Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/328

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
280
Dronning Margrete.

Danmarks Lande“ havde deeltaget i Valget[1]. Det første kan forklares paa den af os ovenfor anførte Maade, nemlig at Vinalde ved Dronningens Indflydelse allerede tidligere havde faaet en Prælatur ved Lands Domkirke, saaat han derved var berettiget til at optrede mellem Danmarks Geistlige[2]. Men at Erkebiskopen af Lund ikke nævnes blandt Udstederne, uagtet han dog saavelsom Biskoperne af Ribe og Aaruus var ved Hyldingen, bliver altid en Besynderlighed, skjønt man kan sige, at hans Deeltagelse i Brevets Udstedelse ikke var absolut nødvendig, da dette kun indeholder et Vidnesbyrd om, hvad der skete, ligesom vi ogsaa senere see Roeskildes Biskop paa samme Maade nævnt i Vidnesbrevet om Hyldingen paa Sjælands Landsthing, uden selv at have deeltaget i Udstedelsen af dette. Muligt ogsaa at Biskoperne have givet særskilte Breve. Saameget kan man ellers vist trygt antage, at Erkebiskop Vinaldes Indflydelse bidrog meget til at befordre Margretes Valg; men det meste maa dog vel den megtige og anseede Drottsete Hr. Henning af Putbusch have udrettet, hvilken ogsaa nævnes først iblandt de verdslige Herrer. M Geistlige nævnes foruden Erkebiskop Vinalde kun Biskop Peder af Aaruus. Blandt de verdslige Herrer forekomme den afdøde Konges Hovmester hr. Benedict Bjug til Gunnerslevholm og den føromtalte Hr. Henrik Parow, der saaledes nu optraadte som dansk Herremand, Jakob Muus til Lindholm, o. fl. Elleve Dage derefter, den 21de August, aflagde Biskopen af Roeskilde med øvrige Prælater, Riddere, Svene og hele Almuen af Sjæland, Møn og Laaland samt andre Rigets Mend en lignende Hylding i St. Knuts Kirke i Ringsted saavelsom paa Sjælandsfare Landsthing sammesteds, og her sees ligeledes Hr. Henning af Putbusch at have været virksom, thi han er atter den første af de Herrer, der have udstedt Vidnesbyrd derom[3]. Lengere Tid tog det, inden Fynboerne efterfulgte

  1. Udstederne ere, foruden Erkebiskop Vinalde: Hr. Henning af Putbusch, Drottseten; Jens Anderssøn, Benedict Bjug, Henrik Parow, Reimer Breide, Folmar Jakobssøn, Riddere; Otte Jenssøn, Henneke Olafssøn, Konrad Molteke den yngre, Jakob (Jep) Muus, Stiig Peterssøn og „Albertus“.
  2. Hvis Brevet kun omtalte Hyldingen, som en Act, hvortil Udstederne kun havde været Vidne, men hvori idetmindste ikke alle havde deeltaget, da vilde Erkebiskop Vinaldes Optræden blandt dem ikke være noget paafaldende, men der staar udtrykkeligt: „vi og mange flere Rigets Mend – – kaarede, annammede og udvalgte“ – o. s. v.
  3. Vidnesbrevet findes ligeledes i det danske Geheimearchiv og er aftrykt blandt ovenanførte „Udvalg af Diplomer“ etc. No. 11, S. 13. Om Dagen, hvilken baade Jahn (S. 16) og Huitfeld (S. 574) angive urigtigt, ophører ved dette Aftryk af Originalen al Tvivl. Udstederne ere Hr. Henning af Putbusch, Jens Thrugilssøn, Landsdommer i Sjæland, Benedict Bjug, Jens Ruut, Høvedsmand paa Vordingborg, Michael Ruut af Skjoldenes, Riddere; Jesse Offessøn af Egede, Finkenoge (en Broder af Erkebiskop Nikolas) og Hartvig Bruske.