Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/337

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
289
1385. Raadsmøde i Oslo. Nærmeſte Tronarvinger.

lukkede Kvinder, medens det nyere under visſe Betingelſer ſtedede dem til Tronfølgen, dernæſt, at kun det yngre udtrykkeligt paabød, at Slegtſkabsgraden ſkulde regnes fra den ſidſt afdøde Konge, medens det eldre alene inden ſelve Konge-Arvetallet ſynes at fordre Slegtſkabsgraden regnet fra hvilkenſomhelſt Konge, der havde ſiddet paa Norges Trone. Det er ſaaledes klart, at det yngre Arvetal viſtnok maatte være noget fordeelagtigere for Dronningens Planer, end det eldre. Men ſtor var Forſkjellen ej i nærværende Tilfelde, og hun kan ikke have fundet noget af dem efter ſit Ønſke, da de begge opſtillede den ufravigelige Fordring, at Tronfølgeren ſkulde være „af den rette norſke Konge-Ætt“, og desuden endogſaa det ſidſte kun ſtedede Kvinder til Arv, forſaavidt Mend ei fandtes. Saaledes vilde hun, ſkjønt den afdøde Konges Moder, i ethvert Tilfelde blive udelukket fra Tron-Arven, naar man ſtrengt ſkulde følge Lovens Bud. Thi hendes Nedſtammelſe fra den norſke Konge-Ætt var umulig at beviſe, om man end gik nok ſaa langt op i Tiden. Og dog var det Hovedſagen at ſkaffe hende Kongemagten.

Den nærmeſte Arving vilde efter det eldre Arvetal være Kong Albrecht af Sverige ſom Kong Magnus’s ſamfedre Syſterſøn[1], forſaavidt dette ikke udtrykkeligt fordrede, at man ſkulde regne Frændſkabet fra den ſidſt afdøde Konge. Men hans fjendtlige Stilling ligeoverfor Norge og Kongehuſet gjorde det umuligt at lade ham komme i Betragtning. Han maatte anſees at have forbrudt ſin Arveret.

Nærmeſte Arving vilde dernæſt efter begge Arvetal være Hertug Albrecht af Mecklenburg ſom den afdøde Konges „Syſtrung af ſamfedde Syſtre kommen“ eller ſamfedre egte Moderſyſters Søn, hvis kun ikke ogſaa her den Fordring opſtilledes, at begge Syſtre ſkulde være „af den rette Konge-Ætt“. Det eldre Arvetal ſetter dette Slegtſkabsforhold i tolvte, det yngre i ellevte Klasſe, men forreſten er Beſtemmelſen paa begge Steder eenslydende. Imidlertid kunde vel denne Fejl nogenlunde opvejes ved, at Albrecht ſelv nedſtammede fra Konge-Ætten gjennem ſin Farmoder Euphemia og derved var „fjerde Mand“ fra Kong Haakon den 5te, ſamt ſaaledes ogſaa ellers arveberettiget lenger udi Rekken. Men der kunde dog af andre Prætendenter opkaſtes grundet Tvivl mod hans Arveret ſom Syſtrung, og da nu ogſaa Raadsherrerne, ſom vi ville ſee, ikke ønſkede ham til Konge og fandt, at han havde forbrudt ſit Ret, ved at han og hans Frænder havde ført Krig mod Norge og dets Konger, maatte han altſaa for det førſte ſettes ud af Betragtning.

  1. Samfedre Syſterſøn ſtaar i det eldre Arvetal i 9de, i det yngre i 10de Klasſe.