans teſtamentariſkr Forføjninger. Det er allerede ovenfor (S. 58, 232) nævnt, at Bo Jonsſøn paa denne Tid var den rigeſte og megtigſte Mand i Sverige, langt megtigere end Kongen ſelv. Han var Drottſete og Generalembedsmand og havde efterhaanden vidſt at tilvende ſig Slottene Tavaſtehuus og Viborg, ſenere Aabo med Aaland og Korsholm, ſaa at han havde hele Finland, fremdeles Nykøping, Stekeholm og Ringſtadholm med en ſtor Deel af Øſtergøtland, Rumblaborgs Lehn med Jønkøping i Smaaland, Forsholm med den tilliggende Deel af Veſtergøtland, hele Helſingeland, en ſtor Deel af Dalarne m. m. foruden flere Lagmends-Embeder, og havde endelig, ſom vi have ſeet, i den ſidſte Tid ogſaa faaet Openſteens og Øreſteens Slotte med Kind og Marks Hereder i Veſtergøtland[2], formodentlig efter venſkabelig Overeenskomſt med Dronning Margrete, hvem han maaſkee allerede havde givet Løfte om, at han vilde virke for hendes Søn Olaf og ſkaffe hendes Søn hans Forfedres Krone i Sverige. Hans Teſtament, ſom han opſatte i Vadſtena den 17de April 1384, ſynes ogſaa, ſom vi allerede have antydet, kjendeligt at vidne om en ſaadan Forſtaaelſe. De aatte Executorer, ſom han udnævnte, vare Biſkoperne Nikolas i Linkøping og Thord i Strengnes, Ridderne Karl Ulfsſøn (af Tofte), Byrge Ulfsſøn (St. Birgittes Søn), Erik Ketilsſøn (den gamle Kongeæts tro Tilhænger), Steen Benedictsſøn (Marſk, Erngiſl Jarls Stifſøn), og Erngiſl Nikolasſøn, ſamt Svenerne Ulf Jonsſøn (Blaa), Steen Boesſøn (Bo Jonsſøn nærmeſte Fedrenefrende), og Karl Matthiasſøn; og Suppleanterne for enhver af disſe (ſee ovf. S. 233) vare: Knut, Karl Ulfsſøns Søn, Algøt Magnusſøn, Ketil Jonsſøn, Thord Bonde, Magnus Kaſe, Knut Boesſøn (Cantor i Linkøping, Steen Boesſøns Broder)

  1. See de Visbyſke Minoriters Diarium, Scr. r. Sv. I. 34, og Vadſtena-Diariſt ſſteds. S. 102.
  2. Om Bo Jonsſøns Beſiddelſer, ſee iſær Styffe’s Bidrag S. LXXIII. frgg.