til at antage, at om den end ikke ligefrem skete efter hendes Tilstelning, og om Bønderne endog kun, ligesom Jyderne i 1340, have grebet til Vaaben for at fremskynde det længselfuldt imødeseede Øjeblik, da de kunde blive de fremmede Herrer kvit, saa skete dette dog i hendes Interesse. I alle Fald havde hun den største Opfordring til at forblive i Skaane indtil Videre, for paa nærmeste Hold at varetage sin Tarv og saavidt muligt at hjelpe sine Venner. Og om end Bønderne kom uheldigt derfra, saa lader det dog til, at Margrete opnaaede sit Ønske, at faa hele Skaane samlet rinder sit Herredømme, idet nemlig de fremmede Herrer maa have fundet det saa vanskeligt at holde sig der, at de deels have ladet sin affinde med en ubetydelig Løsningssum, eller deels endog ligefrem underkastet sig hende. Idetmindste see vi een af Albrechts forrige Mend og Tjenere, der i sin Tid var nær forbunden med Raven Barnekow og andre mecklenburgske Høvdinger, Hr. Henrik Parow, fra nu af at optræde som dansk Adelsmand og Dronningens ivrige Tilhænger, saa at der vistnok er al Sandsynlighed for, at han netop ved denne Lejlighed er vunden af hende, og at han har haft en Forlening i det østlige Skaane, der saaledes er kommen tilbage under den danske Krone[1]. Og saavidt man kan see, findes der ikke Tegn til, at et eneste af Skaanes Hereder efter denne Tid stod under Mecklenburgernes Højhed. Altsaa er der den største Sandsynlighed for, at Skaanes fuldkomne Underkastelse under Margrete og Olaf netop skriver sig fra dette hendes Ophold der[2]. Vi finde
- ↑ Henrik Parow nævnes allerede i Raven Barnekows Regnskab af 1365 som en af dennes Stalbrødre (Styffe, Bidr. S. 82); endvidere i 1370 som Forlover for Johan og Vicke Ummereyse, Under-Pantelehnshavere af Hertug Albrecht paa Steleholm m. m., der skyldte Penge til Johan Bützow og derfor pantsatte dette Slot med andre Besiddelser (ssteds. S. 125, 127). Endvidere nævnes han som mecklenburgsk Gesant til Hansedagen i Juni 1377 (Suhm, XIV. 37, efter Recessus Hansæ). Men i August 1387 nævnes han blandt de danske Herrer, der i Lund hyldede Dronning Margrete, og han faldt kæmpende naa hendes Side i Slaget ved Falkøping 1389. Hans Overgang ligger saaledes imellem 1377 og 1387; og den største Sandsynlighed er vistnok for, at den maa søges under Margretes Ophold i Skaane og Bondekrigen der 1386–1387. Det var altsaa vel ved denne Lejlighed, at Kong Olaf ved sit Brev „undte ham at løse Peterstorp (paa Laaland) af Rickman von der Lancken“; Sæder, Ældste danske Archivregistraturer I. S. 115.
- ↑ Idetmindste maa Aflad være kommen i Margretes Besiddelse, siden Kong Olaf kunde opholde sig der i Juli 1387 (see Behrmann, om Kong Olafs Død, S. 3, 4), og det var vel netop her, hvor Büdelsbach var Foged. Ogsaa Lagaholms Tilbagegivelse synes nu at været bleven forberedt; idetmindste overdrog Kong Albrecht sin Panteret derover til Birke v. Vitzen, begge Snakenborgerne (Heyne og Gerhard) og Magnus Peterssøn; ved Brev af 19de April 1387 lovede nemlig Henrik Anderssøn efter et halvt Aar fra Dato at tilbagegive baade Slot og Land til disse Herrer eller hvemsomhelst af dem, og, for det Tilfelde, at de forinden døde, til den, som kom med Kong Albrechts Brev og
