saadant har neppe vundet Nordmendenes Bifald, og om de end for det første fandt sig deri, saa maatte dog snart saa mange Ulemper opstaa ved Savnet af et Cancellie eller Regjeringscontor i Norge, hvorfra de løbende Forretninger kunde afgjøres, at dette sandsynligviis endog især har fremskyndet den nys antagne Tronarvings Udnævnelse til Konge og den væsentlige Forandring i den tidligere Bestemmelse, at hendes Styrelse og Raadighed over Riget ikke skulde vedvare længer, end indtil den unge Konge naaede Myndigheds-Alderen. Herom ville vi i det følgende komme til at handle nærmere; nu bliver det nødvendigt at gaa noget tilbage i Tiden forat betragte Forholdene i Sverige og vise, hvorledes det lykkedes Margrete ogsaa her at vinde Magten.
Det er allerede forhen omtalt, hvorledes Misfornøjelsen med Kong Albrecht mere og mere tiltog i Sverige siden hans senest uheldige Forsøg paa at afkaste Raadets og Stormendenes Aag, og hvorledes Dronning Margrete og hendes Tilhengere sandsynligviis allerede da benyttede enhver Lejlighed til at udvide Bruddet og bringe de svenske Høvdinger til atter at slutte sig til sin gamle Konge-Ætt, hvis eneste Repræsentant hendes Søn nu var. Vi have ligeledes seet Kong Albrechts forgjeves Forsøg paa at erhverve de tydske Stæders Bistand mod Dronningen paa Hansedagen i Stralsund 1385, hvorimod det ikke er usandsynligt, at han kan have skaffet sig flere Bundsforvante blandt endeel nordtydske Fyrster, som under hans Ophold i Tydskland om Sommeren 1386 besøgte ham i Wismar, hvor han holdt en pregtig Turnering, der varede i flere Dage[1]. Imidlertid synes det dog, som om han strax efter paa Hansedagen i Lübeck, hvor han personligt kom sammen med Dronningen, blev nødsaget til at indgaa en ny Stilstand, ja endog til at give Slip paa
- ↑ Dette fortelles af Stang, Vandalia L. l. IX, Cap. 14. Blandt Fyrsterne nævnes Wenzeslav Hertug af Saxen, Bugislav Hertug af Wolgast, Erik Hertug af Saxen-Lauenburg, Nikolas Greve af Holsten, Adolf Greve af Schauenburg, Otto Greve af Hoya, Günther Greve af Lindow, Laurentius Herre til Werle. Af disse streed idetmindste Günther af Lindow paa Albrechts Side i 1389.
kobs Friheder og forlenede ham med to Skibreder, er saaledes udstedt i Helsingborg (Dipl. N. II. 514), men rigtignok, som det nedenfor vil sees, paa et Mode af norske Raadsherrer, og saaledes beviser dette endda ikke saa meget. Naar man kun havde Landsvistsbreve for 1388 og første Halvdeel af 1389, da vilde de give mest Oplysning, men saadanne findes ei, og man skulde halv om halv formode, at ingen har været udstedt efter Cantslerens Død, netop fordi der ej var nedsat nogen Regjering i Norge, der kunde udferdige dem.
