de have været udtrykkeligt indbudne eller tilsagte til at overvære den; og denne Tilsigelse synes idetmindste at maatte have fundet Sted nogle Dage forud, om der end ikke godt kan være Tale om andre norske Mend, men Kvinder, end dem, som allerede da befandt sig i Danmark, enten ved Hoffet eller andensteds. Man faar saaledes ikke stort lengere Tid end 14 Dage, i hvilken Kongens Død kunde holdes skjult for dem, der ikke havde været tilstede ved hans Dødsleje, forsaavidt ellers nogen saadan Hemmeligholdelse kunde have været mulig, hvilket faar staa derhen. Men der er jo endydermere al Sandsynlighed for, at hans Død ikke forefaldt saa ganske nær efter hiin 10de Juli, paa hvilken han, som man maa antage, endnu fuldkommen frisk og vel befandt sig i Marv med sin Moder.
Kong Olafs balsamerede Liig blev altsaa, som det nys er omtalt, begravet i Sorø Klosterkirke, hvor hans Fader og Farfader hvilede, i Overvær af de holstenske Grever og mange andre geistlige og verdslige Herrer, Fruer og Jomfruer, saavel fra Norge som fra Danmark.[1] Naar der blandt hine geistlige Herrer synes at være Tale om mere end een Erkebiskop, kan man kun have meent Erkebiskop Magnus af Lund og den formodentlig allerede fra Curien hjemkomne Vinalde af Nidaroos, hvilken vi faa Dage efter ville finde blandt dem, der i Skaane allerførst hyldede Dronning Margrete som Danmarks Rigsforstanderske. Hvilke de øvrige tilstedeværende norske Mend eller Kvinder monne have været, lader sig nu ikke angive. De sidste maa have hørt til hendes Hof; andre norske Kvinder have neppe paa denne Tid opholdt sig i Danmark, og blandt dem kunde man vel nærmest tænke paa den føromtalte Fru Christina Nikolasdatter, Alf Jarls Ætling og Dronningens Slegtning og særdeles Veninde, som det lader; thi vel var hun den 16de Juli i Tunsberg[2], men dette hindrer dog ikke, at hun strax efter kunde
- ↑ Dette siges udtrykkeligt i det ovenomtalte Brev fra de danske Herrer til Højmesteren af 17de Juni 1402 (Behrmann S. 36): „der (i Sorø) heder det, blev han stedet til Jorden med alle de Højtideligheder, hvormed en Konge plejer at begraves; tilstede derved var de holstenske Herrer med deres Raad, Erkebiskoper og Lydbiskoper og mange gode Prælater og mange gode Riddere og Svene og Fruer og Jomfruer og andre gode Folk fra Stæderne i de to Kongeriger Norge og Danmark. [Wikikildens note: Det fremgår ikke av den trykte teksten nøyaktig hva denne fotnoten henviser til.]
- ↑ Den 16de Juli 1387 indgik hun paa Biskopsgaarden Teige ved Tunsberg et Forliig med Biskop Eystein af Oslo, hvorved hun afstod til Tossene Kirke paa Sotanes i Ranrike Gaardene Uppsale og Øvrebø, imod at Biskopen opgav Kravet paa al den Tiende, hun skyldte Sognets Kirke. Dipl. N. IV. 530. Det er merkeligt nok, at Aaret her angives med Aarstal, ikke efter Kong Olafs Regjeringsaar. Skulde man allerede da have erfaret Kong Olafs Død? Det er dog neppe rimeligt.
