Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/33

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
XXV

mærkelige Prælat, hvilke det var lykkedes Munch at opdage ved hans Gjennemgaaelſe af de pavelige Regeſter m. m.

Arbeider af Munch, der med lige Ret lade ſig henføre til hiſtoriſk og ſprogligt Forfatterſkab, ere hans Overſættelſer fra vort gamle Sprog og de Oldſkriftudgaver, han har beſørget Hans tidligſte Overſættelſer fra Oldnorſk findes i det af Studenterforbundet udgivne Ugeblad „Vidar“, blandt hvis Stiftere og Redaktører han hørte. Allerede i No. 3 af dette Blad (19 Aug. 1832) leverede han „Prøver af en Overſættelſe af Heimskringla“. Aaret efter udgav han ſærſkilt Begyndelſen af dette Arbeide under Titelen „Snorre Sturleſøns Norſke Kongehiſtorie“. Men kun førſte Hefte udkom, og ſnart optraadte det Kjøbenhavnſke Oldſkriftſelſkab med Planen til en Overſættelſe af ſamme Værk, hvorved det private Foretagende foreløbig maatte træde i Baggrunden. Dog da Aar vare henrundne, uden at Oldſkriftſelſkabets Arbeide kunde udkomme, begyndte Munch at lade ſin Overſættelſe udgaa paa Boghandlervei, og ſaaledes udkom „Norges Konge-Sagaer fra de ældſte Tider til 1177“, eller Snorres egentlige Værk, i en hefteviis Godtkjøbsudgave, der ſluttedes 1859. Ogſaa Snorres Fortſættere var han betænkt paa at levere ſom Værkets andet Bind; men dette er desværre ikke udkommet. Bogen var i denne nye Overſættelſe fornemmelig beregnet paa at blive Folkelæsning — ligeſom den alt gjennem Tiderne havde været i de ældre Overſættelſer af Peder Clausſøn, Grundtvig og endelig Jacob Aall; og med dette Henſyn for Øie bleve Verſene udeladte og Priſen yderſt lavt beregnet. Men Overſættelſen blev ikke deſtomindre af Vigtighed ſelv for dem, der i egentlig Forſtand beſkjæftige ſig med Hiſtorien, forſaavidt den i mange Stykker bøder paa det længe følte Savn af en korrekt Textudgave; thi Munch bandt ſig ikke ſom Overſætter til de feilfulde Udgaver, der haves, men gjengav Texten ſaaledes ſom han ved Haandſkrifternes kritiſke Efterſyn havde fundet at den burde være. Dette blev ham iſær muligt derved, at han længe havde ſyslet med Forberedelſen af en Text-Udgave af Snorre, hvilken ligeledes Oldſkriftſelſkabet i Kjøbenhavn havde beſluttet at lade udgaae, men ſom ligeſaalidt ſom Overſættelſen er bleven færdig. Det er vanſkeligt at ſige, om Grunden hertil nærmeſt er at ſøge i Munchs Nølen med Arbejdets Fuldførelſe, eller i Mangel paa oprigtig Interesſe for et Foretagende, ſom Selſkabet igjennem Rækker af Aar havde holdt frem ſom et Lokkemiddel for indtrædende Medlemmer i Norge, eller maaſkee begge Dele i Forening. Men ſaameget er viſt, at Munch endnu længe efterat Selſkabet paa Grund af dets Taushed maatte antages at have ſlaaet Snorre af Tankerne, dog fremdeles anſaa ſig bunden med Henſyn til de gjorte Forarbeiders fri Benyttelſe; thi da jeg i