landske Varer eller Udførsels-Artikler, uagtet det var strengeligen forbudt, da denne Handel tilhørte Kronen. Ja Indbyggerne vedtog dette endog paa sit Althing, i de Fremmedes Nærværelse. Disse havde saaledes intet andet Valg. Og da de, formodentlig i den Hensigt at gjøre Kronen en Tjeneste til Erstatning for den nødtvungne Overtrædelse af dens Enehandelsret, tilbød sig at føre Kronens Varer over til Norge, vilde Kongens Ombudsmend ikke indlade sig derpaa, da de intet Brev havde at forevise derom. Alt dette bragte dem siden i ikke ringe Forlegenhed, thi da de, efterat være komne i god Behold tilbage til Hvalfjorden paa Island 1387, og det følgende Aar reiste over til Norge, blev de ved Ankomsten til Bergen af Haakon Jonssøn tiltalte for ulovlig Handel med Grønlendingerne. Sagen blev først paadømt den 17de Mai i det paafølgende Aar, ved en af Fehirden Erlend Philipssøn nedsat Dom, hvoriblandt Arnulf Gunnarssøn, Lagmand i Bergen, Jon Thorgilssøn, Lagmand paa Haalogaland, og Finn Gyrdssøn, Sysselmand paa Lister. Dommen faldt dog ud til deres Fordeel. Da intet andet Vidnesbyrd kunde haves, maatte man nøies med deres egen og Mandskabets Eed om, hvad der havde bragt dem til Grønland, og efter at have oplyst hvad der ovenfor er meddeelt, samt at de ikke havde kjøbt noget af Kongens Gods, bleve de frikjendte[1].
Den her omtalte Bjørn Einarssøn var forøvrigt maaskee Islands merkeligste Mand paa den Tid, formedelst de store Udenlandsreiser, han foretog. Faderen Einar nedstammede, som sagt, fra Snorre Sturlassøns Dattersøn Einar Thorvaldssøn i Vatnsfjorden i 3die Led[2], og var, efter hans Testament at dømme, hvoraf der endnu haves en Afskrift, tagen 1382 efter hans Død, en overmaade riig Mand; han skjenkede nemlig flere Gaarde samt en Kalk til Olafskirken i Vatnsfjord, hvor han valgte sit Lejested, og endvidere til 18 forskjellige Kirker ikke mindre end 43 Hundreder, samt til tre Kirker desforuden visse Herligheder, for Liigferd og Sjælemesse tolv Hundreder, til Fattige fem Hundreder, og til fattige Frænder tyve Hundreder, altsaa i Alt tilsammen 85 Hundreder foruden de øvrige Gaver[3]. Bjørn havde allerede gjort een Reise til
- ↑ Isl. Annaler, Udg. S. 336, Brev af 17de Mai 1389 i „Grønlands histor. Mindesmerker“ III. S. 139. Vel ere Personerne, som anklagedes for ulovlig Handel med Grønlendingerne, ikke nævnte ved Navn i Brevet, men ved Sammenhold med Annalernes Beretning seer man dog tydeligt, at det netop er Bjørn Einarssøn og hans Medreisende, som menes; det er ogsaa saaledes antaget og paaviist i „Grønl. hist. M.“ l. c. S. 138.
- ↑ Slegtregistret findes i Folio-Udgaven af Snorre Sturlassøn, I. XLVIII saaledes: Einar – Vilborg – Erik – Einar.
- ↑ Finn Jonssøns isl. Kirkehistorie, II. S. 130. Vidissen er dateret den 10de
