Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/332

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
284
Dronning Margrete.

Tunsberg[1], Magnus Stoltekarl havde Ejendomme baade i Viken og paa Valdres, forreſten vides intet nærmere om ham[2]; Haakon Topp nedſtammede ſandſynligviis fra Erik Topp, Sysſelmand i Gudbrandsdalen 1320, og har i ſaa Fald enten hørt hjemme i Viken eller paa Hedemarken[3]. Jappe eller Jakob Faſtulfsſøn, ſvenſk af Fødſel, var, ligeſom Gaute Eriksſøn, Svigerſøn af Otte Rømer, Fehirden i Throndhjem, og Svaale Ottesſøn var dennes Søn, men heraf følger dog ikke, at nogen af disſe tvende hørte hjemme i det Throndhjemſke, hvor Otte Rømer alene opholdt ſig i Egenſkab af Fehirde, medens Ætten iſær havde mange Beſiddelſer paa Øſtlandet[4]. Altſaa ſeer man, at der ingen Embedsmend eller megtige Godsejere fra den egentlige Gulathingslag og Froſtathingslagen vare tilſtede, og navnligen ikke de meeſt anſeede af dem alle, begge Fehirderne, ligeſaalidet ſom Biſkop Jakob i Bergen. Men man kan jo viſtnok ſige, at idetmindſte Otte Rømer var repræſenteret ved ſin Søn og begge ſine Svigerſønner; og overhoved betragtede vel ingen af disſe Raadsherrer ſig egentlig ſom Repræſentant for noget enkelt Diſtrict, men kun ſom Medlemmer af en Forſamling, der var berettiget til med Stemmefleerhed at fatte en Beſlutning om Tronarven og Rigsſtyrelſen. Imidlertid viſer den Omſtændighed, at ingen fra Bergen og Throndhjem var tilſtede, kjendeligt nok det Haſtverk, man har haft for at faa et Møde og en Beſlutning iſtand. Det ſamme kan ogſaa ſkjønnes deraf, at man ikke havde oppebiet Jarlen af Orknø, Norges fornemſte Vaſall, ſkjønt han ſikkert enten allerede var, eller ogſaa ſtrax efter blev indkaldt, da vi ville ſee, at han ſenere indfandt ſig. Ved førſte Øjekaſt kan det ogſaa ſynes beſynderligt, at Drottſeten, Hr. Agmund Finnsſøn, og begge Hafthorsſønnerne ikke vare nærværende. Men de ſidſte vare nu aabenbart ſaa gamle og ſvage, at de ganſke havde draget ſig tilbage fra alle offentlige Forhandlinger, og overgivet alle ſine Anliggender til ſine Sønner og Svigerſønner. Det er endog kun tilfeldigviis,

  1. Herleik Aasulfsſøn udſtedte tilligemed Hr. Gyrd Gyrdsſøn, Tideke Wüſtenacker og Lagmanden Jon Karlsſøn den 4de Mai 1405 i Tunsberg Vidnesbyrd om en Overeenskomſt mellem Hr. Alf Haraldsſøn og Hr. Agmund Bolt, vedkommende Thumn. Dipl. N. V. 441.
  2. Magnus Stoltekarl gav før 1396 18 Laupers Land i Viflin i Hordini Sogn paa Valdres til Biſkopsſtolen i Oslo, ligeledes 1 Mks. Bool i Thorp i Aasgrenn i Tuneims Sogn i Nordre Viken til Tuneims Kirke. (Biſkop Eyſteins Regiſter, fol. 121. b. og 176. b).
  3. Om Erik Topp ſee foreg. Bind, S. 426. Hans Huſtru Ingerid Alfsdatter, død 9de Octbr. 1318, blev begraven i Ringsaker Kirke, ſee Nicolayſen, Norſke Fornlevninger. S. 81), og ſenere var der en Ødegaard i Romsdals Sogn, kaldet Toppen (maaſkee efter denne Ætt), ſee Dipl. N. II. 1047), men 1339 ſees Erik Topp at hade været paa Sker i Skedjehovs Sogn i Viken.
  4. See foregaaende V. S. 406.