thorssønnerne eller deres Børn vare tilkaldte eller adspurte, skulde samme Gods fremdeles tilhøre disse, indtil det paa lovlig Vej blev dem fravundet, og befalede Drottseten herved alle deres Landbønder, der sad paa hine Ejendomme, herefter ikke at betale Landskyld deraf til andre end dem selv eller deres Ombudsmend[1]. Om Malise holdt sig denne Dom efterrettelig, erfares ikke, men at det dog paa en eller anden Viis maa være kommet til et Forliig mellem ham og Jarlen saavelsom Norges Regjering, kunne vi slutte deraf, at han i 1389 var Medlem af Raadet og tilligemed Jarlen tilstede i Norge paa det større Raadsmøde, hvorved Erik af Pommerns Arveret til Norges Trone bekræftedes[2], saaledes som det i det følgende vil blive viist. Da var Malise endog bleven Ridder[3]; men da der ingen Ridder-Udnævnelse havde fundet Sted i Norge siden Kong Haakons Død, maa det være Kongen af Skotland, som havde givet ham denne Titel: en Bestyrkelse mere paa, at han optraadte i Øerne som skotsk Adelsmand og som Forfegter af Skoternes Interesser. Det er meget muligt, at han havde tiltvunget sig et Forliig, gunstigere end han egentligt fortjente, ved at tage Jarlen til Fange, hvilket ifølge de islandske Annaler virkelig lykkedes ham, skjønt det ej angives naar, og det er endog ikke saa usandsynligt, at et nyt Laan af 140 Pund skotsk Sterling, som Jarlen fik af Haakon Jonssøn under sit Ophold ved Raadsmødet om Sommeren 1389, blev optaget for at skaffe tilveje en Deel af den Løsesum, som han efter de Tiders Skik upaatvivleligen maa have forpligtet sig til at betale. Men efter Tilbagekomsten til Øerne hevnede han sig, overfaldt Malise Sperra paa Hjaltland og drebte ham, dog kun, saavidt man kan skjønne, efter et haardnakket Forsvar, thi der fortælles, at der foruden Malise faldt syv af dennes Mend, medens kun en Sven undkom paa en Sexæring og slap over til Norge[4]. Ifølge et Sagn paa Hjaltland skal denne Kamp have fun-
- ↑ Dipl. N. I. 501. Dommen afsagdes den 8de October 1386, og samme Dag udstedte Jon, Chorsbroder ved Apostelkirken og Lagmanden Arnulf Gunnarssøn den bekræftede Gjenpart deraf, efter hvilken Brevet er aftrykt.
- ↑ Paludan-Müller, Observationes criticæ etc. S. 108.
- ↑ Han kaldes saaledes udtrykkeligt i nysnævnte Brev af 1389, ligeledes kaldes han Hr. Malise Sperra i de islandske Annaler, hvor hans Drab berettes. Ved Brevet af 1389 hænger endnu hans Segl, forestillende et Skjold med to Sparrer, den ene over den anden. Hans Slegtskab med de svenske Sparrer maa vel derved ansees bestyrket; men da han, som man tydeligt kan see, var fed i Skotland og havde levet sin meste Tid der, er det ej at undres over, at han kun optreder som Skotte.
- ↑ Isl. Annaler, Udg. S. 342. Der siges her udtrykkeligt, at han forud havde fanget Jarlen, og da Drabet, som det strax nedenfor vil sees, maa
