Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/34

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
XXVI

1853, i en Anmeldelſe af hans Udgave af Olaf den Helliges Saga ved Snorre, ſtillede en Opfordring til at give en fuldſtændig Haandudgave af denne Forfatter, fremkom Munch i Morgenbladet med den Indvending, at en ſaadan Udgave fra norſk Side ikke vel lod ſig foranſtalte, blandt Andet af den Grund, at Haandſkrifterne fandtes i Kjøbenhavn og de gjorte Forarbeider tilhørte Oldſkriftſelſkabet. Men i Forhold til Oldſkriftſelſkabet var i den paafølgende Tid formodentlig indtraadt en Ændring, ſaaledes at Selſkabet havde definitivt opgivet ſin Udgave; thi kort før ſin Død overtog dog Munch at beſørge en Haandudgave af Snorre for det her i Chriſtiania beſtaaende Oldſkriftſelſkab og havde endog erhvervet det Throndhjemſke Videnſkabers Selſkabs Samtykke til i denne Retning at anvende et Bidrag, han fra det havde modtaget til en Udgave af Orkneyinga-saga, der imidlertid nu paa Grund af Flateyjarbok’ens fuldſtændige Udgivelſe var bleven overflødig. Endog paa Reiſen til Rom og under Opholdet der var det hans Agt at ſysle med denne Udgave, hvorfor han tog Forarbeiderne med ſig.

I 1845 gav Munch, under Fællestitelen „Sagaer eller Fortællinger om Nordmænds og Islænderes Bedrifter i Oldtiden“, Overſættelſe af et Par mindre Sagaer (Gisle Suursſøns Saga og Hønſe-Thorers Saga), hvilken Samling var beſtemt til at indeholde flere Smaaſagaer, men dog ikke blev fortſat, vel tildeels fordi den ikke fandt Publikums Underſtøttelſe. Senere meddelte han i Norſk Folkekalender nogle lignende Overſættelſer.

Af ſtørre Betydning end disſe Overſættelſer ere imidlertid de af Munch beſørgede Udgaver af norſke Oldſkrifter, ſom det akademiſke Kollegium har ladet bekoſte. Munch var den førſte, der begyndte med at faae det Slags Skrifter udgivne ſom Univerſitetsprogrammer, iſtedetfor de tidligere brugelige latinſke Afhandlinger over alſkens Gjenſtande, uden ſærlig Interesſe for vort Land og de Studerende overhoved. Det førſte Forſøg med hiint Slags nye Programmer gjordes i 1843, idet Munch udgav det ſaakaldte Bergens Kalvſkind. Herpaa fulgte i 1845 Munkalifs Jordebog og i 1847 en kritiſk Textudgave af den ældre Edda ſamt en Udgave af en tidligere utrykt kortfattet norſk Kongeſaga, kaldet „Fagrſkinna“. Begge ſidſtnævnte Udgaver beſørgede han i Forening med nuværende Profesſor C. R. Unger, ſammen med hvem han ogſaa i 1853 udgav den nævnte Olaf den Helliges Saga ved Snorre. I Forening med baade Unger og R. Keyſer udgav han 1848 „Kongeſpeilet“, tilligemed et ſamtidigt Skrift om den norſke Kirkes Stilling i Staten ſom Anhang. Alene udgav han ſom Univerſitetsprogram til Kronprindſens (vor værende Konges) Formæling 1850 den ovennævnte, paa Latin forfattede Norgeshiſtorie, ſom han