Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/315

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
267
1386. Eyſtein Matsſøn Biſkop i Oslo.

Coadjutor paa Biſkop Jons Vegne havde foretaget kort før dennes Død[1], hvoraf man vel tør ſlutte, at han da nys var kommen hjem og havde tiltraadt Biſkops-Embedet: der var altſaa rundelig Tid for ham til at reiſe til Curien og modtage Indvielſen der. Han lader til at have været en af de nidkjæreſte og dygtigſte Biſkoper, ſom paa lang Tid havde været i Norge. Strax efter hans Hjemkomſt finde vi ham allerede paa Viſitatsreiſe heelt oppe i Thelemarken, hvis Indbyggeres Vildhed ſynes at have ligget ham tungt paa Hjertet, og ſom han ſenere ved et indtrængende Hyrdebrev ſøgte at raade Bod paa[2]. Fra denne Viſitatsreiſe kom han ikke tilbage førend i Februar eller Marts det følgende Aar[3]. Om hans virkſomme Foranſtaltninger til at optegne alt Kirkegodſet i hans Diøceſe og ſette Præbenderne paa en bedre Fod, vil der i det Følgende blive handlet. Allerede i Marts 1387 udvirkede han hos Cantſleren en i Kongens Navn udferdiget Stevning til et Par Bønder i Enindalen, ſom uden Lov og Dom havde tilegnet ſig Aalefiſket ved Elgelid, der ſagdes at tilhøre Biſkopsſtolen, om at møde paa Berby næſte Botulfsmesſe for hans Official, Kongens Ombudsmand Hr. Agmund Bolt, og en af Biſkopen tilkaldt Lagmand, for at beviſe deres Ret og ſiden modtage Dom. Denne Dom faldt ogſaa ud til Biſkopens Fordeel og bekræftedes af Dronningen ſaavelſom Erkebiſkopen i 1388[4].

Dronning Margrete og Kong Olaf ſynes imidlertid, ſom ovenfor viiſt, at have tilbragt Størſtedelen af Vaaren og Forſommeren i Skaane[5],

  1. Dipl. N. II. 497. Det Herberge, ſom ſolgtes, var det, ſom Eyſteins egen Farbroder Sira Arnulf Steinarsſøn havde ejet (ſ. o. S. 144), og ſom nu Erkepreſten Kolbjørn kjøbte, men ſidenefter overlod til Sira Narve Matthiasſøn. Brevet af 23de Auguſt 1385 omhandler Kjøbet, det af 22de Septmbr. 1386 er Biſkop Eyſteins Qvittering for den ſidſte Deel af Kjøbeſummen.
  2. Den 7de November var Biſkop Eyſtein i Flaabygden i Thelemarken, hvor han modtog Bøder af en Mand, der i tolv Aar ej havde ydet „Biſkopsſkat“ eller gjort Reide“, ſamt taget Sacramentet i Forbud, og ikke holdt den ham for Manddrab ilagte Skrift. Dipl. N. IV. 534.
  3. Den 3die Decbr. var han paa Stokke (Veſtfold), den 10de Decbr. paa Teige, hvor han formodentlig tilbragte Julen, den 7de Februar 1387 paa Hall Nordal (Veſtfold) og endelig den 13de Marts i Oslo (Dipl. N. I. 506. IV. 536. III. 474. II. 501).
  4. Dipl. N. II. 501. 502. 508.
  5. At Kong Olaf i 1387 ſkulde have overværet et Concilium i Tunsberg, hvor alle Norges Biſkoper vare ſamlede, ſom Pontoppidan ſiger i ſin Kirkehiſtorie (II. 231), er ſaa meget mindre ſandſynligt, ſom der neppe engang blev holdt noget Concilium paa den Tid, da der ingen Erkebiſkop var i Landet. Formodentlig grunder Angivelſen ſig paa en Feiltagelſe eller en urigtig Beregning af Aarstallet. Man maa nærmeſt tænke naa Erkebiſkop Nikolas’s og de øvrige Biſkopers Nærværelſe i Tunsberg d. 26de Aug. 1383; dog findes ingen paa den Dag eller ved den Tid udgiven Forordning af ſaadant Indhold, ſom P. angiver, nemlig „at de Geiſtlige ſkulde have Deel i alle Bøder“, hvilket og i ſig ſelv er lidet ſandſynligt.