manden i Oslo nævnes, uagtet han dog maa have været tilstede i Byen, er det tydeligt nok, at Lagmendenes Udelukkelse ej har været tilfeldig, men grundet sig paa en bestemt Vedtægt.
Allerede før end Raadsherrerne samlede sig, maa Dronning Margrete være ankommen. Vi finde hende i Oslo den 2den Februar, da de vigtigste Raadslagninger allerede maa have været tilendebragte, og da man neppe kan antage, at hun reiste, op efterat Sejladsen var ophørt for Aarstidens Skyld, maa man formode, at hun har forladt Danmark i Løbet af November og har tilbragt hele December Maaned, saaledes ogsaa Julen, og den paafølgende Januar Maaned, i Oslo. Raadsherrerne ere formodentlig komne til Julen, hvor hun da vist ikke har undladt at modtage dem paa det bedste og underholde dem med saa prægtige Jule-Gilder, som Sorgen over Kongens Død kunde tilstede. De egentlige Raadslagninger og Forhandlinger maa have fundet Sted i Januar, efter Jule-Højtidelighederne.
Her maa der da først og.fremst have været anstillet Undersøgelser om, hvo den nærmeste Tronarving var. De, som stod den afdøde Konge saa nær i Slegtskab, at de muligtviis kunde komme i Betragtning, vare følgende:
a) Hertug Albrecht af Mecklenburg. Hans Moder Ingeborg var Dronning Margretes kjødelige, egtefødte eldre Syster; han var saaledes Kong Olafs Syskenebarn paa mødrene Side, eller, som det hos os kaldtes, „Systrung kommen af samfedre Systre“, det vil sige, de vare begge tvende samfedre Systres Børn.
b) Kong Albrecht af Sverige, Søn af Euphemia Eriksdatter, Kong Magnus’s, Olafs Farfaders, Syster. Albrecht og Olafs Fader, Kong Haakon, vare saaledes hvad man hos os kaldte „Syskenebørn komne af samfedre“, det vil sige Børn af Broder og Syster, der havde felles Fader[1].
- ↑ Ved at sette Stavelsen gin til den omlydte Rodstavelse fað (af faðir), móð (af moðir) og syst (af syster) betegnede man i vort eldre Sprog en Samling af to eller flere nærbeslegtede af forskjelligt Kjøn, saaledes feðgin d. e. Fader og Datter, mœðgin d. e. Moder og Søn, og systkin (eg. systgin) d. e. Syster og Broder. Af „systkin“ kommer vort „Sysken“, men medens „Syskenebørn“ nu kun betegner Fettere og Cousiner i Almindelighed, betegner det i vort gamle Sprog kun dem, der staa i et saadant Fetterskab, at den enes Fader er den andens Morbroder, og den andens Moder er hiins Fadersyster. Fettere, der ere to Brødres Børn, kaldes brœðrungar, og to Systres Børn systrungar.
