Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/329

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
281
Dronning Margrete hyldes ſom Regentinde i Danmark.

Skaaningernes og Sjælandsfarernes Exempel, hvad nu Aarſagen kan have været dertil; thi Hyldingen i St. Knuts Kirke i Odenſe og paa Fyns Landsthing ſkete ikke førend den 26de October af Biſkopens Fuldmegtige, Prælater, Riddere, Riddersmends-Mend, Kjøbſtedsmend og Almue m. m. fra Fyn, Langeland og Thorsland[1]. En lignende Hylding ſkal og være ſkeet i Nørre Jylland, altſaa vel paa Viborgs Landsthing, men der findes ikke lenger noget Brev derom[2]. Saavidt man kan ſee, fandt den Sted tidligere end Hyldingen i Odenſe, og denne maa ſaaledes have været den ſidſte[3].

Aaret var nu allerede langt henledet, og det gjaldt for Dronningen at ſkynde ſig til Norge for ogſaa der at ſikkre ſig Regjeringen. Imidlertid lod hun Erkebiſkop Vinalde drage forud derhen for at kunne bearbeide Gemytterne og forberede Sagen til hendes Ankomſt. Thi den 8de September modtog Erkebiſkop Vinalde paa Vordingborgs Slot af Befalingsmanden ſammeſteds, Hr. Jens Ruut, paa Dronningens og det danſke Rigsraads Vegne, alle de Bøger og Klenodier m. m. ſom hans Formand Erkebiſkop Nikolas havde ført til Danmark, og ſom efter hans Død ſees at have været opbevarede der paa Slottet under Dronningens og Raadets Anſvar; og i Qvitteringsbrevet, ſom Erkebiſkopen ſamme Dag udſtedte, heder det udtrykkeligt, at han ligeledes ſkulde ſkaffe ſit Capitels Qvittering, ſaaſnart Dronningen kom med ham til Norge, men om hun ikke kom med ham, ſkulde han inden Aar og Dag nedlegge den hos Høvedsmanden paa Vordingborg eller paa Kalundborg[4]. Dette ſynes at viſe, at Erkebiſkopen nu var reiſeferdig, men at det var uviſt, om Dronningen kunde reiſe op paa ſamme Tid. Da hun nu ej kan være kommen afſted førend efter Fynboernes Hylding den 26de October, er det klart, at Erkebiſkopen maa være reiſt alene.

Imidlertid havde man naturligviis allerede for længe ſiden erfaret Kong Olafs Død i Norge. Der findes et Brev, dateret fra Oslo den 13de October „i det Aar, da Kong Olaf døde“, men allerede fra de

  1. Brevet, der ej, ſom de to andre, er affattet paa Danſk, men paa Latin, med deles af Huitfeld, S. 574, 575, og en Notarialakt derover hos Suhm XIV. 543. Udſtederne ere Hennike Olafsſøn, Høvedsmand paa Nyborg, Berneke Skinkel paa Hinsgavl, Henneke Berg paa Kjeſtrup Slotte, Otte Skinkel, Landsdommer, Otte Strangesſøn af Tange, Tuve Nikolasſøn, Borkvard Skinkel af Roltſted, Borkvard Lembeke, Svene. Om Dagen, der angives til Løverdag (Sabbatum) før Simons og Judæ Dag 1387, kan der ei være nogen Tvivl, ſkjønt Pal. Müller (Obss. criticæ S. 8) angiver d. 27de October, og Notarialakten har d. 16de.
  2. Huitfeld omtaler Hyldingen (l. c.), men ſiger udtrykkeligt, at han intet Brev har fundet.
  3. Suhm. XIV. 194.
  4. Dipl. N. I. 508.