Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/346

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
298
Dronning Margrete.

Stemmer mod det udenlandſke Fyrſtebarns Ophøjelſe paa Norges Trone, ſaa lenge der blandt Landets egne Børn fandtes en ſaa anſeet og dygtig Mand, ſom Haakon Jonsſøn. Thi ellers vilde vel Dronningen ikke have fundet det nødvendigt, to Dage efter at Erik var erklæret for den rette Tronarving, at lade Haakon udſtede en udtrykkelig Erklæring om, at han hverken havde tragtet efter at blive Konge i Norge, eller havde nogen Ret dertil. En ſaadan Erklæring afgav Haakon Jonsſøn virkelig under Eed paa Akershuus den 18de Februar 1388 i Overvær af Dronningen ſelv og flere geiſtlige og verdslige Raadsherrer, blandt hvilke Erkebiſkop Vinalde, Biſkoperne Olaf og Sigurd, Gaute Eriksſøn, Benedict Nikolasſøn, Haakon Stumpe, Jon Darre, Simon Thorgeirsſøn og Finn Gyrdsſøn udſtedte et lovformeligt Vidnesbyrd derom, ſaa lydende, at Haakon Jonsſøn, perſonligt fremſtaaende i Dronningens, deres og andre Raadsherrers Nærværelſe, lagde Haand paa Bogen og ſvor, og bad den almegtige Gud, hans hellige Moder og alle hellige Mend i Himlen ſaa ſandt at hjelpe ſig, ſom han aldrig havde lagt an paa at blive Konge i Norge, tilſtod at han ikke i mindſte Maade havde nogen Ret til eller Fordring paa Norges Rige, og aldrig vilde tragte derefter eller befatte ſig dermed; hvilket altſammen han beſvor og erklærede ikke tvungen, men aldeles frivilligt. Til Bekræftelſe paa dette Vidnesbyrd ſatte hine ni Udſtedere ſine Segl derfor[1]. Da det her udtrykkeligt ſiges, at Haakon afgav denne Erklæring af ſin egen fri Vilje, og da han heller ikke ſiden tilbagekaldte den eller ſtillede ſig i nogen Oppoſition mod Dronningen, er man heller ikke berettiget til at antage, at nogen legemlig eller moralſk Tvang her har været anvendt. Imidlertid har dog den Sigtelſe virkelig været henkaſtet, at Dronningen ſkulde have bemegtiget ſig Haakons Perſon og derved tvunget ham til at fraſige ſig ſin Ret: en Sigtelſe, der maaſkee for en Deel kun ſtøtter ſig dertil, at Fraſigelſen ſkete paa Akershuus Slot, hvor Haakon da muligtviis kunde være bragt i Forvaring. Men den Omſtændighed forklarer ſig ſimpelthen deraf, at Akershuus Slot nu, efter Regjeringens Overdragelſe til

  1. Det derom paa Latin udſtedte Brev findes endnu i det kgl. danſke Geheime Stettin, og er aftrykt i Dipl. N. III. 478. Alle Seglene henge ogſaa ved. Huitfeld meddeler det S. 578, men ſiger ved denne Lejlighed fejlagtigt om Haakon Jonsſøn, at han var Drottſete; idetmindſte maa man vel ſaaledes forſtaa hans Ord: „Paa de Tider levede en Herremand i Norge, ved Navn Haagen Jonsſøn Drott, fød af kongelig Stamme, ſom og aatte Gods udi Sverige“. Den urigtige Angivelſe, at han var Drottſete, ſkjønt Hr. Agmund endnu ikke var død, og ingen Drottſete udnævntes efter ham, er ſiden kommen ind i de ſlette hiſtoriſke Verker, hvor disſe Begivenheder omtales, ogſaa i Haandſkr. af de islandſke Annaler, ung. S. 351, indtil Munthe paapegede Feljtagelſen i N. Samll. IV. S. 590, 591.