Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/299

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
251
1381–1387. Begivenheder paa Island.

Afskrivning maa have kostet utrolig Flid og Møje, vilde vi savne mange Oplysninger, som alene der forefindes[1].

Hvorledes Biskop Oddgeir i Skaalholt døde under sit Ophold i Norge 1381, og den danske Predikebroder tag Pønitentiarius, Michael, et Par Aar efter beskikkedes til hans Eftermand, er forhen berettet[2]. Michael kom til Island i 1385, formodentlig fra Bergen, paa et Skib, der tilhørte Hustru Margrete, enten Hustru Margrete i Skaften, eller Margrete Eilivsdatter, Haakon Jonssøns Hustru. Han lod sig sette i Land med 10 Mend østenfor Mydal, men Skibet, som fortsatte sin Vej, blev siden af de samme Storme, der bragte Bjørn Einarssøn til Grønland, drevet ud til Havs og saaledes ødelagt, at Besetningen omkom, og Stykker af Braget siden fandtes ved Færøernes og Hjaltlands Kyster[3]. Biskop Michael begyndte ej lenge efter sin Embedstiltrædelse med at gjøre mange Forandringer, der ikke behagede de egenraadige Prester, af hvilke ogsaa mange bleve afsatte; ja ikke engang Abbedisse Thorgerd i Kirkebø skaanedes, men maatte give Slip paa sit Embede, der overdroges til Halldora Runulfsdatter, hvilken det dog endnu i samme Aar ikke gik bedre. Over alt dette steeg Forbittrelsen imod ham saa højt, at der omsider paa Althinget i 1388 blev indgivet og oplæst en Protest imod hans Ferd, som indeholdt en Mængde Beskyldninger imod ham. Den gamle Annalist, der fortæller dette, siger, at Beskyldningerne vare usandferdige, og formodentlig har Michael ogsaa i det Væsentlige haft Ret, men kun ikke forstaaet at opføre sig med den fornødne Varsomhed. Protesten havde imidlertid den Virkning, at Michael endnu i samme Aar maatte forlade Landet efterat have indsat Sira Arne Gunlaugssøn til Official i sit Sted.[4]. Tillige reiste en Mængde Prester fra Landet, og heraf skulde man formode, at en Klage over Michaels Ferd har været indgiven enten til Erkebiskopen eller endog til Curien, og at saavel Biskopen som hiine Prester

  1. Flatøbogen udgives nu i Trykken af Prof. Unger i Christiania og vil om et Aars Tid være ferdig. I Begyndelsen (Udg. I. S. 28), hvor Kongerekken anføres, staar der udtrykkeligt, at Kong Olaf var Konge, da denne Bog blev begyndt at skrives 1387, ligeledes omtales hans Død eller Forsvinden, og Margretes Udnævnelse til Rigsstyrerinde; da nu Annalerne, der slutte Verket, ophøre med 1394, have vi saaledes Tiden, i hvilken Afskrivningen fandt Sted.
  2. S. ovenf. S. 138.
  3. Isl. Annaler, Udg. S. 336.
  4. Sammesteds, S. 340, 342. Disse Begivenheder henføres som sedvanligt i de forskjellige Haandskrifter til forskjellige Aar, saaledes har Flatø-Annalerne Michaels Bortreise fra Island ved 1389, Hole-Annalerne ved 1388, og Lagmands-Annalerne ved 1387; men da de tvende sidste sette den samtidigt med Bjørn Einarssøns Reise til Norge, der ifølge Brevet af 1389 skete i 1388, bliver altsaa dette Aar det rette.