Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/332

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
284
Dronning Margrete.

Tunsberg[1], Magnus Stoltekarl havde Ejendomme baade i Viken og paa Valdres, forresten vides intet nærmere om ham[2]; Haakon Topp nedstammede sandsynligviis fra Erik Topp, Sysselmand i Gudbrandsdalen 1320, og har i saa Fald enten hørt hjemme i Viken eller paa Hedemarken[3]. Jappe eller Jakob Fastulfssøn, svensk af Fødsel, var, ligesom Gaute Erikssøn, Svigersøn af Otte Rømer, Fehirden i Throndhjem, og Svaale Ottessøn var dennes Søn, men heraf følger dog ikke, at nogen af disse tvende hørte hjemme i det Throndhjemske, hvor Otte Rømer alene opholdt sig i Egenskab af Fehirde, medens Ætten især havde mange Besiddelser paa Østlandet[4]. Altsaa seer man, at der ingen Embedsmend eller megtige Godsejere fra den egentlige Gulathingslag og Frostathingslagen vare tilstede, og navnligen ikke de meest anseede af dem alle, begge Fehirderne, ligesaalidet som Biskop Jakob i Bergen. Men man kan jo vistnok sige, at idetmindste Otte Rømer var repræsenteret ved sin Søn og begge sine Svigersønner; og overhoved betragtede vel ingen af disse Raadsherrer sig egentlig som Repræsentant for noget enkelt District, men kun som Medlemmer af en Forsamling, der var berettiget til med Stemmefleerhed at fatte en Beslutning om Tronarven og Rigsstyrelsen. Imidlertid viser den Omstændighed, at ingen fra Bergen og Throndhjem var tilstede, kjendeligt nok det Hastverk, man har haft for at faa et Møde og en Beslutning istand. Det samme kan ogsaa skjønnes deraf, at man ikke havde oppebiet Jarlen af Orknø, Norges fornemste Vasall, skjønt han sikkert enten allerede var, eller ogsaa strax efter blev indkaldt, da vi ville see, at han senere indfandt sig. Ved første Øjekast kan det ogsaa synes besynderligt, at Drottseten, Hr. Agmund Finnssøn, og begge Hafthorssønnerne ikke vare nærværende. Men de sidste vare nu aabenbart saa gamle og svage, at de ganske havde draget sig tilbage fra alle offentlige Forhandlinger, og overgivet alle sine Anliggender til sine Sønner og Svigersønner. Det er endog kun tilfeldigviis,

  1. Herleik Aasulfssøn udstedte tilligemed Hr. Gyrd Gyrdssøn, Tideke Wüstenacker og Lagmanden Jon Karlssøn den 4de Mai 1405 i Tunsberg Vidnesbyrd om en Overeenskomst mellem Hr. Alf Haraldssøn og Hr. Agmund Bolt, vedkommende Thumn. Dipl. N. V. 441.
  2. Magnus Stoltekarl gav før 1396 18 Laupers Land i Viflin i Hordini Sogn paa Valdres til Biskopsstolen i Oslo, ligeledes 1 Mks. Bool i Thorp i Aasgrenn i Tuneims Sogn i Nordre Viken til Tuneims Kirke. (Biskop Eysteins Register, fol. 121. b. og 176. b).
  3. Om Erik Topp see foreg. Bind, S. 426. Hans Hustru Ingerid Alfsdatter, død 9de Octbr. 1318, blev begraven i Ringsaker Kirke, see Nicolaysen, Norske Fornlevninger. S. 81), og senere var der en Ødegaard i Romsdals Sogn, kaldet Toppen (maaskee efter denne Ætt), see Dipl. N. II. 1047), men 1339 sees Erik Topp at hade været paa Sker i Skedjehovs Sogn i Viken.
  4. See foregaaende V. S. 406.