Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/288

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
240
Olaf Haakonsſøn.

hendes Verk, for at den i Vermeland og Dalsland anſeede og indflydelſesrige Jon deſto faſtere kunde knyttes til Norges og Kongehuſets Interesſer. Siden — formodentlig i September — forlod hun atter Norge og drog til Halland, ſamt ſenere til Sjæland, hvor hun modtog den juſt fra Curien tilbagekomne Erkebiſkop Nikolas, ſaaledes ſom det forhen er berettet. At hun ogſaa havde Kong Olaf med ſig tilbage, er efter det ovenfor anførte ſandſynligt, ſkjønt det ej med Beſtemthed kan paaviſes[1]. Drottſeten derimod og Hr. Sigurd Hafthorsſøn begav ſig til det ovenomtalte Raadsmøde, der holdtes i Bergen henimod Slutningen af October Maaned, og hvor navnlig de tre Fehirder vare tilſtede[2]. Deres Nærværelſe antyder allerede, at financielle Spørsmaal maa have været under Forhandling. Det er ikke uſandſynligt, at netop i den Anledning Thurid Hallſteinsdatter og hendes Mand Jon Eriksſøn fik Provſt Vinalde til ſelv anden, den 13de October, at udſtede en bekreftet Copi af det Brev, hvorved Kong Haakon havde ſkjenket den Deel af Gaarden Gyltan, ſom Hallſtein Baardsſøn havde ejet, til hans Datter Thurids Børn; det var maaſkee nemlig at befrygte, at de forſamlede Raadsherrer under deres Granſkning efter Kronens Ejendomme og Rettigheder vilde gjøre Thurid denne Ejendom ſtridig. Ligeledes erfares det, at den kongelige Ombudsmand i Staden klagede over, at flere af Islandsfarerne gjorde Kongen og Kronen ſtor Skade deri, at de ikke vilde erlægge den ſaakaldte Sekkegjeld af de Varer, ſom de førte til Landet, en Femprocent-Afgift, paabuden af Kong Magnus og hans Raad, og indſkærpet af Kong Haakon[3]. Efterat have granſket Sagen

    Brev fra Sudreim dateret (Dipl. N. II. 477), ſkjønt det angaar Gaardekjøb paa Dal i Sverige. Før den Tid daterer han fra Dal, ſidenefter ſtedſe fra Sudreim, Oslo eller andenſteds i Norge (Dipl. N. II. 480. 485. I. 485); dette vidner umiskjendeligt om, at han i 1383 er flyttet til Norge, altſaa vel her haft Bryllup med Agnes Sigurdsdatter.

  1. Det er forhen omtalt, at de islandſke Udſagn „Kong Olaf foor til Danmark“ (S. 336) ikke afgiver nogen ſikker Tidsbetegnelſe, fordi den i de forſkjellige Haandſkrifter henføres ſnarſt til 1382, ſnart til 1383, ſnart til 1384.
  2. N. gl. L. III. S. 212. Her er Dagen vel kun angivet ſom de to Apoſtlers Mesſe-Aften og kan ſaaledes betegne baade 30te April (Philips og Jakobs) og 27de October (Simons og Judæ); i førſte Fald vilde Aaret-blive 1383. Men at Høſt-Feſtdagen menes, ſees deels deraf, at 30te April 1383 er Chriſti Himmelfartsdag og vilde ſaaledes blive betegnet ſom „Helligthorsdag“, deels at der tales om nysankomne Islandsfarere, hvilke ej kunne have gjort Reiſen fra Island i Marts og April, men heller om Sommeren, ſaaat de kom hjem ſeenhøſtes.
  3. Af de eldre Paabud haves der nu ingen Gjenpart, faa at man ej engang veed, naar de bleve udſtedte, eller hvilken Magnus det var, ſom allerførſt paalagde det.