Lübeck om Sommeren 1386 ved Stædernes og de øvrige forsamlede Fyrsters indstændige Megling[1] er bleven bevæget til at gaa ind paa en Stilstand eller en Overeenskomst, hvorved han forbandt sig til at rømme de Hereder og Slotte idet østlige og sydøstlige Skaane, som han eller rettere hans tydske Lehnsherrer endnu havde inde (Gøinge, Gerde, Jerestads og sandsynligviis Hervestads-Hereder), saasnart han kunde faa udløst Panthaverne, og at Margrete har begivet sig til Skaane for at ordne dette Anliggende og paaskynde Rømningen. Det er endog ikke usandsynligt, at hun eller hendes Venner underhaanden kunne have haft nogen Deel i en Bonde-Opstand, der just nu rasede i hine Hereder. Det berettes nemlig, at Kongens Foged paa Bjerghuusholm (i Hervestadshered ved Ystad), ved Navn Büdelsbach – formodentlig Geward Büdelsbach, der stod i nøje Forbindelse med Snakenborgerne og Vicke v. Vitzen i Kalmar – anrettede ved Fastelavnstider (17de Febr.) 1387 et stort Nederlag paa Bønderne ved Aasum Kirke i Gerde-Hered, og at „den tydske Tyran Snakenborg“, (formodentlig Heyne Snakenborg) fra Sjøtorp Slot ved Ystad tilføjede dem et lignende Nederlag; og begge disse Mend stod visselig endnu i Kong Albrechts Tjeneste[2]. Nu er det vistnok saa, at deres Regimente vel under alle Omstændigheder var haardt nok til at bringe Bønderne til Fortvivlelse; men at Opstanden just nu udbrød, synes dog at maatte have en nærmere Foranledning, og man har saaledes al Grund
- ↑ At Stæderne maa have været meget interesserede i at faa de mecklenburgske Herrer vel fra Skaane og overhoved i at faa en Fred eller Stilstand bragt istand for Skaanes Vedkommende, maa man slutte af de Klager, som i 1381 indløb til Hansedagen i Lübeck over Fogderne i Trelleborg, Aflad og Symreshavn, at de jevnligen havde skadet og forurettet Kjøbmendene (Suhm, XIV. 97); dette maa netop have været mecklenburgske Fogeder, da idetmindste Ystad (i Hervestadshered) og Symreshavn (i Jerestadshered) stode under saadanne; disse Uordener skete vistnok under Paaskud af Feider mellem Mecklenburgerne og det danske Kongehuus.
- ↑ Chron. af 1389 i Scr. r. Dan. VI. 534. Naar Büdelsbach her kaldes „Kongens Foged“ (advocatus regis) skulde man let kunde antage det for at være Kong Olaf, som her menes ved „Kongen“. Men at det maa være Albrecht, som menes, sees deraf, at han øjensynligt er paa samme Parti som, og forbunden med, Heyne Snakenborg, der ikke underkastede sig Margrete førend efter Slaget ved Falkøbing, hvor han streed paa Albrechts Side, som det i det følgende vil vises, og som nu siges udtrykkeligt at være Foged i Jerestads Hered, hvilket Mecklenburgerne i 1378 pantsatte til Peter Duve (s. o. S. 74), der formodentlig igjen har overladt det til ham; endvidere see vi Büdelsbach slaa Bønderne ved Aasum i Gerde-Hered, hvilket Mecklenburgerne i 1378 pantsatte til Jakob Axelssøn (l. c.), medens Snakenborg vandt sin Sejr nærved Büdelsbachs Lehnsslot. Gervard Büdelsbach nævnes tilligemed Vicke v. Vitzen den yngre o. fl. som Forlover for Heyne Snakenborg, da han efter Nederlaget ved Falkøping gik til Accord med Dronningen; siden indgik han ogsaa Forløfte for Dronningen paa et Gjeldsbrev til Wedege Bugenhagen (Suhm XIV. 259).
