Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/338

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
290
Dronning Margrete.


Af de øvrige, der kunde nævnes ſom Prætendenter, var der ingen ſaa nær, at de kom ind under de i Konge-Arvetallet opſtillede Klasſer. Men begge Arvetal forordnede, at man, hvis det var nødvendigt at gaa fjernere i Frændſkabet, ſkulde forholde ſig efter den private Arvelov, dog med den Forſkjel, at det eldre Arvetal aldeles udelukkede Kvinder, det nyere derimod ſtedede dem til Arv, forſaavidt ingen mandlige Arvinger var til. Her er der imidlertid igjen et Spørsmaal, om Ordene „da tage Kvinder ligeſaa nær beſlegtede (jafnskyldar)“ ſkal forſtaaes ſaaledes, at Kvinder i nærmere Led ſkulde udelukke Mend i fjernere, eller om endog den fjerneſt beſlegtede Mand ſkulde gaa forud for den nærmeſt beſlegtede Kvinde. I førſte Tilfelde vilde Dronning Margrete, ſom Moder, have været den nærmeſte (i tredie Klasſe), hvis hun kun ſelv havde været af den norſke Konge-Ætt.

Hvis man nu ogſaa fremdeles, efterat have forladt det egentlige Konge-Arvetal, ſkulde regne Slegtſkabet fra hvilkenſomhelſt tidligere Konge, vilde efter den eldre Arvelov ingen være nærmere end Haakon Jonsſøn. Thi han var Kong Magnus Eriksſøns ſammødre Syſters egte Søn, og denne Slegtſkabsgrad ſtiller det private Arvetal i 8de Klasſe. Men det ligger aabenbart i Sagens Natur, at naar man førſt var kommen udenfor hiint kongelige Arvetal, hvorved Lovgiveren mere kan tænkes at have ſeet paa kongeligt Blod, end paa Frændſkab med den ſidſt Afdøde, og man var gaaet over til den private Arvegang, hvorved der alene er Spørsmaal om Slegtſkab med Arveladeren, kunde der heller ikke være Tale om at regne Slegtſkabet fra andre end Kong Olaf. I ſaa Tilfelde vilde vel rigtignok ogſaa Haakon Jonsſøn blive arveberettiget, men kun i tolvte Klasſe, hvor, ſom det heder, „en Mand tager Arv efter Syſkenebarns Barn af ſammødde Syſkene kommet“, det vil ſige „efter ſin Moders ſammødde Broders Sønnebarn“. Dog kunde der vel ogſaa her være Tvivl om, hvilken Fortolkningsmaade var den rette. Var Haakon ærgjerrig og havde et Parti for ſig, kunde han nok med etſlags Skin af Ret paaſtaa at ſkulle opſtilles i hiin nærmere Klasſe, iſær da han tillige kunde have den Fordeel, virkelig at høre til Konge-Ætten.

Nærmeſt efter Haakon Jonsſøn, om denne ſattes i 8de, men foran ham, om han fattes ned i 12te Klasſe, kom Erik Vartislavsſøn af Pomern. Hans Slegtſkabsgrad faldt i 9de og 10de Klasſe. I niende opſtilles nemlig det Tilfælde, at en Mand arver ſin Syſtrungs Barn kommet af ſamfedde Syſtre, det vil ſige ſin Moders ſamfedre Syſters Sønnebarn, — to Led paa Arvetagerens, tre paa Arveladerens Side-; i tiende Klasſe, at der under forreſten ſamme Forhold ere tre Led paa begge Sider; altſaa ligger Eriks Tilfelde, — tre Led paa Arvetagerens,