Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/299

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
251
1381—1387. Begivenheder paa Island.

Afſkrivning maa have koſtet utrolig Flid og Møje, vilde vi ſavne mange Oplysninger, ſom alene der forefindes[1].

Hvorledes Biſkop Oddgeir i Skaalholt døde under ſit Ophold i Norge 1381, og den danſke Predikebroder tag Pønitentiarius, Michael, et Par Aar efter beſkikkedes til hans Eftermand, er forhen berettet[2]. Michael kom til Island i 1385, formodentlig fra Bergen, paa et Skib, der tilhørte Huſtru Margrete, enten Huſtru Margrete i Skaften, eller Margrete Eilivsdatter, Haakon Jonsſøns Huſtru. Han lod ſig ſette i Land med 10 Mend øſtenfor Mydal, men Skibet, ſom fortſatte ſin Vej, blev ſiden af de ſamme Storme, der bragte Bjørn Einarsſøn til Grønland, drevet ud til Havs og ſaaledes ødelagt, at Beſetningen omkom, og Stykker af Braget ſiden fandtes ved Færøernes og Hjaltlands Kyſter[3]. Biſkop Michael begyndte ej lenge efter ſin Embedstiltrædelſe med at gjøre mange Forandringer, der ikke behagede de egenraadige Preſter, af hvilke ogſaa mange bleve afſatte; ja ikke engang Abbedisſe Thorgerd i Kirkebø ſkaanedes, men maatte give Slip paa ſit Embede, der overdroges til Halldora Runulfsdatter, hvilken det dog endnu i ſamme Aar ikke gik bedre. Over alt dette ſteeg Forbittrelſen imod ham ſaa højt, at der omſider paa Althinget i 1388 blev indgivet og oplæſt en Proteſt imod hans Ferd, ſom indeholdt en Mængde Beſkyldninger imod ham. Den gamle Annaliſt, der fortæller dette, ſiger, at Beſkyldningerne vare uſandferdige, og formodentlig har Michael ogſaa i det Væſentlige haft Ret, men kun ikke forſtaaet at opføre ſig med den fornødne Varſomhed. Proteſten havde imidlertid den Virkning, at Michael endnu i ſamme Aar maatte forlade Landet efterat have indſat Sira Arne Gunlaugsſøn til Official i ſit Sted.[4]. Tillige reiſte en Mængde Preſter fra Landet, og heraf ſkulde man formode, at en Klage over Michaels Ferd har været indgiven enten til Erkebiſkopen eller endog til Curien, og at ſaavel Biſkopen ſom hiine Preſter

  1. Flatøbogen udgives nu i Trykken af Prof. Unger i Chriſtiania og vil om et Aars Tid være ferdig. I Begyndelſen (Udg. I. S. 28), hvor Kongerekken anføres, ſtaar der udtrykkeligt, at Kong Olaf var Konge, da denne Bog blev begyndt at ſkrives 1387, ligeledes omtales hans Død eller Forſvinden, og Margretes Udnævnelſe til Rigsſtyrerinde; da nu Annalerne, der ſlutte Verket, ophøre med 1394, have vi ſaaledes Tiden, i hvilken Afſkrivningen fandt Sted.
  2. S. ovenf. S. 138.
  3. Isl. Annaler, Udg. S. 336.
  4. Sammeſteds, S. 340, 342. Disſe Begivenheder henføres ſom ſedvanligt i de forſkjellige Haandſkrifter til forſkjellige Aar, ſaaledes har Flatø-Annalerne Michaels Bortreiſe fra Island ved 1389, Hole-Annalerne ved 1388, og Lagmands-Annalerne ved 1387; men da de tvende ſidſte ſette den ſamtidigt med Bjørn Einarsſøns Reiſe til Norge, der ifølge Brevet af 1389 ſkete i 1388, bliver altſaa dette Aar det rette.