Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/293

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
245
1385, 1386. Rusſerne herje Finmarken.

Langſkib, hvilket vel ſaaledes traadte i Stedet for ſamtlige mindre Skibe, formodentlig 7 Femogtyveſesſer, ſiden hele Fylket udgjorde femten Skibreder, ſkjønt man ikke veed, naar denne Forandring ſkete. Udbedringen overdroges en vis Jon Holmsſøn, der til den Ende ogſaa oppebar Afgiften og efter fuldbragt Arbeide aflagde Regnſkab derover paa Vinreid den 12te Marts 1386 for Sysſelmandens, Erlend Philipsſøns, Ombudsmand Peter Haakonsſøn, ſaavelſom to Mend af hver Skibrede, tilkaldte med Erlends Samtykke[1]. Lignende Foranſtaltninger have formodentlig ogſaa været gjorte i andre Syſler nordenfjelds, men Brevſkaberne derom have deelt Skjebne med ſaa mange andre, der ere ſporløſt forſvundne. Skade, at man ſkal vide ſaa liden Beſkeed om denne Sag. De rusſiſke Aarbøger berette heller ikke noget derom. Rusſernes og Karelernes Anfald paa disſe Egne ſynes efter den Tid ſnarere at have tiltaget i Hyppighed og Grumhed, end aftaget, og noget over tredive Aar ſenere lød Klagerne fra Nordlands og Finmarkens Indbyggere ſaaledes, at Rusſer og Hedninger „lenge havde gjort dem grov Skade, at de ſelv maatte ligge i Orlog Vinter og Sommer uden anden Hjelp end af den fattige Almue og enkelte Ombudsmend, ſamt at Rusſerne ikke overholdt nogen Stilſtandstractat med dem“[2]. Den ſamme Tilſtand herſkede viſt allerede paa de Tider, vi nu have for os. Forſvaret paa de yderſte Nordøſtgrendſer ſynes at have været mere, end Regjeringen kunde overtage.

19. Begivenheder paa Island, Grønland og i de øvrige Skatlande.


Kort efter Kong Olafs Hylding i Norge, formodentlig i 1382, aflagde ogſaa Islendingerne ſin Troſkabs-Eed til ham i Lagretten paa

  1. Dipl. N. III. 465. Brevet er udſtedt af Preſten til Eyge og Vinreid ſamt fem andre Mend, altſaa ikke af alle de tilkaldte Mend, der tilſammen i det mindſte maatte gjøre et lige Tal. Men der ſiges udtrykkeligt, at ogſaa mange andre vare tilſtede. Regnſkabet er ej uden Interesſe, ſkjønt man ej deraf kan ſee den hele Sum, ſom Jon havde oppebaaret. Der nævnes kun hvilke forſkjellige Afgiftspoſter hver enkelt Udreder havde ydet, (To-Thveiters-Tolden til Indholter, Thveitestolden til Fremreide, Mælestolden til Sejls-Udbedring) ſamt enkelte ſærſkilte Summer, 28 Lauper af Serk paa Sand og Eſtein paa Vinreid, ſom de var Almuen ſkyldige, og tolv Lauper af Indbyggerne paa Møer i Skibsleje, da de foor øſtenfra; altſaa havde de lejet Skibet, ſom man ſeer, uviſt til hvad Tog. Efter nøjagtig Granſkning af Regnſkabet Skibrede for Skibrede efter Mandtallet viiſte det ſig, at Jon Holmsſøn havde udlagt 66 Lauper mere, end han havde modtaget, men „da han vilde ſee vel for ſin Eed“, ſlog han af 16 Lauper; derpaa aflagde han Lyriter-Eed, at han havde gjort rigtigt Regnſkab for Afgiften, dog Udfareledingen heri ej iberegnet. Heraf ſees det, at Afgiften var overordentlig.
  2. Dipl. N. I. 670.