Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/340

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
292
Dronning Margrete.

Enhver kunne forudſee, og hine Beſiddelſer vilde ſaaledes i Virkeligheden blive ſkilte fra Norges Interesſer og nærmere forbundne med hendes danſke Rige, medens hun paa den anden Side var for megtig, til at man ſkulde kunne fratage hende dem. Saaledes enedes man da om, ligeſom man i Danmark havde gjort, at overdrage hende Rigsſtyrelſen, idet de forſamlede, ovenfor nævnte Herrer, „efterſom Fru Margrete, af Guds Naade Dronning til Norge og Sverige, og ret Arving og Fyrſtinde til Riget i Danmark, var deres kjære Herre Kong Haakons Huusfrue og deres kjære Herre den nys afdøde Kong Olafs Moder, og formedelſt hendes Gunſt og gode Vilje, ſom de altid af hende havde befundet og fremdeles haabede at nyde af hende, paa eget og hele Rigets Vegne eendrægtigt annammede, udvalgte og antog hende med god Vilje til alle deres og hele Norges Riges megtige Frue og rette Huusbonde“. Det er tydeligt nok at ſee, at man endog havde formet Beſlutningens Ord efter de danſke Hyldingsbreve. Men man gik endnu videre end i Danmark, thi medens man her kun havde overdraget Margrete Kongemagten, indtil et Kongevalg var ſkeet, overdrog man hende den i Norge ſtrax paa Livstid. „Førnævnte Dronning Margrete“, heder det nemlig videre, „ſkal være fuldmegtig at foreſtaa og raade Norges Styrelſe megtigt og veldeligen i alle Stykker over hele Riget i Norge, baade Land, Slot, Feſtninger og Thegner ſaavel ſøndentil ſom nordentil over alt Norge og dets Skatlande i alle hendes Levedage med Guds Hjelp, og vi alle foranſkrevne ſaavelſom enhver ſærdeles for ſig ſkal ſtyrke og hjelpe hende i al hendes Ret og intet hindre, ſom hun har Ret til“. Endvidere enedes Herrerne om, at ingen af dem ſkulde holde flere Huuskarle og Sedeſvene (setusveinar) d. e. faſte Huustjenere, end Lovbogen og Hirdſkraaen foreſkrev. Man ſeer altſaa, at de megtige Mend fremdeles have plejet at omgive ſig med et ſtørre Antal Folk eller „Hovmend“, til Skade for Landefreden. Endelig ſamtykkede de forſamlede Herrer i, at paa Grund af den Nødvendighed, ſom nu paalaa Riget baade nordentil og ſøndentil, ſkulde Almuen i et Aar udrede fuld Almenning over hele Norge fra Ende til Ende. Dette viſer altſaa nokſom, at man anſaa Krigen uundgaaelig. Paa Grund af disſe Beſlutninger aflagde alle de Herrer, ſom havde deeltaget deri, Huldſkabs- og Troſkabs-Eed til Dronningen, medens hun igjen aflagde den ſedvanlige Konge-Eed paa at holde Lov og Landſens Ret, ſaa lenge hun levede. Herom udferdigede derpaa de ſamme Herrer et aabent Brev til alle Mend i hele Norge ſaavelſom i Skatlandene, under deres Indſegl, hvori de meddelte Beſlutningerne og bad og raadede alle og Enhver at aflegge den ſamme Troſkabs-Eed, ſom Sysſelmendene ſkulde modtage, hver i ſin Sysſel, ſamt overhoved at være hende og hendes Ombudsmend lydige og føjelige, ſaa meget mere ſom hun