Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/338

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
290
Dronning Margrete.


Af de øvrige, der kunde nævnes som Prætendenter, var der ingen saa nær, at de kom ind under de i Konge-Arvetallet opstillede Klasser. Men begge Arvetal forordnede, at man, hvis det var nødvendigt at gaa fjernere i Frændskabet, skulde forholde sig efter den private Arvelov, dog med den Forskjel, at det eldre Arvetal aldeles udelukkede Kvinder, det nyere derimod stedede dem til Arv, forsaavidt ingen mandlige Arvinger var til. Her er der imidlertid igjen et Spørsmaal, om Ordene „da tage Kvinder ligesaa nær beslegtede (jafnskyldar)“ skal forstaaes saaledes, at Kvinder i nærmere Led skulde udelukke Mend i fjernere, eller om endog den fjernest beslegtede Mand skulde gaa forud for den nærmest beslegtede Kvinde. I første Tilfelde vilde Dronning Margrete, som Moder, have været den nærmeste (i tredie Klasse), hvis hun kun selv havde været af den norske Konge-Ætt.

Hvis man nu ogsaa fremdeles, efterat have forladt det egentlige Konge-Arvetal, skulde regne Slegtskabet fra hvilkensomhelst tidligere Konge, vilde efter den eldre Arvelov ingen være nærmere end Haakon Jonssøn. Thi han var Kong Magnus Erikssøns sammødre Systers egte Søn, og denne Slegtskabsgrad stiller det private Arvetal i 8de Klasse. Men det ligger aabenbart i Sagens Natur, at naar man først var kommen udenfor hiint kongelige Arvetal, hvorved Lovgiveren mere kan tænkes at have seet paa kongeligt Blod, end paa Frændskab med den sidst Afdøde, og man var gaaet over til den private Arvegang, hvorved der alene er Spørsmaal om Slegtskab med Arveladeren, kunde der heller ikke være Tale om at regne Slegtskabet fra andre end Kong Olaf. I saa Tilfelde vilde vel rigtignok ogsaa Haakon Jonssøn blive arveberettiget, men kun i tolvte Klasse, hvor, som det heder, „en Mand tager Arv efter Syskenebarns Barn af sammødde Syskene kommet“, det vil sige „efter sin Moders sammødde Broders Sønnebarn“. Dog kunde der vel ogsaa her være Tvivl om, hvilken Fortolkningsmaade var den rette. Var Haakon ærgjerrig og havde et Parti for sig, kunde han nok med etslags Skin af Ret paastaa at skulle opstilles i hiin nærmere Klasse, især da han tillige kunde have den Fordeel, virkelig at høre til Konge-Ætten.

Nærmest efter Haakon Jonssøn, om denne sattes i 8de, men foran ham, om han fattes ned i 12te Klasse, kom Erik Vartislavssøn af Pomern. Hans Slegtskabsgrad faldt i 9de og 10de Klasse. I niende opstilles nemlig det Tilfælde, at en Mand arver sin Systrungs Barn kommet af samfedde Systre, det vil sige sin Moders samfedre Systers Sønnebarn, – to Led paa Arvetagerens, tre paa Arveladerens Side-; i tiende Klasse, at der under forresten samme Forhold ere tre Led paa begge Sider; altsaa ligger Eriks Tilfelde, – tre Led paa Arvetagerens,