Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/302

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
254
Olaf Haakonsſøn.

de ſedvanlige, ſom gjerne plejede at tildeles enhver Biſkop af Curien ved hans Proviſion, ſom f. Ex. til at dispenſere vordende Geiſtlige fra Mangel ved deres Fødſel, reconciliere vanhelligede Kirker, beſkikke Tabellioner o. ſ. v., men derhos ogſaa ſæregne, i Betragtning af at hans Biſkopsſtol laa ſaa fjernt fra den øvrige Verden, nemlig at udſtede Indulgenſer og give Abſolution for reſerverede Tilfælde, ſiden han kunde deeltage i Udſtedelſen af de nys omtalte Indulgensbreve, og ſiden han ſenere kunde meddele Vigfuus Floſesſøn Abſolution for den Excommunication, ſom ifølge efter det ham paalagte Skrift ſkulde ſøges i Rom. Men Henriks Udnævnelſe blev dog for ham kun etſlags Udnævnelſe in partibus, thi det lader ikke til, at han nogenſinde kom til Grønland. I 1388 var han nemlig, ſom vi ville ſee, endnu i Norge, maaſkee og i 1390 eller 1391, ſiden det udtrykkeligt angives, at Vigfuus Floſesſøn, der i 1391 kom tilbage til Island, under ſin Fraværelſe fra Øen havde ladet ſig abſolvere af ham, uden at gaa til Rom[1]. Siden den Tid hører man ikke mere om Henrik. Vel nævnes ikke hans Eftermand førend ved 1408, og Henrik kunde ſaaledes dog meget godt omſider være kommen til Grønland og død der, men ſandſynligt er det ej, at noget ſaadant er ſkeet, og man kan med temmelig Sikkerhed antage, at ingen af de aatte Biſkoper, der herefter udnævntes indtil Reformationen, nogenſinde ſatte ſin Fod i det fjerne Land, men at de kun lod Embedet beſtyre ved en Oficial. Saaledes blev Colonien alt mere og mere opgiven af dem, der ſkulde verje og foreſtaa den, og den gik med ſterke Skridt ſin Undergang imøde.

Færøerne ere gjennem hele det Tidsrum, vi her have for os, begravne, kan man ſige, i næſten fuldkommen Taushed. De omtales kun en eller anden ſjelden Gang i de islandſke Annaler, naar Skibe paa Farten til eller fra Island bleve drevne did af Storme, eller forliiſte der, eller Embedsmend og andre anſeede Perſoner af en eller anden Aarſag kom til at anløbe dem og opholde ſig der. Hvor lidet man endog veed Beſkeed om Biſkoperne paa Øerne, have vi idet foregaaende ſeet. Sysſelmand paa disſe Øer ſynes den forhen omtalte Greip Ivarsſøn, af den gamle Ænes-Slegt, at have været i en lang Rekke af Aar, maaſkee lige fra 1380 til 1400. De islandſke Annaler omtale ham udtrykkeligt ſom ſaadan i 1387, men allerede i 1383 ſynes han at have været i Embedet, da han i dette Aar med ſin Faders Samtykke pantſattte Erlend Philipsſøn, Fehirden i Bergen, to Gaarde paa Vors for tyve Hun-

  1. Henrik nævnes blandt de Prælater, der i Februar 1388 vare forſamlede i Oslo og overdrog Rigsſtyrelſen til Margrete. Det er meget muligt, at Vigfuus Floſesſøns Abſolution foregik paa ſamme Tid, thi af den Omſtændighed, at han ferſk kom til Island 1390 eller 1391, følger juſt ikke, at han blev abſolveret umiddelbart forud.