Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/324

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
276
Olaf Haakonsſøn.

de have været udtrykkeligt indbudne eller tilſagte til at overvære den; og denne Tilſigelſe ſynes idetmindſte at maatte have fundet Sted nogle Dage forud, om der end ikke godt kan være Tale om andre norſke Mend, men Kvinder, end dem, ſom allerede da befandt ſig i Danmark, enten ved Hoffet eller andenſteds. Man faar ſaaledes ikke ſtort lengere Tid end 14 Dage, i hvilken Kongens Død kunde holdes ſkjult for dem, der ikke havde været tilſtede ved hans Dødsleje, forſaavidt ellers nogen ſaadan Hemmeligholdelſe kunde have været mulig, hvilket faar ſtaa derhen. Men der er jo endydermere al Sandſynlighed for, at hans Død ikke forefaldt ſaa ganſke nær efter hiin 10de Juli, paa hvilken han, ſom man maa antage, endnu fuldkommen friſk og vel befandt ſig i Marv med ſin Moder.

Kong Olafs balſamerede Liig blev altſaa, ſom det nys er omtalt, begravet i Sorø Kloſterkirke, hvor hans Fader og Farfader hvilede, i Overvær af de holſtenſke Grever og mange andre geiſtlige og verdslige Herrer, Fruer og Jomfruer, ſaavel fra Norge ſom fra Danmark.[1] Naar der blandt hine geiſtlige Herrer ſynes at være Tale om mere end een Erkebiſkop, kan man kun have meent Erkebiſkop Magnus af Lund og den formodentlig allerede fra Curien hjemkomne Vinalde af Nidaroos, hvilken vi faa Dage efter ville finde blandt dem, der i Skaane allerførſt hyldede Dronning Margrete ſom Danmarks Rigsforſtanderſke. Hvilke de øvrige tilſtedeværende norſke Mend eller Kvinder monne have været, lader ſig nu ikke angive. De ſidſte maa have hørt til hendes Hof; andre norſke Kvinder have neppe paa denne Tid opholdt ſig i Danmark, og blandt dem kunde man vel nærmeſt tænke paa den føromtalte Fru Chriſtina Nikolasdatter, Alf Jarls Ætling og Dronningens Slegtning og ſærdeles Veninde, ſom det lader; thi vel var hun den 16de Juli i Tunsberg[2], men dette hindrer dog ikke, at hun ſtrax efter kunde

  1. Dette ſiges udtrykkeligt i det ovenomtalte Brev fra de danſke Herrer til Højmeſteren af 17de Juni 1402 (Behrmann S. 36): „der (i Sorø) heder det, blev han ſtedet til Jorden med alle de Højtideligheder, hvormed en Konge plejer at begraves; tilſtede derved var de holſtenſke Herrer med deres Raad, Erkebiſkoper og Lydbiſkoper og mange gode Prælater og mange gode Riddere og Svene og Fruer og Jomfruer og andre gode Folk fra Stæderne i de to Kongeriger Norge og Danmark. [Wikikildens note: Det fremgår ikke av den trykte teksten nøyaktig hva denne fotnoten henviser til.]
  2. Den 16de Juli 1387 indgik hun paa Biſkopsgaarden Teige ved Tunsberg et Forliig med Biſkop Eyſtein af Oslo, hvorved hun afſtod til Tosſene Kirke paa Sotanes i Ranrike Gaardene Uppſale og Øvrebø, imod at Biſkopen opgav Kravet paa al den Tiende, hun ſkyldte Sognets Kirke. Dipl. N. IV. 530. Det er merkeligt nok, at Aaret her angives med Aarstal, ikke efter Kong Olafs Regjeringsaar. Skulde man allerede da have erfaret Kong Olafs Død? Det er dog neppe rimeligt.