Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/288

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
240
Olaf Haakonssøn.

hendes Verk, for at den i Vermeland og Dalsland anseede og indflydelsesrige Jon desto fastere kunde knyttes til Norges og Kongehusets Interesser. Siden – formodentlig i September – forlod hun atter Norge og drog til Halland, samt senere til Sjæland, hvor hun modtog den just fra Curien tilbagekomne Erkebiskop Nikolas, saaledes som det forhen er berettet. At hun ogsaa havde Kong Olaf med sig tilbage, er efter det ovenfor anførte sandsynligt, skjønt det ej med Bestemthed kan paavises[1]. Drottseten derimod og Hr. Sigurd Hafthorssøn begav sig til det ovenomtalte Raadsmøde, der holdtes i Bergen henimod Slutningen af October Maaned, og hvor navnlig de tre Fehirder vare tilstede[2]. Deres Nærværelse antyder allerede, at financielle Spørsmaal maa have været under Forhandling. Det er ikke usandsynligt, at netop i den Anledning Thurid Hallsteinsdatter og hendes Mand Jon Erikssøn fik Provst Vinalde til selv anden, den 13de October, at udstede en bekreftet Copi af det Brev, hvorved Kong Haakon havde skjenket den Deel af Gaarden Gyltan, som Hallstein Baardssøn havde ejet, til hans Datter Thurids Børn; det var maaskee nemlig at befrygte, at de forsamlede Raadsherrer under deres Granskning efter Kronens Ejendomme og Rettigheder vilde gjøre Thurid denne Ejendom stridig. Ligeledes erfares det, at den kongelige Ombudsmand i Staden klagede over, at flere af Islandsfarerne gjorde Kongen og Kronen stor Skade deri, at de ikke vilde erlægge den saakaldte Sekkegjeld af de Varer, som de førte til Landet, en Femprocent-Afgift, paabuden af Kong Magnus og hans Raad, og indskærpet af Kong Haakon[3]. Efterat have gransket Sagen

    Brev fra Sudreim dateret (Dipl. N. II. 477), skjønt det angaar Gaardekjøb paa Dal i Sverige. Før den Tid daterer han fra Dal, sidenefter stedse fra Sudreim, Oslo eller andensteds i Norge (Dipl. N. II. 480. 485. I. 485); dette vidner umiskjendeligt om, at han i 1383 er flyttet til Norge, altsaa vel her haft Bryllup med Agnes Sigurdsdatter.

  1. Det er forhen omtalt, at de islandske Udsagn „Kong Olaf foor til Danmark“ (S. 336) ikke afgiver nogen sikker Tidsbetegnelse, fordi den i de forskjellige Haandskrifter henføres snarst til 1382, snart til 1383, snart til 1384.
  2. N. gl. L. III. S. 212. Her er Dagen vel kun angivet som de to Apostlers Messe-Aften og kan saaledes betegne baade 30te April (Philips og Jakobs) og 27de October (Simons og Judæ); i første Fald vilde Aaret-blive 1383. Men at Høst-Festdagen menes, sees deels deraf, at 30te April 1383 er Christi Himmelfartsdag og vilde saaledes blive betegnet som „Helligthorsdag“, deels at der tales om nysankomne Islandsfarere, hvilke ej kunne have gjort Reisen fra Island i Marts og April, men heller om Sommeren, saaat de kom hjem seenhøstes.
  3. Af de eldre Paabud haves der nu ingen Gjenpart, faa at man ej engang veed, naar de bleve udstedte, eller hvilken Magnus det var, som allerførst paalagde det.