Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/291

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
243
1384. Raadsmøde i Bergen 1384.


Ved Mødet i Bergen om Sommeren 1384, der ſynes at have vedvaret lige fra St. Hansdagstider til hen i Auguſt, medens Dronningen ferdedes nede i Danmark og havde travlt med at underhandle med Stæderne om de ſkaanſke Slottes Gjengivelſe m. m., kom atter Handels- og Arbeids-Forholdene paa Bane. Ved en i Kongens Navn udſtedt Forordning af 28de-Juni[1] beſtemtes der førſt en heel Deel nye Taxter for Haandverkers Arbeide, og foreſkreves det om Mynten, at den „ſkulde gaa, ſom den fra gammel Tid havde gaaet“. Men desforuden beſtemtes der, at de kongelige Ombudsmend ſkulde fordele Arbeidsfolkene paa Landet rundt om til geiſtlige eller verdslige Huusbønder. Det forbødes Enhver paa Landet at tage arbeidsføre Kvinder i Huſet, og Fogderne ſkulde om Høſt og Vaar „kjøre“ de Mend og Kvinder ud af Kjøbſtederne, ſom.vare arbeidsføre nok til at arbeide paa Landet og ej havde feſtet ſig i faſt Tjeneſte. Muligt at Affolkningen ſiden Mandedøden havde bevirket en Mangel paa Arbeidskrefter, ſom de Fleſte fandt betenkelig; men denne umiddelbare Indgriben fra Regjeringens Side var dog ligefuldt utilbørlig. I Indledningen til Forordningen heder det, at en Mengde Uſkikke havde ſiden Kong Magnus’s og Kong Haakons Død indſneget ſig, ej alene Kongens egne Thegner og Underſaatter, men ogſaa alle udenfra tilkommende Mend til Tyngſel, iſær i Kjøbſtederne, og blandt dem igjen fornemmelig Bergen, der var den ſtørſte i Norge: Uſkikke, der iſær hidrørte fra dem, der ſkulde ernære ſig af ſit Arbeide. Ved en anden i Kongens Navn udſtedt Forordning af 19de Auguſt, henvendt til alle Indbyggerne i Finmarken, Haalogaland, Naumdal, Throndhjem, Nordmøre, Raumsdalen og Søndmøre, overhoved alle dem, der boede nordenfor Stad, ſøgte Regjeringen at verne om Kjøbſtedernes Rettigheder, og fornemmelig derved holde Liv i de ſmaa Kjøbſteder ved Veſterhavet,“ Borgund paa Søndmøre, Vedø i Raumsdalen og Vaagen paa Haalogaland, der allerede var paa god Vej til at forfalde aldeles. Raadet og Kongen, heed det, kunde nok merke, at Bergen og Throndhjem, ſaavelſom hiine Smaakjøbſteder, fordervedes og ødelagdes derved, at Sejlingsmend ikke ſejlede med ſine Varer til dem efter gammel Skik, og da nu ſaavel Kong Magnus ſom Kong Haakon havde forbudt Fjordekjøb og Vee-Kjøb (Smaahandel inde i Fjorden og ved Fiſkeverene), beſtemtes det herved, at ingen maatte ſejle med ſine Varer til andre Kjøbſteder, end til Byerne, nemlig de fra Finmarken og Haalogaland til Vaagen, de fra Naumdal og Throndhjem ſamt Nordmøre til Throndhjem, de fra Raumsdal til Vedø og de fra Søndmøre til Borgund.

  1. N. gl. L. III. S. 218—220.