Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/32

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
XXIV

Den ene af disſe, C. A. J. Jesſen, der for ſit Arbeide („Underſøgelſer til nordiſk Oldhiſtorie“) endog opnaaede Doktor-Graden, var Munch et Øieblik betænkt paa at møde med et Tilſvar. Men den Tryghed, hvormed han kunde ſige ſig ſelv, at disſe „Underſøgelſer“, trods Forf.s ungdommelig raſke og overmodige Tone, dog kun vare blevne mulige paa Baſis af hans egne Forſkninger, bragte ham ved nærmere Overveielſe til at bevare Tausheden ligeover for dette ſom ſaamange andre perſonligt bitre Angreb.

Mangfoldige i hiſtoriſk Henſeende vigtige Afhandlinger af Munch findes nedlagte i Tidsſkrifter og Aviſer. At opregne dem alle, vilde her føre for vidt. De, der ere ældre end 1859, findes anførte i „Norſk Forfatter-Lexicon“. Hans ſeneſte Afhandlinger ere fornemmelig at ſøge i „Annaler for nordiſk-Oldkyndighed“ og „Illuſtreret Nyhedsblad“. Reſultaterne af de ældre Afhandlinger ville for en ſtor Deel findes optagne i „Det norſke Folks Hiſtorie“. Dog har dette ikke kunnet ſkee med dem alle, og en ſamlet Udgave af Munchs ſamtlige mindre Skrifter, der ogſaa forberedes til Trykken, vil derfor kunne regne paa det literære Publikums fulde Underſtøttelſe[1]. — Blandt Munchs Afhandlinger i de ældre Aargange af Annalerne maa dog her ſærlig fremhæves en meget udførlig „Underſøgelſe angaaende Danmarks ethnographiſke Forhold i de ældſte Tider og om Eensartetheden i Danmarks Befolkning“, hvilken fremkom, iſær efter en Opfordring af Profesſor Krieger, ſom et Bidrag til at opklare Danmarks ældſte Forhold til Tydſkland, og indførtes i Bindet for 1848. Endvidere „Kilderne til Sveriges Hiſtorie i den førchriſtelige Tid“, i Bindet for 1850. I denne Afhandling, ſom Munch ſelv anſaa for det bedſte af alle ſine kritiſk-underſøgende Arbeider, ſøgte han at bortrydde flere væſentlige Feiltagelſer med Henſyn til den ældre ſvenſke Hiſtoriographi, og navnligen godtgjorde han, „at Sverige ei har beſiddet egne national-hiſtoriſke Sagaer eller Sagn ældre end Chriſtendommen“. Men uagtet ſlige Reſultater, hengik dog Afhandlingen uimodſagt, hvilket her turde være det bedſte Beviis for Reſultaternes Holdbarhed. Munchs to ſidſte Bidrag til Annalerne findes i den efter hans Død udkomne Aargang for 1860. Det ſtørſte af disſe, „Diplomatiſke Bidrag til Erkebiſkop Jens Grands Levnetshiſtorie“, indeholder, deels in extenso, deels i Uddrag, en ſtor Deel forhen ukjendte i Breve vedkommende denne

  1. Oldſkriftſelſkabet i Kjøbenhavn bebuder i ſin Proſpektus 1863 et „ſærſkilt Bind“ af Munchs i Annalerne meddeelte hiſtoriſk-ethnographiſke Underſøgelſer til Oplysning om de gamle Nordboers Forbindelſer med de øſtlige Lande, hvilket ſaaledes vilde komme i Kolliſion med den paatænkte ſamlede Udgave af Munchs Afhandlinger, og derfor tør viſtnok Foretagendet ventes opgivet.