Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/349

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
301
1388. Margrete tiltreder Regjeringen i Norge.

Aar[1]; allerede i 1390 nævnes hans Efterfølger, baade ſom Provſt og Cantſler. De førſte Breve, ſom hun udſtedte, har hun formodentligen beſeglet med ſit Secret, og til Bekræftelſe ved ſaadanne, hvortil egentlig Storſeglet udfordredes, ladet flere Herrer af Raadet indſegle med ſig[2]. Hvad Aarets Betegnelſe i Brevenes Datering angaar, da ſkete den, naar man ikke anvendte Aarstal, ſedvanligviis ved at regne fra hendes Antagelſe til Rigsſtyrelſen d. 2den Febr. 1388. Denne Betegnelſe („i det førſte Aar, ſom vi vare tagne til Norges Riges Styrelſe) brugte hun i Sysſelbrevet for Benedict Nikolasſøn af 6te Marts 1388, og ſaaledes har den og vel været anvendt i alle de øvrige[3]. Man finder den anvendt allerede i et Brev fra Gjeleid (veſtre Skeidsmo) paa Nedre Raumarike af 19de og i et fra Hadeland af 25de Februar 1388[4], en Beſtyrkelſe paa, at Beſlutningen af 2den Februar øjeblikkeligen maa være bleven omſendt til Kundgjørelſe og Troſkabseden aflagt, thi foruden den har man vel ikke paa noget Sted begyndt den nye Aarsregning. Dog findes der ogſaa enkelte Breve, hvor Aaret regnes fra Kong Olafs Død; ſaaledes et fra Oodalen af 11te Februar 1388 („ſamme Aar ſom Kong Olaf døde“), og et andet fra Moland i Fyresdal, ſydveſtligſt i Thelemarken, af 26de April 1388 l„andet Aar fra Kong Olafs Frafald“[5]; men da det førſte udſtedtes i Oodalen, havde man der neppe endnu faaet Efterretningen om hvad der var ſkeet den 2den Februar, og i en ſaa afſidesliggende Egn ſom Fyresdal kunde det nok være muligt, at man ikke engang i April 1389 vidſte nøje Beſked om Regjeringens Overdragelſe til Dronning Margrete, eller ſvoret hende Troſkabseed. Beſynderligt er det, at der findes et Brev fra Hvamshered i Øvre Valdres af 14de Marts 1388, og et andet fra Birkreim i det Indre af Ryfylke af 7de April 1388, fra „Kong Olafs, Norges, Daners og Goters Konges 7de Regjeringsaar“, ſom om han endnu ikke var død[6]. Men det er højſt ſandſynligt, at man ikke paa noget af disſe Steder endnu havde aflagt Troſkabseeden, ſaamegetmere ſom Valdres viſtnok hørte til den Deel af Landet, hvorfra ingen Sysſelmand eller Raadsherre havde indfundet ſig ved Mødet, og Sysſelmanden i Ryfylke, Hr. Agmund Finnsſøn, i Begyndelſen af April laa paa ſit Yderſte, og allerede den 14de afgik

  1. Henrik nævnes for ſidſte Gang i hiint Privilegiebrev for Mariekirken af 13de Marts 1388. Her kaldes han „vor og Rigets Cantſler“.
  2. Saaledes ſkete det ogſaa, ſom nys paaviiſt, i Lehnsbrevet for Benedict Nikolasſøn af 6te Marts 1388.
  3. I Bekræftelſesbrevet af 7de Februar brugtes der kun Aarstal.
  4. Dipl. N. IV. 542, III. 479.
  5. Dipl. N. IV. 541. V. 330.
  6. Dipl. N. II. 509. IV. 546.