Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/351

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
303
1388. Margrete tiltræder Regjeringen i Norge.

ſaadant har neppe vundet Nordmendenes Bifald, og om de end for det førſte fandt ſig deri, ſaa maatte dog ſnart ſaa mange Ulemper opſtaa ved Savnet af et Cancellie eller Regjeringscontor i Norge, hvorfra de løbende Forretninger kunde afgjøres, at dette ſandſynligviis endog iſær har fremſkyndet den nys antagne Tronarvings Udnævnelſe til Konge og den væſentlige Forandring i den tidligere Beſtemmelſe, at hendes Styrelſe og Raadighed over Riget ikke ſkulde vedvare længer, end indtil den unge Konge naaede Myndigheds-Alderen. Herom ville vi i det følgende komme til at handle nærmere; nu bliver det nødvendigt at gaa noget tilbage i Tiden forat betragte Forholdene i Sverige og viſe, hvorledes det lykkedes Margrete ogſaa her at vinde Magten.

22. Tildragelſer i Sverige. De ſvenſke Stormend i aabenbar Feide med Kong Albrecht, henvende ſig til Margrete og overdrage hende Styrelſen. Kong Albrecht ſlagen og fangen ved Falkøping.


Det er allerede forhen omtalt, hvorledes Misfornøjelſen med Kong Albrecht mere og mere tiltog i Sverige ſiden hans ſeneſt uheldige Forſøg paa at afkaſte Raadets og Stormendenes Aag, og hvorledes Dronning Margrete og hendes Tilhengere ſandſynligviis allerede da benyttede enhver Lejlighed til at udvide Bruddet og bringe de ſvenſke Høvdinger til atter at ſlutte ſig til ſin gamle Konge-Ætt, hvis eneſte Repræſentant hendes Søn nu var. Vi have ligeledes ſeet Kong Albrechts forgjeves Forſøg paa at erhverve de tydſke Stæders Biſtand mod Dronningen paa Hanſedagen i Stralſund 1385, hvorimod det ikke er uſandſynligt, at han kan have ſkaffet ſig flere Bundsforvante blandt endeel nordtydſke Fyrſter, ſom under hans Ophold i Tydſkland om Sommeren 1386 beſøgte ham i Wismar, hvor han holdt en pregtig Turnering, der varede i flere Dage[1]. Imidlertid ſynes det dog, ſom om han ſtrax efter paa Hanſedagen i Lübeck, hvor han perſonligt kom ſammen med Dronningen, blev nødſaget til at indgaa en ny Stilſtand, ja endog til at give Slip paa

    kobs Friheder og forlenede ham med to Skibreder, er ſaaledes udſtedt i Helſingborg (Dipl. N. II. 514), men rigtignok, ſom det nedenfor vil ſees, paa et Mode af norſke Raadsherrer, og ſaaledes beviſer dette endda ikke ſaa meget. Naar man kun havde Landsviſtsbreve for 1388 og førſte Halvdeel af 1389, da vilde de give meſt Oplysning, men ſaadanne findes ei, og man ſkulde halv om halv formode, at ingen har været udſtedt efter Cantſlerens Død, netop fordi der ej var nedſat nogen Regjering i Norge, der kunde udferdige dem.

  1. Dette fortelles af Stang, Vandalia L. l. IX, Cap. 14. Blandt Fyrſterne nævnes Wenzeſlav Hertug af Saxen, Bugislav Hertug af Wolgaſt, Erik Hertug af Saxen-Lauenburg, Nikolas Greve af Holſten, Adolf Greve af Schauenburg, Otto Greve af Hoya, Günther Greve af Lindow, Laurentius Herre til Werle. Af disſe ſtreed idetmindſte Günther af Lindow paa Albrechts Side i 1389.