Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/31

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
XXIII

havde Døden bortkaldt netop som han skulde lægge den afsluttende Haand paa Værket[1].

Efterat de første Hefter af „Det norske Folks Historie“ vare trykte, fremkom der i Svenska Tidningen en Opsats undertegnet – lm – (Wahlman), hvori Gehalten af Munchs historisk-ethnographiske Granskninger blev bestredet. Dette foranledigede Munch til i en egen Afhandling, først indført i Morgenbladet og siden særskilt trykt („Om den saakaldte nyere historiske Skole i Norge“, Chra. 1853), at gjøre Rede for de i Værket fulgte historiske Principer og med Skarphed hævde og forsvare de af ham og R. Keyser opstillede ethnographiske Theorier. Dette Skrift, der i egentlig Forstand kan kaldes Programmet til Munchs norske Historie, indtager saavel ved slaaende Beviisførelse som klar Fremstillingsmaade en fremragende Plads blandt Forfatterens Afhandlinger. En udførligere Drøftelse af Munchs ethnologiske og historiske Anskuelser fremkaldte dette Skrift samt de første Hefter af „Det norske Folks Historie“ i det af Aftonbladets nuværende Redaktør Aug. Sohlman udgivne „Nordisk Tidskrift“, hvor Munch og „den nyare Norska historieforskningen“ fandt fuld Anerkjendelse. (Tidsskriftet S. 232–258). – Men medens flere af Naborigernes Forfattere, og det endog danske, ialfald deelviis have antaget eller dog nærmet sig Keysers og Munchs historisk-ethnographiske Anskuelser, have navnligen et Par af de ældre danske Historikere stillet sig som deres afgjorte Modstandere. Dog Ingen af dem har fundet sig foranlediget til at møde i Marken med videnskabelige Grunde, men vel med leilighedsvise Udfald. Afdøde Professor N. M. Petersen lod sig nøie med (i den nye Udgave af sin „Danmarks Historie i Hedenold“) at henkaste nogle utroligt flaue Vitser mod den norske Indvandrings-Theori, medens en anden dansk Historiker valgte „Nordisk Conservations-Lexicon“ som Organ for sin Meningsforskjellighed og en Underkjendelse af samme Theori. Først i det sidste Aar er der af et Par yngre danske Forfattere gjort Forsøg til en kritisk Drøftning af Munchs ethnographiske Theorier.

  1. Chr. Langes Arbeide over Unionshistorien var anlagt i annalistisk Form, som aktmæssigt Forarbeide, og saaledes ikke beregnet paa at gjøre en sammenhængende Fremstilling som Munchs overflødig. Endnu mindre har dette været Tilfældet med den grundige Fremstilling ogsaa af Statshistorien, som Professor Keyser har givet i sidste Afsnit af sit ypperlige Værk over den norske Kirkes Historie indtil Reformationen, saasom Forfatterens egentlige Opgave her maatte ligge i en anden Retning. Langes værdifulde Forarbeider til Unions-Annalerne bleve tilligemed hans øvrige haandskrevne Samlinger til Norges Historie, efter Munchs Raad og Ønske, i 1862 indkjøbte for Statens Regning og opbevares nu i vort Rigsarchiv.