Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/341

Denne siden er korrekturlest

293

1388. Rigsstyrelsen i Norge overdrages Dronningen.

paa sin Side havde befalet alle Sysselmendene og deres Ombudsmend, at enhver i sin Syssel skulde holde og styrke Lov og Landsens Ret. Brevet er dateret fra Oslo, den 2den Februar 1388, formodentlig umiddelbart efter at Beslutningen selv var fattet^[1].

At denne Foranstaltning afveeg saavel fra Norges skrevne offentlige Ret, som fra hvad der hidtil fra umindelige Tider havde været Skik og Brug, eller de da levende Mend og deres Forfedre oplevet, lader sig ikke negte. At den desuagtet blev sat igjennem, vidner saavel om Dronningens Magt og Anseelse, som om hendes Tilhængeres ivrige Bestræbelse for at sikkre hende Regjeringen. Som hørende til disse Tilhængeres Tal maa man saaledes vel først og fremst betragte Brevets Udstedere eller rettere dets Beseglere, nemlig fire og tyve eller fem og tyve af de ovenfor nævnte sex og tyve geistlige og verdslige Herrer; thi uagtet de alle nævnes som. Udstedere, er der dog den Besynderlighed, at een eller to af dem ikke har villet eller kunnet besegle med, saasom aldrig flere end fire og tyve eller fem og tyve Segl have været festede ved Brevet^[2]. Og da nu desuden flere af Seglene ere affaldne eller sterkt beskadigede, er det ikke engang muligt med Sikkerhed at see, hvilke de oprindeligt manglende have været, eller med andre Ord, hvilken af de opregnede Herrer maaskee kan antages at have været uenig i Beslutningen. Man skulde

↑ Brevet findes endnu i det kgl. danske Geheime-Archiv tog er derefter aftrykt i i Dipl. N. III. 477, saavelsom Suhms Nye Samll. III. 385, 387, og Grønlands hist. Mindesm. III. 131–134.
↑ I Dipl. Norv. siges der at have hængt 25 Segl ved, i Grønl. hist. Mindesmerker derimod kun 24. Altsaa maa een eller to af de nævnte 26 Udstedere have undladt at besegle. I Dipl. N. siges der, at der af de Segl, der oprindelig hang ved, nu kun findes 14 hele, nemlig 1, 2, 3, 9, 10, 14, 16, 17, 19, 20, 2l, 22, 23, 2.5; men derimod siges der ikke, hvilke af de øvrige ere aldeles bortfaldne og hvilke kun beskadigede. Hine hele Segl skulde saaledes, forudsat at kun den 26de Udsteders Segl manglede, være Erkebiskopens (1), Biskop Eysteins (2), Biskop Olafs (3), Haakon Jonssøns (9), Gaute Erikssøns (10), Agmund Bolts (14), Haakon Stumpes (16), Peter Nikolassøns (17), Finn Gyrdssøns (19), Gudbrand Erlingssøns (20), Thoralde Sigurdssøns (21), Herleik Aasulfssøns (22), Magnus Stoltekarls (23) og Jappe Fastulfssøns (25). Med hvis nu f. Ex. en af de første 8 Udstedere havde undladt at besegle, vilde Haakon Jonssøns Segl blive det 8de, og det kommer da an paa, om det 8de Segl kun er beskadiget, eller affaldet. I Grøn. hist. Mindesmerker siges der, at 15 Segl ere beskadigede (altsaa ikke egentlig mangle) men da det derhos udtrykkeligt angives, at Biskop Henriks Segl hænger ved, skjønt beskadiget og med ulæselig Omskrift, saa at man alene har kunnet gjenkjende Seglet som hans af dets kjendelige, aflange Form og dets Plads, er det saaledes klart, at ingen af de fem Biskoper have unddraget sig Beseglingen. Det maa altsaa være en eller to af de verdslige Herrer, som ej har villet være med. Nogen ret Beskeed faar man ej herpaa uden ved en nærmere Undersøgelse af selve Originalbrevet.

[1] Brevet findes endnu i det kgl. danske Geheime-Archiv tog er derefter aftrykt i i Dipl. N. III. 477, saavelsom Suhms Nye Samll. III. 385, 387, og Grønlands hist. Mindesm. III. 131–134.

[2] I Dipl. Norv. siges der at have hængt 25 Segl ved, i Grønl. hist. Mindesmerker derimod kun 24. Altsaa maa een eller to af de nævnte 26 Udstedere have undladt at besegle. I Dipl. N. siges der, at der af de Segl, der oprindelig hang ved, nu kun findes 14 hele, nemlig 1, 2, 3, 9, 10, 14, 16, 17, 19, 20, 2l, 22, 23, 2.5; men derimod siges der ikke, hvilke af de øvrige ere aldeles bortfaldne og hvilke kun beskadigede. Hine hele Segl skulde saaledes, forudsat at kun den 26de Udsteders Segl manglede, være Erkebiskopens (1), Biskop Eysteins (2), Biskop Olafs (3), Haakon Jonssøns (9), Gaute Erikssøns (10), Agmund Bolts (14), Haakon Stumpes (16), Peter Nikolassøns (17), Finn Gyrdssøns (19), Gudbrand Erlingssøns (20), Thoralde Sigurdssøns (21), Herleik Aasulfssøns (22), Magnus Stoltekarls (23) og Jappe Fastulfssøns (25). Med hvis nu f. Ex. en af de første 8 Udstedere havde undladt at besegle, vilde Haakon Jonssøns Segl blive det 8de, og det kommer da an paa, om det 8de Segl kun er beskadiget, eller affaldet. I Grøn. hist. Mindesmerker siges der, at 15 Segl ere beskadigede (altsaa ikke egentlig mangle) men da det derhos udtrykkeligt angives, at Biskop Henriks Segl hænger ved, skjønt beskadiget og med ulæselig Omskrift, saa at man alene har kunnet gjenkjende Seglet som hans af dets kjendelige, aflange Form og dets Plads, er det saaledes klart, at ingen af de fem Biskoper have unddraget sig Beseglingen. Det maa altsaa være en eller to af de verdslige Herrer, som ej har villet være med. Nogen ret Beskeed faar man ej herpaa uden ved en nærmere Undersøgelse af selve Originalbrevet.

[1]

[2]