Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/311

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
263
1386, 1387. Skaane vindes fuldſtendigt tilbage.

Lübeck om Sommeren 1386 ved Stædernes og de øvrige forſamlede Fyrſters indſtændige Megling[1] er bleven bevæget til at gaa ind paa en Stilſtand eller en Overeenskomſt, hvorved han forbandt ſig til at rømme de Hereder og Slotte idet øſtlige og ſydøſtlige Skaane, ſom han eller rettere hans tydſke Lehnsherrer endnu havde inde (Gøinge, Gerde, Jereſtads og ſandſynligviis Herveſtads-Hereder), ſaaſnart han kunde faa udløſt Panthaverne, og at Margrete har begivet ſig til Skaane for at ordne dette Anliggende og paaſkynde Rømningen. Det er endog ikke uſandſynligt, at hun eller hendes Venner underhaanden kunne have haft nogen Deel i en Bonde-Opſtand, der juſt nu raſede i hine Hereder. Det berettes nemlig, at Kongens Foged paa Bjerghuusholm (i Herveſtadshered ved Yſtad), ved Navn Büdelsbach — formodentlig Geward Büdelsbach, der ſtod i nøje Forbindelſe med Snakenborgerne og Vicke v. Vitzen i Kalmar — anrettede ved Faſtelavnstider (17de Febr.) 1387 et ſtort Nederlag paa Bønderne ved Aaſum Kirke i Gerde-Hered, og at „den tydſke Tyran Snakenborg“, (formodentlig Heyne Snakenborg) fra Sjøtorp Slot ved Yſtad tilføjede dem et lignende Nederlag; og begge disſe Mend ſtod visſelig endnu i Kong Albrechts Tjeneſte[2]. Nu er det viſtnok ſaa, at deres Regimente vel under alle Omſtændigheder var haardt nok til at bringe Bønderne til Fortvivlelſe; men at Opſtanden juſt nu udbrød, ſynes dog at maatte have en nærmere Foranledning, og man har ſaaledes al Grund

  1. At Stæderne maa have været meget interesſerede i at faa de mecklenburgſke Herrer vel fra Skaane og overhoved i at faa en Fred eller Stilſtand bragt iſtand for Skaanes Vedkommende, maa man ſlutte af de Klager, ſom i 1381 indløb til Hanſedagen i Lübeck over Fogderne i Trelleborg, Aflad og Symreshavn, at de jevnligen havde ſkadet og forurettet Kjøbmendene (Suhm, XIV. 97); dette maa netop have været mecklenburgſke Fogeder, da idetmindſte Yſtad (i Herveſtadshered) og Symreshavn (i Jereſtadshered) ſtode under ſaadanne; disſe Uordener ſkete viſtnok under Paaſkud af Feider mellem Mecklenburgerne og det danſke Kongehuus.
  2. Chron. af 1389 i Scr. r. Dan. VI. 534. Naar Büdelsbach her kaldes „Kongens Foged“ (advocatus regis) ſkulde man let kunde antage det for at være Kong Olaf, ſom her menes ved „Kongen“. Men at det maa være Albrecht, ſom menes, ſees deraf, at han øjenſynligt er paa ſamme Parti ſom, og forbunden med, Heyne Snakenborg, der ikke underkaſtede ſig Margrete førend efter Slaget ved Falkøbing, hvor han ſtreed paa Albrechts Side, ſom det i det følgende vil viſes, og ſom nu ſiges udtrykkeligt at være Foged i Jereſtads Hered, hvilket Mecklenburgerne i 1378 pantſatte til Peter Duve (ſ. o. S. 74), der formodentlig igjen har overladt det til ham; endvidere ſee vi Büdelsbach ſlaa Bønderne ved Aaſum i Gerde-Hered, hvilket Mecklenburgerne i 1378 pantſatte til Jakob Axelsſøn (l. c.), medens Snakenborg vandt ſin Sejr nærved Büdelsbachs Lehnsſlot. Gervard Büdelsbach nævnes tilligemed Vicke v. Vitzen den yngre o. fl. ſom Forlover for Heyne Snakenborg, da han efter Nederlaget ved Falkøping gik til Accord med Dronningen; ſiden indgik han ogſaa Forløfte for Dronningen paa et Gjeldsbrev til Wedege Bugenhagen (Suhm XIV. 259).