Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/313

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
265
1387. Vinalde Henriksſøn Erkebiſkop i Nidaroos.

hende i Skaane kort før Juul 1386[1], og ligeſaa baade hende og hendes Søn ogſaa i det følgende Aar[2]. Skade, at der ikke ſkal findes nærmere Oplysninger om disſe for alle tre Rigers fremtidige Skjebne ſaa yderſt vigtige Forhandlinger.

Denne Dronningens Fraværelſe fra Norge hindrede dog ikke Erkebiſkopsvalget fra at udfalde efter hendes Ønſke, thi Nikolas Ruſers Eftermand blev hendes paalidelige Ven Provſt Vinalde, Magiſter Capellarum. Det er endog høiſt rimeligt, at han ſlet ikke blev valgt, men at Dronningen ſtrax efter Erkebiſkop Nikolas’s Død ſkikkede Bud efter ham og ſendte ham til Paven med ſin Anbefaling for at faa ham udnævnt ved Proviſion. Det ſamme havde hun viſtnok tidligere gjort med hans Formand Nikolas Ruſer, og maaſkee med flere; det kan desuden anſees ſom ganſke viſt, at Paven, ſaaledes ſom det dengang var Skik og Brug med alle Biſkopsſtole, allerede ved Nikolas’s Udnævnelſe havde reſerveret Erkeſtolens næſte Beſettelſe for den pavelige Proviſion, ſaa at Vinalde, om han endog var lovligt valgt af Capitlet, alligevel vilde have maattet finde ſig i at ſee dette Valg casſeret, og i dets Sted at modtage Udnævnelſen proviſionsviis. Vi finde ham atter i Danmark i de førſte Dage af Auguſt i det følgende Aar[3], og da var han neppe umiddelbart kommen tilbage fra Rom. Vi ville ſee, at han her optraadte ſom en af Dronningens fornemſte Tilhængere; men hvad det er paafaldende er, at han ogſaa optræder ſom danſk Prælat eller Lehnsherre — hvilken af Delene det nu har været, dog ſnarere det førſte. Det maa altſaa antages, og kan næſten anſees ſom viſt, at han ved Margretes Indflydelſe har faaet en eller flere Præbender i Danmark, hvad enten nu dette er ſkeet tidligere, eller at Pave Urban VI. overdrog ham dem ved Indvielſen. Dette maa nu være ſom det vil, viſt er det, at Margrete maa have forſtaaet at vinde denne megtige, og ſom det ogſaa lader, ſærdeles forſtandige og forretningsdygtige Mand fuldkommen for ſine Interesſer og knytte ham til ſig med varig Hengivenhed. Som hans Eftermand i Provſte- og Magiſter-Capellarum-Embedet nævnes Hr. Arnbjørn Sunnulfsſøn, men rigtignok ikke førend ved 1400[4], ſaa at man ikke

    gjorde Rede for Panteſummen. (Styffe, Bidrag No. 81, S. 189). Om Gøinge og om Rønneby i Bleking ſ. nedenf. S. 268.

  1. Den 16de Decbr., formodentlig i Lund, udſtedte hun Brev paa den førommeldte Gave af Turſtorpsø til Lunde Erkeſtol, ſ. Suhm XIV. 167.
  2. Den 16de Januar 1386 var Kong Olaf over i Sjæland, i Neſtved (Suhm, XIV. 177), men længer ud paa Sommeren var han i Skaane og døde, ſom vi ville ſee, paa Falſterbod.
  3. Han deeltog i Hyldingen i Lund d. 10de Auguſt, ſom det ſtrax herefter vil ſees.
  4. Dipl. N. I. 572.