Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/305

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
257
1381—1387. Begivenheder paa Orknøerne.

at Henrik Jarl blev excommuniceret, hvilket upaatvivleligt vilde være blevet hans Lod, hvis Biſkopens“Drab havde været tilregnet ham. Men deſto mere er det at beklage, at vi ikke kjende de nærmere Omſtændigheder ved denne merkelige Sag. Uſandſynligt er det ej, at der har foregaaet Voldsſcener af ſamme Slags, ſom de, der ſkete fyrretyve Aar ſenere, og ſom vi paa ſit Sted komme til at omtale, at halvvilde Højlendere, ligeſom.baade da og ſidenefter, havde herjet hiſt og her paa Øerne, og at overhoved andre Prætendenter paa Jarldømmet, begunſtigede af Biſkopen, have foruroliget Indbyggerne. Viſt er det iallefald, at Uroligheder maa have været øvede af den løsſlupne Maliſe Sperra, trods hans Æresord om at vende tilbage til Norge inden faa Maaneders Friſt. Han tilegnede ſig nemlig, der ſiges ikke af hvad Grund, det Gods, ſom Fru Herdiis Thorvaldsdatter havde ejet paa Hjaltland, og hvortil Hr. Jon Hafthorsſøn og Hr. Sigurd Hafthorsſøn ſaavelſom deres Sønner vare de lovlige Arvinger, ja ſom de endog havde beſiddet, ſaavidt man kan ſee, uanfegtet efter hendes Død, lige indtil Maliſe tiltog ſig Ret derover og indſatte ſine Ombudsmend i Ejendommene uden nogen Dom eller Bemyndigelſe: hvilke Tiltag neppe kunne have fundet Sted uden Voldſomheder, thi de forudſette, at Maliſe førſt maa have fordrevet Hafthorsſønnernes Ombudsmend. Da disſe Uroligheder forefaldt noget før 1386, altſaa paa det nærmeſte ſamtidigt med Biſkopens Drab, maa man formode, at begge Dele ſtod i den nøjeſte Sammenhæng, ſaaledes at Maliſe og Biſkopen havde gjort fælles Sag med hinanden mod Jarlen og Hafthorsſønnernes Tilhængere. Vi have ſeet, at Biſkopen i ſin Tid ſtod fjendtligt lige overfor Haakon Jonsſøn, der naturligviis repræſenterede Hafthorsſønnerne, medens Jarlen derimod ſtod i den nøjeſte Forbindelſe med Haakon Jonsſøn, fik Penge laant af ham ved ſin Udnævnelſe i 1379, og fremdeles i 1389[1], ſom det i det følgende vil blive nærmere omtalt. Saaledes ſynes Partiernes Stilling paa Øerne at være temmelig nøje betegnet. Paa den ene Side Biſkopen og Skoterne tilligemed Maliſe Sperra og maaſkee flere ſkotſke Prætendenter, paa den anden Jarlen, de indfødte Øboere, Hafthorsſønnernes Tilhængere og de øvrige kongeligt ſindede. Der blev indgivet Klage, formodentlig af Hafthorsſønnerne ſelv, over Maliſe Sperras Fremferd, og Sagen blev paadømt af Drottſeten og en Deel af Raadet, ſom i October 1386 vare forſamlede i Bergen. Dommen lød ſaaledes, at da Maliſe havde taget Godſet uden Lov og Dom, og uden at Haf-

  1. Dipl. N. II. 515. Af det eldre Gjeldsbrev af 1379 findes tvende bekræftede Gjenparter udſtedte, en i 1380, en anden i 1383 (Dipl. N. I. 465. III. 455), altſaa var vel Gjelden endnu ikke betalt i ſidſtnævnte Aar.