Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/301

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
253
1381—1387. Grønlandſke Tildragelſer.

leggende Angreb af Eſkimoerne, havde de ikke engang den Opmuntring at kunne gjøre ſig ſine møjſommelige Erhverv ſaa frugtbringende ſom muligt; det er endog at formode, at de til ſine Tider have lidt virkelig Mangel. Saaledes maa man antage, at Antallet af Coloniſterne aftog Aar for Aar, medens ogſaa Antallet af de Skibe, der beſøgte Colonien, Aar for Aar blev ringere, og ſnart endog Courſen derhen, kun kjendtes af nogle Faa. Et Beviis paa, hvor ringe og ſjelden den ſaa ſkinſygt bevogtede Samferſel med Norge var, have vi i den allerede ovenfor (S. 105) omtalte Omſtændighed, at Biſkop Alfs Død i Aaret 1378 ikke blev bekjendt i Norge førend paa ſjette Aar derefter, da det forhen omtalte Skib Olafsſuden, der i to Aar havde ligget faſt i Grønland, ankom til Norge[1]. Under ſaadanne Forhold er det mere at undres over, at Colonien endnu i over femti Aar vedblev at friſte etſlags Tilværelſe, end at man efter den Tid ikke hører mere til den. I den afdøde Alfs Sted indviedes, formodentlig i 1385[2], den forhen nævnte Broder Henrik til Biſkop i Grønland. Hvorfra han var, og hvorledes det gik til med hans Indvielſe, vides ikke; man hører intet om ham, førend vi finde ham paa Danehofet i Nyborg i Juli 1386 tilſammen med Erkebiſkop Magnus af Lund og Nikolas af Nidaros ſamt Biſkoperne, Jens af Ribe, Jakob af Viborg og Sven af Børglum. De udſtedte her i Forening ikke færre end aatte, maaſke flere, Indulgensbreve til forſkjellige Kirkers Ophjelpelſe, af hvilke Mariakirken i Oslo var een, og de øvrige danſke; Brevene ere daterede paa forſkjellige Dage fra 15de til 29de Juli; det for Mariakirken paa den 20de[3]. Formodentlig er Henrik, ſom det ſedvanligt ſkete i de Tider, bleven udnævnt ved pavelig Proviſion og indviet ved Curien. Hans Titel „Broder Henrik“ viſer, at han var Ordensgeiſtlig, og formodentlig har han ſaaledes været en af de mange paa denne Tid begunſtigede Predikebrødre, der fik Biſkopsſtole, ja maaſkee har han endog været Pønitentiarius efter Michael, der kom til Skaalholt. Han maa tillige være bleven begunſtiget med flere Bemyndigelſer, ej alene

  1. Der ſtaar vel ikke udtrykkeligt i Annalerne (S. 334), at det var Olafsſuden, der bragte Efterretningen til Norge, men det er dog at tage og føle paa, at det er den, ſom menes.
  2. De isl. Annaler, Udg. S. 344, jvfr. Grl. hiſt. Mindesm. III. S. 34, vakle mellem 1385, 1386, 1387 og 1389; men da vi af Indulgensbrevene fra Nyborg i Juli 1386 ſee at han allerede da havde faaet Embedet og Indvielſen, bliver det ſandſynligſt, at 1385 er det rette Aar. Længere Tid kan man heller ikke godt antage hengaaet efter Budſkabet om Biſkop Alfs Død, der i 1383 naaede Norge, og Curien formodentlig ej ſenere end 1384, inden en ny Biſkop udnævntes.
  3. See Grønlands hiſt. Mindesmerker l. c., Dipl, N. IV. 530. Aarstallet er her borte, men de øvrige Breve oplyſe nokſom, at det kun kan være 1386.