leggende Angreb af Eskimoerne, havde de ikke engang den Opmuntring at kunne gjøre sig sine møjsommelige Erhverv saa frugtbringende som muligt; det er endog at formode, at de til sine Tider have lidt virkelig Mangel. Saaledes maa man antage, at Antallet af Colonisterne aftog Aar for Aar, medens ogsaa Antallet af de Skibe, der besøgte Colonien, Aar for Aar blev ringere, og snart endog Coursen derhen, kun kjendtes af nogle Faa. Et Beviis paa, hvor ringe og sjelden den saa skinsygt bevogtede Samfersel med Norge var, have vi i den allerede ovenfor (S. 105) omtalte Omstændighed, at Biskop Alfs Død i Aaret 1378 ikke blev bekjendt i Norge førend paa sjette Aar derefter, da det forhen omtalte Skib Olafssuden, der i to Aar havde ligget fast i Grønland, ankom til Norge[1]. Under saadanne Forhold er det mere at undres over, at Colonien endnu i over femti Aar vedblev at friste etslags Tilværelse, end at man efter den Tid ikke hører mere til den. I den afdøde Alfs Sted indviedes, formodentlig i 1385[2], den forhen nævnte Broder Henrik til Biskop i Grønland. Hvorfra han var, og hvorledes det gik til med hans Indvielse, vides ikke; man hører intet om ham, førend vi finde ham paa Danehofet i Nyborg i Juli 1386 tilsammen med Erkebiskop Magnus af Lund og Nikolas af Nidaros samt Biskoperne, Jens af Ribe, Jakob af Viborg og Sven af Børglum. De udstedte her i Forening ikke færre end aatte, maaske flere, Indulgensbreve til forskjellige Kirkers Ophjelpelse, af hvilke Mariakirken i Oslo var een, og de øvrige danske; Brevene ere daterede paa forskjellige Dage fra 15de til 29de Juli; det for Mariakirken paa den 20de[3]. Formodentlig er Henrik, som det sedvanligt skete i de Tider, bleven udnævnt ved pavelig Provision og indviet ved Curien. Hans Titel „Broder Henrik“ viser, at han var Ordensgeistlig, og formodentlig har han saaledes været en af de mange paa denne Tid begunstigede Predikebrødre, der fik Biskopsstole, ja maaskee har han endog været Pønitentiarius efter Michael, der kom til Skaalholt. Han maa tillige være bleven begunstiget med flere Bemyndigelser, ej alene
- ↑ Der staar vel ikke udtrykkeligt i Annalerne (S. 334), at det var Olafssuden, der bragte Efterretningen til Norge, men det er dog at tage og føle paa, at det er den, som menes.
- ↑ De isl. Annaler, Udg. S. 344, jvfr. Grl. hist. Mindesm. III. S. 34, vakle mellem 1385, 1386, 1387 og 1389; men da vi af Indulgensbrevene fra Nyborg i Juli 1386 see at han allerede da havde faaet Embedet og Indvielsen, bliver det sandsynligst, at 1385 er det rette Aar. Længere Tid kan man heller ikke godt antage hengaaet efter Budskabet om Biskop Alfs Død, der i 1383 naaede Norge, og Curien formodentlig ej senere end 1384, inden en ny Biskop udnævntes.
- ↑ See Grønlands hist. Mindesmerker l. c., Dipl, N. IV. 530. Aarstallet er her borte, men de øvrige Breve oplyse noksom, at det kun kan være 1386.
