Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/313

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
265
1387. Vinalde Henrikssøn Erkebiskop i Nidaroos.

hende i Skaane kort før Juul 1386[1], og ligesaa baade hende og hendes Søn ogsaa i det følgende Aar[2]. Skade, at der ikke skal findes nærmere Oplysninger om disse for alle tre Rigers fremtidige Skjebne saa yderst vigtige Forhandlinger.

Denne Dronningens Fraværelse fra Norge hindrede dog ikke Erkebiskopsvalget fra at udfalde efter hendes Ønske, thi Nikolas Rusers Eftermand blev hendes paalidelige Ven Provst Vinalde, Magister Capellarum. Det er endog høist rimeligt, at han slet ikke blev valgt, men at Dronningen strax efter Erkebiskop Nikolas’s Død skikkede Bud efter ham og sendte ham til Paven med sin Anbefaling for at faa ham udnævnt ved Provision. Det samme havde hun vistnok tidligere gjort med hans Formand Nikolas Ruser, og maaskee med flere; det kan desuden ansees som ganske vist, at Paven, saaledes som det dengang var Skik og Brug med alle Biskopsstole, allerede ved Nikolas’s Udnævnelse havde reserveret Erkestolens næste Besettelse for den pavelige Provision, saa at Vinalde, om han endog var lovligt valgt af Capitlet, alligevel vilde have maattet finde sig i at see dette Valg casseret, og i dets Sted at modtage Udnævnelsen provisionsviis. Vi finde ham atter i Danmark i de første Dage af August i det følgende Aar[3], og da var han neppe umiddelbart kommen tilbage fra Rom. Vi ville see, at han her optraadte som en af Dronningens fornemste Tilhængere; men hvad det er paafaldende er, at han ogsaa optræder som dansk Prælat eller Lehnsherre – hvilken af Delene det nu har været, dog snarere det første. Det maa altsaa antages, og kan næsten ansees som vist, at han ved Margretes Indflydelse har faaet en eller flere Præbender i Danmark, hvad enten nu dette er skeet tidligere, eller at Pave Urban VI. overdrog ham dem ved Indvielsen. Dette maa nu være som det vil, vist er det, at Margrete maa have forstaaet at vinde denne megtige, og som det ogsaa lader, særdeles forstandige og forretningsdygtige Mand fuldkommen for sine Interesser og knytte ham til sig med varig Hengivenhed. Som hans Eftermand i Provste- og Magister-Capellarum-Embedet nævnes Hr. Arnbjørn Sunnulfssøn, men rigtignok ikke førend ved 1400[4], saa at man ikke

    gjorde Rede for Pantesummen. (Styffe, Bidrag No. 81, S. 189). Om Gøinge og om Rønneby i Bleking s. nedenf. S. 268.

  1. Den 16de Decbr., formodentlig i Lund, udstedte hun Brev paa den førommeldte Gave af Turstorpsø til Lunde Erkestol, s. Suhm XIV. 167.
  2. Den 16de Januar 1386 var Kong Olaf over i Sjæland, i Nestved (Suhm, XIV. 177), men længer ud paa Sommeren var han i Skaane og døde, som vi ville see, paa Falsterbod.
  3. Han deeltog i Hyldingen i Lund d. 10de August, som det strax herefter vil sees.
  4. Dipl. N. I. 572.