Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/300

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
252
Olaf Haakonsſøn.

perſonligt havde villet føre ſin Sag. Imidlertid var Tilſtanden heel mislig i Biſkopsdømmet. Den af Michael indſatte Official døde allerede 1389, mange Preſter vare døde, mange borte fra Landet, og de fleſte, der endnu vare tilbage, berøvede ſine Embeder. Michael, der for det førſte havde ſlaaet ſig til Ro i Danmark, beſkikkede derfra i 1390 en ny Official, Thorſtein Snorresſøn, efter førſt at have indviet ham til Abbed i Helgafells Kloſter; ligeledes udnævnte han en Provſt, men ſtrax derefter fraſagde han ſig ſit Biſkops-Embede[1]. Naar han døde vides ikke. Imidlertid ſad den gamle Jon Eriksſøn Skalle i god Ro ſom Biſkop i Hole, efterat Eyfjordingerne endelig i 1371 havde underkaſtet ſig ham. Om hans Beſøg i Norge 1375—76 er der ovenfor talt; forreſten er der intet af Vigtighed at berette om hans Embedsførſel i de ſidſte Aar af hans Liv. Saavidt man kan ſee, var man i det Hele taget vel tilfreds med ham, og han ſynes i alle Fald at have haft et vaagent Øje med Biſkopsſtolens Ejendomme og Indtægter[2].

Om Begivenheder paa Grønland og Coloniens Handelsforbindelſe med Norge er der ej ſtort andet at berette, end hvad der ſtrax ovenfor er anført vedkommende Bjørn Einarsſøns Ophold der. Man kan heraf danne ſig en Foreſtilling om, med hvilken ſmaalig og ufornuftig Skinſyge Regjeringen og dens Ombudsmend vaagede over Kronens Enehandel med Indbyggerne. Det betragtedes, ſeer man, ſom en Forſeelſe endog kun at anløbe Landet med fri Vilje uden udtrykkelig Tilladelſe, og iſtedetfor at fornuftig Politik hellere ſkulde have tilraadet at lette Farten derhen, og opmuntre ſaa mange ſom muligt til at handle derpaa, ved at tilſtaa dem allehaande Lettelſer, ſøgte man tvertimod at udeſtænge ſaamange ſom muligt fra denne Sejlads og at vanſkeliggjøre Adgangen til Landet ved alle optænkelige Indſkrænkninger. Under ſaadanne Omſtændigheder maatte det være umuligt for den allerede i ſig ſelv ſvage Colonie at kunne beſtaa i Længden. Coloniſterne, der leed ſaa føleligt under Trykket, at de, ſom vi have ſeet, benyttede ſig af de rige Udlendingers Ankomſt til endog at tiltvinge ſig Afſetning paa ſine Varer, maatte alene længes efter at komme derfra; ikke nok med at de ideligt havde at kæmpe mod en ublid Natur, at de ofte i hele Aar vare afſkaarne fra den øvrige civiliſerede Verden, og at de nu dertil hvert Øieblik kunde vente ſig øde-

  1. Isl. Annaler, Udg. S. 344, 348, de tre nysnævnte Annalhaandſkrifter have ogſaa hver forſkjellige Aar; da man imidlertid kan ſee ſaameget, at Arne Gunnlaugsſøn døde Aaret efter ſin Udnævnelſe til Official, og at den nye Official kom til Island i det paafølgende Aar, have vi ſaaledes Aarene 1389 og 1390 beſtemte, og Flatø-Annalerne fejle, naar de flytte Begivenheden et Aar længer frem.
  2. See Finn Jonsſøns isl. Kirkehiſtorie II. S. 205.