at Henrik Jarl blev excommuniceret, hvilket upaatvivleligt vilde være blevet hans Lod, hvis Biskopens“Drab havde været tilregnet ham. Men desto mere er det at beklage, at vi ikke kjende de nærmere Omstændigheder ved denne merkelige Sag. Usandsynligt er det ej, at der har foregaaet Voldsscener af samme Slags, som de, der skete fyrretyve Aar senere, og som vi paa sit Sted komme til at omtale, at halvvilde Højlendere, ligesom.baade da og sidenefter, havde herjet hist og her paa Øerne, og at overhoved andre Prætendenter paa Jarldømmet, begunstigede af Biskopen, have foruroliget Indbyggerne. Vist er det iallefald, at Uroligheder maa have været øvede af den løsslupne Malise Sperra, trods hans Æresord om at vende tilbage til Norge inden faa Maaneders Frist. Han tilegnede sig nemlig, der siges ikke af hvad Grund, det Gods, som Fru Herdiis Thorvaldsdatter havde ejet paa Hjaltland, og hvortil Hr. Jon Hafthorssøn og Hr. Sigurd Hafthorssøn saavelsom deres Sønner vare de lovlige Arvinger, ja som de endog havde besiddet, saavidt man kan see, uanfegtet efter hendes Død, lige indtil Malise tiltog sig Ret derover og indsatte sine Ombudsmend i Ejendommene uden nogen Dom eller Bemyndigelse: hvilke Tiltag neppe kunne have fundet Sted uden Voldsomheder, thi de forudsette, at Malise først maa have fordrevet Hafthorssønnernes Ombudsmend. Da disse Uroligheder forefaldt noget før 1386, altsaa paa det nærmeste samtidigt med Biskopens Drab, maa man formode, at begge Dele stod i den nøjeste Sammenhæng, saaledes at Malise og Biskopen havde gjort fælles Sag med hinanden mod Jarlen og Hafthorssønnernes Tilhængere. Vi have seet, at Biskopen i sin Tid stod fjendtligt lige overfor Haakon Jonssøn, der naturligviis repræsenterede Hafthorssønnerne, medens Jarlen derimod stod i den nøjeste Forbindelse med Haakon Jonssøn, fik Penge laant af ham ved sin Udnævnelse i 1379, og fremdeles i 1389[1], som det i det følgende vil blive nærmere omtalt. Saaledes synes Partiernes Stilling paa Øerne at være temmelig nøje betegnet. Paa den ene Side Biskopen og Skoterne tilligemed Malise Sperra og maaskee flere skotske Prætendenter, paa den anden Jarlen, de indfødte Øboere, Hafthorssønnernes Tilhængere og de øvrige kongeligt sindede. Der blev indgivet Klage, formodentlig af Hafthorssønnerne selv, over Malise Sperras Fremferd, og Sagen blev paadømt af Drottseten og en Deel af Raadet, som i October 1386 vare forsamlede i Bergen. Dommen lød saaledes, at da Malise havde taget Godset uden Lov og Dom, og uden at Haf-
- ↑ Dipl. N. II. 515. Af det eldre Gjeldsbrev af 1379 findes tvende bekræftede Gjenparter udstedte, en i 1380, en anden i 1383 (Dipl. N. I. 465. III. 455), altsaa var vel Gjelden endnu ikke betalt i sidstnævnte Aar.
