Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/326

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
278
Olaf Haakonsſøn.

kunde være nogen Tale om at vinde Fodfeſte i Sverige, er naturligt. Men dette var maaſkee endda ikke det verſte. Betænkeligere var det, at hun kunde blive nødſaget til at fravige baade Danmark og Norge. Hidtil havde man nemlig ej haft noget Exempel paa, at en Kvinde var valgt til Tronfølgerinde i Danmark, om hun end var en Konges Datter, og Succesſionen i Danmark var desuden ved Tractaten af 1376 paa en vis Maade forbeholdt hendes Syſterſøn Hertug Albrecht af Mecklenburg, forſaavidt ſom det her var vedtaget, „at Kong Olafs Valg ikke ſkulde komme ham til nogen Skade med Henſyn til hans fremtidige Fordringer paa Kongedømmet“[1]. I Norge kunde der ogſaa, ſom vi ville ſee, være grundet Spørsmaal, om ikke den ſamme Albrecht var nærmeſt arveberettiget til Tronen, medens derimod Margrete ſom Moder af den afdøde Konge kun havde en tvivlſom Arveret og dertil ſaa langt ude, at.den næſten kunde betragtes, ſom om den ej var til[2]. Hvis Hertug Albrecht havde været det eneſte Medlem af ſin Stamme, vilde hun maaſkee ikke have betænkt ſig paa ſtrax at faa ham valgt og antaget til Konge i begge Riger. Det vilde ſaaledes da ikke findes nogen anden, der kunde gjøre hendes fremdeles Indflydelſe over ham ſtridig. Men Ulykken var, at hans Farbroder Kong Albrecht i Sverige levede, havde formodentlig været hans Formynder, og vilde vel ogſaa efter hans Ophøjelſe paa Danmarks og Norges Trone udøve ſtørſt Magt over ham. Paa denne Tronfølge var det ſaaledes ikke for det førſte at tænke, om den maaſkee og tilſidſt vilde have ledet til en varigere Forening af Nordens Riger, end den, ſom det lykkedes Margrete at bringe iſtand. Imidlertid var en anden Arving, der pasſede for Margretes Planer, ikke let at finde, uden at man dog holdt ſig til den ſamme mecklenburgſke Ætt, ſom ved de tidligere ſtatskloge Hertuger Henriks og Albrechts Fremſynethed havde giftet ſig ind i begge de da regjerende nordiſke Konge-Ætter og derved vundet Arveret efter dem begge. Det er derfor højſt rimeligt, at Margrete allerede nu havde kaſtet ſine. Øjne paa en yngre Ætling af hiint Fyrſtehuus, men ſom allerede ſtod Kong Albrecht fjernere, nemlig Erik, en Søn af den pommerſke Hertug Vartislav VII. og Hertug Albrechts Syſter Maria, følgelig Margretes Syſterdatterſøn og ſaaledes heller ikke uden Arveberettigelſe til Norge, ſom det i det følgende vil ſees. Men til at faa hans Udkaarelſe bragt i Orden udkrævedes der Tid, og for det førſte maatte det være Margrete magtpaaliggende, at Tingene gik i ſin ſedvanlige Orden, idet hun midlertidigt blev bekræftet i Regjeringen,

  1. See ovenfor, S. 75.
  2. Om alle disſe Arveforhold vil der nedenfor blive handlet udførligt.