Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/316

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
268
Olaf Haakonsſøn.

og Dronningen var formodentlig den hele Tid ivrigt beſkjeftiget med Underhandlinger og andre Foretagender, der ſigtede til at faa de endnu ikke gjenvundne Slotte og Lehn tilbage. At dette ogſaa lykkedes hende, have vi nys ſeet; navnlig erfare vi, at Herveſtadshered med Yſtad, og Gøinge Hered, hvilket ſidſte Mecklenburgerne i 1378 havde pantſat til Iesſe Duve, nu vare komne i hendes Vold, thi den 10de Juli var Kong Olaf ſelv i Yſtad og bekræftede den bleking ſke Stad Rønneby’s Privilegier[1] — en Omſtændighed hvoraf man ogſaa kan ſlutte, at de øſtlige Landſkaber nu vare komne tilbage til den danſke Krone — og allerede i December 1386 var Jesſe Duve hos Dronningen, da hun overdrog Turſtorpſø til Lands Domkirke. Dronning Margrete var ſelv i nye Underhandlinger med Kong Albrecht, og en Dag var berammet imellem dem[2]. Formodentlig underhandlede hun endnu ivrigere med de megtige ſvenſke Stormend, Bo Jonsſøns Teſtament-Executorer, der netop paa denne Tid vare komne i den heftigſte Strid med Kong Albrecht om dette Teſtamente, og der var viſtnok de bedſte Udſigter for Haanden til, at et overvejende Parti blandt de ſvenſke Herrer vilde erklære ſig for Olaf, og denne ſaaledes kunde vinde ſine Forfedres Trone tilbage, — da enhver ſaadan Forhaabning, hvor ſterk eller hvor ſvag den kan have været, for det førſte kuldkaſtedes ved den unge Konges pludſelige og uformodede Død. Hvad der har foranlediget den, om det var en heftig Sygdom eller et Ulykkestilfelde, vides ikke. Alle de nærmere Omſtændigheder, man kjender derved, ere kun, at han døde paa Falſterbod Slot, medens Dronningen endnu var i Yſtad for at underhandle med Kong Albrecht, og at han havde mange Riddere og Svene om ſig, navnlig Hovmeſteren Hr. Benedict Bjug, Brødrene Hr. Michael og Hr. Jens Rum, Hr. Folmar Jakobsſøn og den føromtalte Hr. Jesſe Duve[3]. Derimod er hans Dødsdag ikke ganſke ſikker, thi den nævnes kun i et Chronicon, der førſt er ſammenſkrevet efter 1523, og angives her til Inventio Stephani eller 3die Auguſt[4], hvilket er

  1. See Klings dissertatio de nomarchia Medelstad, berigtiget af Behrmann „om Kong Olafs Død“ S. 3, 4. Da Dagen her opgives „die beati Regis et Martyris“, uden at noget Navn nævnes, kan det ligeſaa gjerne være St. Knuts Dag, 10de Juli, ſom Olafsdagen, der af Behrmann antages for den rette, ogſaa meget heller hiin, ſom den er fjernere fra den Dag, da Kongens Liig blev aabnet og balſameret, nemlig d. 4de Auguſt.
  2. Det ſiges udtrykkeligt i Raadsherrernes Skrivelſe til den tydſke Højmeſter af 1402, ſee Behrmann, l. c. S. 36.
  3. Dette ſiges ligeledes udtrykkeligt i det nysomtalte Brev til Højmeſteren af 1402, Behrmann S. 35.
  4. Chron. af 1523 i Scr. Rer. Dan. VI. S. 229. Dette Chron. har Petrus Olai igjen fordetmeſte udſkrevet og derfra hentet ſamme Dags-Angivelſe, Scr. rer. Dan. I. S. 135.