Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/334

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
286
Dronning Margrete.

manden i Oslo nævnes, uagtet han dog maa have været tilſtede i Byen, er det tydeligt nok, at Lagmendenes Udelukkelſe ej har været tilfeldig, men grundet ſig paa en beſtemt Vedtægt.

Allerede før end Raadsherrerne ſamlede ſig, maa Dronning Margrete være ankommen. Vi finde hende i Oslo den 2den Februar, da de vigtigſte Raadſlagninger allerede maa have været tilendebragte, og da man neppe kan antage, at hun reiſte, op efterat Sejladſen var ophørt for Aarstidens Skyld, maa man formode, at hun har forladt Danmark i Løbet af November og har tilbragt hele December Maaned, ſaaledes ogſaa Julen, og den paafølgende Januar Maaned, i Oslo. Raadsherrerne ere formodentlig komne til Julen, hvor hun da viſt ikke har undladt at modtage dem paa det bedſte og underholde dem med ſaa prægtige Jule-Gilder, ſom Sorgen over Kongens Død kunde tilſtede. De egentlige Raadſlagninger og Forhandlinger maa have fundet Sted i Januar, efter Jule-Højtidelighederne.

Her maa der da førſt og.fremſt have været anſtillet Underſøgelſer om, hvo den nærmeſte Tronarving var. De, ſom ſtod den afdøde Konge ſaa nær i Slegtſkab, at de muligtviis kunde komme i Betragtning, vare følgende:

a) Hertug Albrecht af Mecklenburg. Hans Moder Ingeborg var Dronning Margretes kjødelige, egtefødte eldre Syſter; han var ſaaledes Kong Olafs Syſkenebarn paa mødrene Side, eller, ſom det hos os kaldtes, „Syſtrung kommen af ſamfedre Syſtre“, det vil ſige, de vare begge tvende ſamfedre Syſtres Børn.

b) Kong Albrecht af Sverige, Søn af Euphemia Eriksdatter, Kong Magnus’s, Olafs Farfaders, Syſter. Albrecht og Olafs Fader, Kong Haakon, vare ſaaledes hvad man hos os kaldte „Syſkenebørn komne af ſamfedre“, det vil ſige Børn af Broder og Syſter, der havde felles Fader[1].

  1. Ved at ſette Stavelſen gin til den omlydte Rodſtavelſe fað (af faðir), móð (af moðir) og syst (af syster) betegnede man i vort eldre Sprog en Samling af to eller flere nærbeſlegtede af forſkjelligt Kjøn, ſaaledes feðgin d. e. Fader og Datter, mœðgin d. e. Moder og Søn, og systkin (eg. systgin) d. e. Syſter og Broder. Af „systkin“ kommer vort „Syſken“, men medens „Syſkenebørn“ nu kun betegner Fettere og Couſiner i Almindelighed, betegner det i vort gamle Sprog kun dem, der ſtaa i et ſaadant Fetterſkab, at den enes Fader er den andens Morbroder, og den andens Moder er hiins Faderſyſter. Fettere, der ere to Brødres Børn, kaldes brœðrungar, og to Syſtres Børn systrungar.