Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/350

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
302
Dronning Margrete.

ved Døden. Man foretrak ſaaledes maaſkee at betegne Aaret, enten med Aarstal, eller efter Kong Olafs Regjeringsaar, ſaa meget mere ſom jo Nordmendene, eller idetmindſte en Deel af dem, ifølge de islandſke Annalers Udſagn ikke vilde tro, at Kong Olaf var død, hvilket vel iſær gjelder om dem, der boede fjernere fra de Steder, hvor man kunde have nøjagtig Underretning om de nærmere Omſtændigheder ved hans Død og Begravelſe. Endnu længere hen paa Sommeren, da den nye Sysſelmand rimeligviis var ankommen, daterede Lagmanden i Ryfylke, Ivar Sveinsſøn, et Brev, ſom han udſtedte paa Eidſa, fra 5te Juni „i Kong Olafs af Guds Naade Norges, Dans og Sveriges Konges 7de Regjeringsaar, og i førſte Aar af Dronning Margretes Rigsſtyrelſe“: dette kunde maaſkee udlegges ſom et Tegn paa, at uagtet Margrete nu maa have været hyldet paa de Kanter, var dog ikke engang Lagmanden ganſke ſikker paa, at Kong Olaf var død[1]. De endnu opbevarede Breve fra denne Tid, der ere udſtedte i Bergen eller de nærmeſte Landſkaber, have alle kun Aarstal, indtil et Brev fra Vors, udſtedt den 27de Mai 1389, for førſte Gang regner Aaret efter Dronning Margretes Antagelſe til Rigsſtyrerinde. Da et tidligere Brev, dateret fra Vors den 22de Februar 1389, kun ſetter Aarstallet, ſkulde man vel ſaaledes ſlutte, at Margrete førſt i Mellemtiden mellem Februar og Mai 1389 har været hyldet paa de Kanter[2]. Fra det Throndhjemſke have vi ingen Brevſkaber udſtedte i de Aar.

Der findes ingen Efterretning om, hvorledes Margrete efter Cantſlerens Død ordnede Regjeringen i Norge for den Tid, hun var udenfor Landet, og der findes ikke engang noget Brev, hvoraf man med Sikkerhed kan ſlutte det, uagtet der dog viſt maa have indtruffet hyppige Tilfelde, hvor der var Spørsmaal om Udøvelſer idetmindſte af de løbende Forretninger, der ellers plejede at beſørges ved Cantſleren. Man kan dog ikke godt antage andet, end at Raadsherrerne have andraget om en ſaadan Foranſtaltning, og det indſtendigt nok; men man maa ogſaa formode, at Dronningen kun nødigt har villet indlade ſig derpaa, og at hun virkelig har tænkt ſig Muligheden af at kunne ſtyre Norge fra Danmark eller Sverige af, og at hun helſt vilde bringe det dertil, at Indbyggerne af det ene af de forbundne Riger ikke længer ſkulde betragte det andet-ſom fremmed Jordbund[3]. Men

  1. Dipl. N. IV. 550. I et andet Brev, ſom ſamme Lagmand udſtedte fra Stavanger den 23de Juni, betegnede han Aaret med Aarstallet, maaſkee med Flid, for at undgaa hiin dobbelte, om hans Tvivlvidnende, Betegnelſesmaade. (Mankelivsb. S. 118).
  2. Dipl. N. I. 514. 512.
  3. Brevet af 29de Juni 1389, hvorved hun ſtadfeſtede den bergenſke Biſkop Ja-