Stemmer mod det udenlandske Fyrstebarns Ophøjelse paa Norges Trone, saa lenge der blandt Landets egne Børn fandtes en saa anseet og dygtig Mand, som Haakon Jonssøn. Thi ellers vilde vel Dronningen ikke have fundet det nødvendigt, to Dage efter at Erik var erklæret for den rette Tronarving, at lade Haakon udstede en udtrykkelig Erklæring om, at han hverken havde tragtet efter at blive Konge i Norge, eller havde nogen Ret dertil. En saadan Erklæring afgav Haakon Jonssøn virkelig under Eed paa Akershuus den 18de Februar 1388 i Overvær af Dronningen selv og flere geistlige og verdslige Raadsherrer, blandt hvilke Erkebiskop Vinalde, Biskoperne Olaf og Sigurd, Gaute Erikssøn, Benedict Nikolassøn, Haakon Stumpe, Jon Darre, Simon Thorgeirssøn og Finn Gyrdssøn udstedte et lovformeligt Vidnesbyrd derom, saa lydende, at Haakon Jonssøn, personligt fremstaaende i Dronningens, deres og andre Raadsherrers Nærværelse, lagde Haand paa Bogen og svor, og bad den almegtige Gud, hans hellige Moder og alle hellige Mend i Himlen saa sandt at hjelpe sig, som han aldrig havde lagt an paa at blive Konge i Norge, tilstod at han ikke i mindste Maade havde nogen Ret til eller Fordring paa Norges Rige, og aldrig vilde tragte derefter eller befatte sig dermed; hvilket altsammen han besvor og erklærede ikke tvungen, men aldeles frivilligt. Til Bekræftelse paa dette Vidnesbyrd satte hine ni Udstedere sine Segl derfor[1]. Da det her udtrykkeligt siges, at Haakon afgav denne Erklæring af sin egen fri Vilje, og da han heller ikke siden tilbagekaldte den eller stillede sig i nogen Opposition mod Dronningen, er man heller ikke berettiget til at antage, at nogen legemlig eller moralsk Tvang her har været anvendt. Imidlertid har dog den Sigtelse virkelig været henkastet, at Dronningen skulde have bemegtiget sig Haakons Person og derved tvunget ham til at frasige sig sin Ret: en Sigtelse, der maaskee for en Deel kun støtter sig dertil, at Frasigelsen skete paa Akershuus Slot, hvor Haakon da muligtviis kunde være bragt i Forvaring. Men den Omstændighed forklarer sig simpelthen deraf, at Akershuus Slot nu, efter Regjeringens Overdragelse til
- ↑ Det derom paa Latin udstedte Brev findes endnu i det kgl. danske Geheime Stettin, og er aftrykt i Dipl. N. III. 478. Alle Seglene henge ogsaa ved. Huitfeld meddeler det S. 578, men siger ved denne Lejlighed fejlagtigt om Haakon Jonssøn, at han var Drottsete; idetmindste maa man vel saaledes forstaa hans Ord: „Paa de Tider levede en Herremand i Norge, ved Navn Haagen Jonssøn Drott, fød af kongelig Stamme, som og aatte Gods udi Sverige“. Den urigtige Angivelse, at han var Drottsete, skjønt Hr. Agmund endnu ikke var død, og ingen Drottsete udnævntes efter ham, er siden kommen ind i de slette historiske Verker, hvor disse Begivenheder omtales, ogsaa i Haandskr. af de islandske Annaler, ung. S. 351, indtil Munthe paapegede Feljtagelsen i N. Samll. IV. S. 590, 591.
