Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/30

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
XXII

ſkee ſelv forudſatte dengang han fattede Planen og inden Udarbeidelſen endnu viſte, hvilket vidtløftigt kritiſk Apparat der, paa Grund af Emnets og den tidligere Behandlings Beſkaffenhed, her vilde udkræves. Men et ſaadant Arbeide maatte gaae forud for en Bearbeidelſe af „Norges Hiſtorie til underholdende Læsning“, der førſt nu kan give ſikre og faſte Reſultater. Lettere og behageligere Fremſtillinger af vor Hiſtorie ville ikke kunne forringe Værkets Betydning og Værd, mindſt ſom en kritiſk drøftet Materialſamling og Grundlag for den fremtidige Hiſtorieforſkning. Det er, ſom enhver lettelig vil indſee, en Fundgrube af Lærdom og ſkarpſindige Hypotheſer og kritiſke Underſøgelſer, hvoraf Hiſtorieforſkeren ſtadig vil kunne hente Raad og Belærelſe, og ſom endog i ſtørre hiſtoriſke Literaturer end vor maatte kunne „gjøre Epoche“. Værkets fire førſte Afſnit ere indførte i den dytſke Literatur ved G. T. Clauſen, der har overſat og udgivet dem ſom tvende ſærſkilte Skrifter. Ogſaa en polſk Lærd har i et eget Skrift gjort ſine Landsmænd bekjendt med dets ethnographiſke Reſultater.

Det laa allerede fra førſt af i Munchs Plan i hvert Fald at føre Værket ned til Kalmar-Unionen ſom det almindelige Periode-Afſnit. Men under Udarbeidelſen fandt han Aaret 1319 eller Haakon Magnusſøn den Ældres Død at være et bekvemmere Delingspunkt; thi dermed fremſtod ikke blot et nyt Dynaſti, men der indtraadte ogſaa en Unions-Tilſtand, ſom dannede den umiddelbare Forberedelſe til ſelve Kalmar-Unionen. Hertil kom Ønſket øm førſt at underſøge de udenlandſke Archiver og hvad der i disſe fandtes til Oplysning af den følgende Periode, inden han behandlede denne. Han afbrød ſaaledes med fjerde Deels andet Bind, hvilket for Størſteparten blev udarbeidet under Reiſen, og hvis Fortale dateredes Rom den 24de Juni 1859. Denne Værkets førſte Hovedafdeling udgjør, da ſaavel 1ſte ſom 4de Bind er todeelt, ialt 6 Dele, hver paa 44 til 68 Ark. Paa Værkets Fortſættelſe, der betegnedes ſom anden Hovedafdeling, eller Unionsperioden, lagde han ſom ſagt Haand, ſaaſnart han var kommen hjem fra Rom, og endnu inden Aarets Udgang vare L Hefter trykte. Dette Afſnit var beſtemt til at gaa til 1537. Men mærkelig nok faldt Pennen Forfatteren af Haanden, netop ſom han havde naaet det Tidspunkt, han førſt havde ſat ſig ſom det oprindelige Maal, nemlig Kalmar-Unionen. Afbrydelſen var forſaavidt heldig, ſom et afſluttet Heelt dog nu haves. Men beklageligt var det, at der ikke timedes ham Tid til at behandle den egentlige Unionshiſtorie; thi denne Periode trænger maaſkee mere end nogen anden til en kritiſk og aktmæsſig Udredning. Paa dette Arbeide havde ogſaa den utrættelige og dygtige Hiſtorieforſker Rigsarchivvar Chr. Lange anvendt megen Tid, men ogſaa ham