Langskib, hvilket vel saaledes traadte i Stedet for samtlige mindre Skibe, formodentlig 7 Femogtyvesesser, siden hele Fylket udgjorde femten Skibreder, skjønt man ikke veed, naar denne Forandring skete. Udbedringen overdroges en vis Jon Holmssøn, der til den Ende ogsaa oppebar Afgiften og efter fuldbragt Arbeide aflagde Regnskab derover paa Vinreid den 12te Marts 1386 for Sysselmandens, Erlend Philipssøns, Ombudsmand Peter Haakonssøn, saavelsom to Mend af hver Skibrede, tilkaldte med Erlends Samtykke[1]. Lignende Foranstaltninger have formodentlig ogsaa været gjorte i andre Sysler nordenfjelds, men Brevskaberne derom have deelt Skjebne med saa mange andre, der ere sporløst forsvundne. Skade, at man skal vide saa liden Beskeed om denne Sag. De russiske Aarbøger berette heller ikke noget derom. Russernes og Karelernes Anfald paa disse Egne synes efter den Tid snarere at have tiltaget i Hyppighed og Grumhed, end aftaget, og noget over tredive Aar senere lød Klagerne fra Nordlands og Finmarkens Indbyggere saaledes, at Russer og Hedninger „lenge havde gjort dem grov Skade, at de selv maatte ligge i Orlog Vinter og Sommer uden anden Hjelp end af den fattige Almue og enkelte Ombudsmend, samt at Russerne ikke overholdt nogen Stilstandstractat med dem“[2]. Den samme Tilstand herskede vist allerede paa de Tider, vi nu have for os. Forsvaret paa de yderste Nordøstgrendser synes at have været mere, end Regjeringen kunde overtage.
Kort efter Kong Olafs Hylding i Norge, formodentlig i 1382, aflagde ogsaa Islendingerne sin Troskabs-Eed til ham i Lagretten paa
- ↑ Dipl. N. III. 465. Brevet er udstedt af Presten til Eyge og Vinreid samt fem andre Mend, altsaa ikke af alle de tilkaldte Mend, der tilsammen i det mindste maatte gjøre et lige Tal. Men der siges udtrykkeligt, at ogsaa mange andre vare tilstede. Regnskabet er ej uden Interesse, skjønt man ej deraf kan see den hele Sum, som Jon havde oppebaaret. Der nævnes kun hvilke forskjellige Afgiftsposter hver enkelt Udreder havde ydet, (To-Thveiters-Tolden til Indholter, Thveitestolden til Fremreide, Mælestolden til Sejls-Udbedring) samt enkelte særskilte Summer, 28 Lauper af Serk paa Sand og Estein paa Vinreid, som de var Almuen skyldige, og tolv Lauper af Indbyggerne paa Møer i Skibsleje, da de foor østenfra; altsaa havde de lejet Skibet, som man seer, uvist til hvad Tog. Efter nøjagtig Granskning af Regnskabet Skibrede for Skibrede efter Mandtallet viiste det sig, at Jon Holmssøn havde udlagt 66 Lauper mere, end han havde modtaget, men „da han vilde see vel for sin Eed“, slog han af 16 Lauper; derpaa aflagde han Lyriter-Eed, at han havde gjort rigtigt Regnskab for Afgiften, dog Udfareledingen heri ej iberegnet. Heraf sees det, at Afgiften var overordentlig.
- ↑ Dipl. N. I. 670.
