Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/31

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
XXIII

havde Døden bortkaldt netop ſom han ſkulde lægge den afſluttende Haand paa Værket[1].

Efterat de førſte Hefter af „Det norſke Folks Hiſtorie“ vare trykte, fremkom der i Svenſka Tidningen en Opſats undertegnet — lm — (Wahlman), hvori Gehalten af Munchs hiſtoriſk-ethnographiſke Granſkninger blev beſtredet. Dette foranledigede Munch til i en egen Afhandling, førſt indført i Morgenbladet og ſiden ſærſkilt trykt („Om den ſaakaldte nyere hiſtoriſke Skole i Norge“, Chra. 1853), at gjøre Rede for de i Værket fulgte hiſtoriſke Principer og med Skarphed hævde og forſvare de af ham og R. Keyſer opſtillede ethnographiſke Theorier. Dette Skrift, der i egentlig Forſtand kan kaldes Programmet til Munchs norſke Hiſtorie, indtager ſaavel ved ſlaaende Beviisførelſe ſom klar Fremſtillingsmaade en fremragende Plads blandt Forfatterens Afhandlinger. En udførligere Drøftelſe af Munchs ethnologiſke og hiſtoriſke Anſkuelſer fremkaldte dette Skrift ſamt de førſte Hefter af „Det norſke Folks Hiſtorie“ i det af Aftonbladets nuværende Redaktør Aug. Sohlman udgivne „Nordisk Tidskrift“, hvor Munch og „den nyare Norska historieforskningen“ fandt fuld Anerkjendelſe. (Tidsſkriftet S. 232—258). — Men medens flere af Naborigernes Forfattere, og det endog danſke, ialfald deelviis have antaget eller dog nærmet ſig Keyſers og Munchs hiſtoriſk-ethnographiſke Anſkuelſer, have navnligen et Par af de ældre danſke Hiſtorikere ſtillet ſig ſom deres afgjorte Modſtandere. Dog Ingen af dem har fundet ſig foranlediget til at møde i Marken med videnſkabelige Grunde, men vel med leilighedsviſe Udfald. Afdøde Profesſor N. M. Peterſen lod ſig nøie med (i den nye Udgave af ſin „Danmarks Hiſtorie i Hedenold“) at henkaſte nogle utroligt flaue Vitſer mod den norſke Indvandrings-Theori, medens en anden danſk Hiſtoriker valgte „Nordiſk Conſervations-Lexicon“ ſom Organ for ſin Meningsforſkjellighed og en Underkjendelſe af ſamme Theori. Førſt i det ſidſte Aar er der af et Par yngre danſke Forfattere gjort Forſøg til en kritiſk Drøftning af Munchs ethnographiſke Theorier.

  1. Chr. Langes Arbeide over Unionshiſtorien var anlagt i annaliſtiſk Form, ſom aktmæsſigt Forarbeide, og ſaaledes ikke beregnet paa at gjøre en ſammenhængende Fremſtilling ſom Munchs overflødig. Endnu mindre har dette været Tilfældet med den grundige Fremſtilling ogſaa af Statshiſtorien, ſom Profesſor Keyſer har givet i ſidſte Afſnit af ſit ypperlige Værk over den norſke Kirkes Hiſtorie indtil Reformationen, ſaaſom Forfatterens egentlige Opgave her maatte ligge i en anden Retning. Langes værdifulde Forarbeider til Unions-Annalerne bleve tilligemed hans øvrige haandſkrevne Samlinger til Norges Hiſtorie, efter Munchs Raad og Ønſke, i 1862 indkjøbte for Statens Regning og opbevares nu i vort Rigsarchiv.