Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/306

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
258
Olaf Haakonsſøn.

thorsſønnerne eller deres Børn vare tilkaldte eller adſpurte, ſkulde ſamme Gods fremdeles tilhøre disſe, indtil det paa lovlig Vej blev dem fravundet, og befalede Drottſeten herved alle deres Landbønder, der ſad paa hine Ejendomme, herefter ikke at betale Landſkyld deraf til andre end dem ſelv eller deres Ombudsmend[1]. Om Maliſe holdt ſig denne Dom efterrettelig, erfares ikke, men at det dog paa en eller anden Viis maa være kommet til et Forliig mellem ham og Jarlen ſaavelſom Norges Regjering, kunne vi ſlutte deraf, at han i 1389 var Medlem af Raadet og tilligemed Jarlen tilſtede i Norge paa det ſtørre Raadsmøde, hvorved Erik af Pommerns Arveret til Norges Trone bekræftedes[2], ſaaledes ſom det i det følgende vil blive viiſt. Da var Maliſe endog bleven Ridder[3]; men da der ingen Ridder-Udnævnelſe havde fundet Sted i Norge ſiden Kong Haakons Død, maa det være Kongen af Skotland, ſom havde givet ham denne Titel: en Beſtyrkelſe mere paa, at han optraadte i Øerne ſom ſkotſk Adelsmand og ſom Forfegter af Skoternes Interesſer. Det er meget muligt, at han havde tiltvunget ſig et Forliig, gunſtigere end han egentligt fortjente, ved at tage Jarlen til Fange, hvilket ifølge de islandſke Annaler virkelig lykkedes ham, ſkjønt det ej angives naar, og det er endog ikke ſaa uſandſynligt, at et nyt Laan af 140 Pund ſkotſk Sterling, ſom Jarlen fik af Haakon Jonsſøn under ſit Ophold ved Raadsmødet om Sommeren 1389, blev optaget for at ſkaffe tilveje en Deel af den Løſeſum, ſom han efter de Tiders Skik upaatvivleligen maa have forpligtet ſig til at betale. Men efter Tilbagekomſten til Øerne hevnede han ſig, overfaldt Maliſe Sperra paa Hjaltland og drebte ham, dog kun, ſaavidt man kan ſkjønne, efter et haardnakket Forſvar, thi der fortælles, at der foruden Maliſe faldt ſyv af dennes Mend, medens kun en Sven undkom paa en Sexæring og ſlap over til Norge[4]. Ifølge et Sagn paa Hjaltland ſkal denne Kamp have fun-

  1. Dipl. N. I. 501. Dommen afſagdes den 8de October 1386, og ſamme Dag udſtedte Jon, Chorsbroder ved Apoſtelkirken og Lagmanden Arnulf Gunnarsſøn den bekræftede Gjenpart deraf, efter hvilken Brevet er aftrykt.
  2. Paludan-Müller, Observationes criticæ etc. S. 108.
  3. Han kaldes ſaaledes udtrykkeligt i nysnævnte Brev af 1389, ligeledes kaldes han Hr. Maliſe Sperra i de islandſke Annaler, hvor hans Drab berettes. Ved Brevet af 1389 hænger endnu hans Segl, foreſtillende et Skjold med to Sparrer, den ene over den anden. Hans Slegtſkab med de ſvenſke Sparrer maa vel derved anſees beſtyrket; men da han, ſom man tydeligt kan ſee, var fed i Skotland og havde levet ſin meſte Tid der, er det ej at undres over, at han kun optreder ſom Skotte.
  4. Isl. Annaler, Udg. S. 342. Der ſiges her udtrykkeligt, at han forud havde fanget Jarlen, og da Drabet, ſom det ſtrax nedenfor vil ſees, maa