Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/312

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
264
Olaf Haakonsſøn.

til at antage, at om den end ikke ligefrem ſkete efter hendes Tilſtelning, og om Bønderne endog kun, ligeſom Jyderne i 1340, have grebet til Vaaben for at fremſkynde det længſelfuldt imødeſeede Øjeblik, da de kunde blive de fremmede Herrer kvit, ſaa ſkete dette dog i hendes Interesſe. I alle Fald havde hun den ſtørſte Opfordring til at forblive i Skaane indtil Videre, for paa nærmeſte Hold at varetage ſin Tarv og ſaavidt muligt at hjelpe ſine Venner. Og om end Bønderne kom uheldigt derfra, ſaa lader det dog til, at Margrete opnaaede ſit Ønſke, at faa hele Skaane ſamlet rinder ſit Herredømme, idet nemlig de fremmede Herrer maa have fundet det ſaa vanſkeligt at holde ſig der, at de deels have ladet ſin affinde med en ubetydelig Løsningsſum, eller deels endog ligefrem underkaſtet ſig hende. Idetmindſte ſee vi een af Albrechts forrige Mend og Tjenere, der i ſin Tid var nær forbunden med Raven Barnekow og andre mecklenburgſke Høvdinger, Hr. Henrik Parow, fra nu af at optræde ſom danſk Adelsmand og Dronningens ivrige Tilhænger, ſaa at der viſtnok er al Sandſynlighed for, at han netop ved denne Lejlighed er vunden af hende, og at han har haft en Forlening i det øſtlige Skaane, der ſaaledes er kommen tilbage under den danſke Krone[1]. Og ſaavidt man kan ſee, findes der ikke Tegn til, at et eneſte af Skaanes Hereder efter denne Tid ſtod under Mecklenburgernes Højhed. Altſaa er der den ſtørſte Sandſynlighed for, at Skaanes fuldkomne Underkaſtelſe under Margrete og Olaf netop ſkriver ſig fra dette hendes Ophold der[2]. Vi finde

  1. Henrik Parow nævnes allerede i Raven Barnekows Regnſkab af 1365 ſom en af dennes Stalbrødre (Styffe, Bidr. S. 82); endvidere i 1370 ſom Forlover for Johan og Vicke Ummereyſe, Under-Pantelehnshavere af Hertug Albrecht paa Steleholm m. m., der ſkyldte Penge til Johan Bützow og derfor pantſatte dette Slot med andre Beſiddelſer (ſſteds. S. 125, 127). Endvidere nævnes han ſom mecklenburgſk Geſant til Hanſedagen i Juni 1377 (Suhm, XIV. 37, efter Recessus Hansæ). Men i Auguſt 1387 nævnes han blandt de danſke Herrer, der i Lund hyldede Dronning Margrete, og han faldt kæmpende naa hendes Side i Slaget ved Falkøping 1389. Hans Overgang ligger ſaaledes imellem 1377 og 1387; og den ſtørſte Sandſynlighed er viſtnok for, at den maa ſøges under Margretes Ophold i Skaane og Bondekrigen der 1386—1387. Det var altſaa vel ved denne Lejlighed, at Kong Olaf ved ſit Brev „undte ham at løſe Peterstorp (paa Laaland) af Rickman von der Lancken“; Sæder, Ældſte danſke Archivregiſtraturer I. S. 115.
  2. Idetmindſte maa Aflad være kommen i Margretes Beſiddelſe, ſiden Kong Olaf kunde opholde ſig der i Juli 1387 (ſee Behrmann, om Kong Olafs Død, S. 3, 4), og det var vel netop her, hvor Büdelsbach var Foged. Ogſaa Lagaholms Tilbagegivelſe ſynes nu at været bleven forberedt; idetmindſte overdrog Kong Albrecht ſin Panteret derover til Birke v. Vitzen, begge Snakenborgerne (Heyne og Gerhard) og Magnus Petersſøn; ved Brev af 19de April 1387 lovede nemlig Henrik Andersſøn efter et halvt Aar fra Dato at tilbagegive baade Slot og Land til disſe Herrer eller hvemſomhelſt af dem, og, for det Tilfelde, at de forinden døde, til den, ſom kom med Kong Albrechts Brev og