Den ene af disse, C. A. J. Jessen, der for sit Arbeide („Undersøgelser til nordisk Oldhistorie“) endog opnaaede Doktor-Graden, var Munch et Øieblik betænkt paa at møde med et Tilsvar. Men den Tryghed, hvormed han kunde sige sig selv, at disse „Undersøgelser“, trods Forf.s ungdommelig raske og overmodige Tone, dog kun vare blevne mulige paa Basis af hans egne Forskninger, bragte ham ved nærmere Overveielse til at bevare Tausheden ligeover for dette som saamange andre personligt bitre Angreb.
Mangfoldige i historisk Henseende vigtige Afhandlinger af Munch findes nedlagte i Tidsskrifter og Aviser. At opregne dem alle, vilde her føre for vidt. De, der ere ældre end 1859, findes anførte i „Norsk Forfatter-Lexicon“. Hans seneste Afhandlinger ere fornemmelig at søge i „Annaler for nordisk-Oldkyndighed“ og „Illustreret Nyhedsblad“. Resultaterne af de ældre Afhandlinger ville for en stor Deel findes optagne i „Det norske Folks Historie“. Dog har dette ikke kunnet skee med dem alle, og en samlet Udgave af Munchs samtlige mindre Skrifter, der ogsaa forberedes til Trykken, vil derfor kunne regne paa det literære Publikums fulde Understøttelse[1]. – Blandt Munchs Afhandlinger i de ældre Aargange af Annalerne maa dog her særlig fremhæves en meget udførlig „Undersøgelse angaaende Danmarks ethnographiske Forhold i de ældste Tider og om Eensartetheden i Danmarks Befolkning“, hvilken fremkom, især efter en Opfordring af Professor Krieger, som et Bidrag til at opklare Danmarks ældste Forhold til Tydskland, og indførtes i Bindet for 1848. Endvidere „Kilderne til Sveriges Historie i den førchristelige Tid“, i Bindet for 1850. I denne Afhandling, som Munch selv ansaa for det bedste af alle sine kritisk-undersøgende Arbeider, søgte han at bortrydde flere væsentlige Feiltagelser med Hensyn til den ældre svenske Historiographi, og navnligen godtgjorde han, „at Sverige ei har besiddet egne national-historiske Sagaer eller Sagn ældre end Christendommen“. Men uagtet slige Resultater, hengik dog Afhandlingen uimodsagt, hvilket her turde være det bedste Beviis for Resultaternes Holdbarhed. Munchs to sidste Bidrag til Annalerne findes i den efter hans Død udkomne Aargang for 1860. Det største af disse, „Diplomatiske Bidrag til Erkebiskop Jens Grands Levnetshistorie“, indeholder, deels in extenso, deels i Uddrag, en stor Deel forhen ukjendte i Breve vedkommende denne
- ↑ Oldskriftselskabet i Kjøbenhavn bebuder i sin Prospektus 1863 et „særskilt Bind“ af Munchs i Annalerne meddeelte historisk-ethnographiske Undersøgelser til Oplysning om de gamle Nordboers Forbindelser med de østlige Lande, hvilket saaledes vilde komme i Kollision med den paatænkte samlede Udgave af Munchs Afhandlinger, og derfor tør vistnok Foretagendet ventes opgivet.
