Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/348

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
300
Dronning Margrete.

Ogſaa Biſkop Jakob i Bergen, der dog ikke havde været tilſtede ved Raadsmødet, blev i det følgende Aar perſonligt betænkt, ſom det allerede i det Foregaaende er berørt[1], og herefter nærmere vil blive omtalt. De øvrige ſtørre geiſtlige Stiftelſer kom viſt heller ikke til at ſavne vegtige Beviſer paa den Iver, hvormed hun ſøgte at ſikkre ſig Geiſtlighedens Gunſt. At hun den 13de Marts ſtadfeſtede Privilegierne for Mariekirken i Oslo[2], var vel mere en ſimpel Forretningsſag, men desforuden har den upaatvivleligt modtaget andre rige Gaver.

De øvrige Herrer, der havde bidraget til at ordne Sagen paa en for hende ſaa fordeelagtig Maade, havde hun Lejlighed nok til at viſe ſin Erkjendtlighed ved at bekræfte dem i deres Syſler, forflytte dem til fordeelagtigere, eller give dem ſærſkilte Forleninger; thi det var nu naturligviis nødvendigt, ſom ved alle Tronſkifter, at der udſtedtes nye Sysſelbreve. At de fleſte bekræftedes i de Syſler, ſom de allerede havde, kan man af flere Omſtændigheder ſlutte; dog ſkete der ogſaa enkelte Forflyttelſer eller Ombytninger. Saaledes have vi allerede ſeet, at Agmund Bolt nu blev Foged paa Agershuus, medens Benedict Nikolasſøn, der hidtil havde været det, fik paa ſin egen, ſin Huſtrus og fine Børns Levetid, Eiker, Modheim og Tverdalene, med alle Kronens visſe Indtægter og al Sagørene, Thegngilde og Fredkjøb, overhoved al Kongelig Ret undtagen Ubodemaal, hvoraf han hver Gang kun ſkulde have 20 Mkr.; fremdeles Koparviken i Dramn med Skibstold og Kongskjøb, altſammen til at gjøre ſig ſaa nyttigt ſom han kunde, ſom Pant baade for de Penge, Kong Haakon allerede var ham ſkyldig, og tillige for dem, han endnu ikke havde opbaaret af Oslo Sysſel, indtil den betydelige Sum af 200 Mk. brendt var bleven ham eller hans Arvinger udbetalt af Kronen. Brevet herom er beſeglet af Erkebiſkopen, Biſkoperne i Oslo, Stavanger og Hamar, Haakon Jonsſøn, Gaute Eriksſøn og Jon Martinsſøn[3], og da det er dateret fra Akershuus d. 6te Marts, ſamme Dag Biſkop Eyſtein udſtedte ſin Kundgjørelſe om, at Dronningen havde ſkjenket hine 100 Mk. Sølv til Domkirken og ſtillet Lider og Njotarø til Pant, maa man formode, at alle de nye Sysſelbreve, idetmindſte for Sysſelmendene i det ſydlige Norge, paa denne Dag bleve udferdigede.

Margrete udnævnte, ſom ovenfor nævnt, Provſt Henrik atter til Cantſler, i Egenſkab af „hendes og Rigets Cantſler“, men han beklædte det ikke lenge, da han ſynes at være død i ſamme eller i Begyndelſen af det følgende

  1. See o. S. 108.
  2. Dipl. N. VI. Danſk Magaſin, I. S. 339.
  3. Dipl. N. I. 511, jvfr. ovfr. S. 120, 169.