Coadjutor paa Biskop Jons Vegne havde foretaget kort før dennes Død[1], hvoraf man vel tør slutte, at han da nys var kommen hjem og havde tiltraadt Biskops-Embedet: der var altsaa rundelig Tid for ham til at reise til Curien og modtage Indvielsen der. Han lader til at have været en af de nidkjæreste og dygtigste Biskoper, som paa lang Tid havde været i Norge. Strax efter hans Hjemkomst finde vi ham allerede paa Visitatsreise heelt oppe i Thelemarken, hvis Indbyggeres Vildhed synes at have ligget ham tungt paa Hjertet, og som han senere ved et indtrængende Hyrdebrev søgte at raade Bod paa[2]. Fra denne Visitatsreise kom han ikke tilbage førend i Februar eller Marts det følgende Aar[3]. Om hans virksomme Foranstaltninger til at optegne alt Kirkegodset i hans Diøcese og sette Præbenderne paa en bedre Fod, vil der i det Følgende blive handlet. Allerede i Marts 1387 udvirkede han hos Cantsleren en i Kongens Navn udferdiget Stevning til et Par Bønder i Enindalen, som uden Lov og Dom havde tilegnet sig Aalefisket ved Elgelid, der sagdes at tilhøre Biskopsstolen, om at møde paa Berby næste Botulfsmesse for hans Official, Kongens Ombudsmand Hr. Agmund Bolt, og en af Biskopen tilkaldt Lagmand, for at bevise deres Ret og siden modtage Dom. Denne Dom faldt ogsaa ud til Biskopens Fordeel og bekræftedes af Dronningen saavelsom Erkebiskopen i 1388[4].
Dronning Margrete og Kong Olaf synes imidlertid, som ovenfor viist, at have tilbragt Størstedelen af Vaaren og Forsommeren i Skaane[5],
- ↑ Dipl. N. II. 497. Det Herberge, som solgtes, var det, som Eysteins egen Farbroder Sira Arnulf Steinarssøn havde ejet (s. o. S. 144), og som nu Erkepresten Kolbjørn kjøbte, men sidenefter overlod til Sira Narve Matthiassøn. Brevet af 23de August 1385 omhandler Kjøbet, det af 22de Septmbr. 1386 er Biskop Eysteins Qvittering for den sidste Deel af Kjøbesummen.
- ↑ Den 7de November var Biskop Eystein i Flaabygden i Thelemarken, hvor han modtog Bøder af en Mand, der i tolv Aar ej havde ydet „Biskopsskat“ eller gjort Reide“, samt taget Sacramentet i Forbud, og ikke holdt den ham for Manddrab ilagte Skrift. Dipl. N. IV. 534.
- ↑ Den 3die Decbr. var han paa Stokke (Vestfold), den 10de Decbr. paa Teige, hvor han formodentlig tilbragte Julen, den 7de Februar 1387 paa Hall Nordal (Vestfold) og endelig den 13de Marts i Oslo (Dipl. N. I. 506. IV. 536. III. 474. II. 501).
- ↑ Dipl. N. II. 501. 502. 508.
- ↑ At Kong Olaf i 1387 skulde have overværet et Concilium i Tunsberg, hvor alle Norges Biskoper vare samlede, som Pontoppidan siger i sin Kirkehistorie (II. 231), er saa meget mindre sandsynligt, som der neppe engang blev holdt noget Concilium paa den Tid, da der ingen Erkebiskop var i Landet. Formodentlig grunder Angivelsen sig paa en Feiltagelse eller en urigtig Beregning af Aarstallet. Man maa nærmest tænke naa Erkebiskop Nikolas’s og de øvrige Biskopers Nærværelse i Tunsberg d. 26de Aug. 1383; dog findes ingen paa den Dag eller ved den Tid udgiven Forordning af saadant Indhold, som P. angiver, nemlig „at de Geistlige skulde have Deel i alle Bøder“, hvilket og i sig selv er lidet sandsynligt.
