Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/287

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
239
1381-1384. Raadsmøder i Bergen og Tunsberg.

gen, medens Cantsleren imidlertid vendte tilbage til Østlandet for at besørge de løbende Cancelli-Forretninger. Resultaterne af disse Sammenkomster og overhoved af Drottsetens Embedsreiser vedkomme, forsaavidt vi kjende dem, nærmest den indvortes Styrelse, skjønt man dog, som ovenfor yttret, ikke kan tvivle om, at Forholdet til fremmede Magter, navnligt til Hansestæderne og til Sverige, have været Gjenstand for megen Raadslagning. I Førstningen, fornemmelig paa Drottsetens Omreise i 1382, bleve vel især Varnadarbreve udstedte og Frihedsbreve fornyede, forsaavidt det ikke allerede var skeet ved Hyldingen. Saaledes bekræftedes den 16de Juni 1382 de Friheder, som Kong Haakon Magnussøn den eldre havde forundt Gaardsbonden i Audunargaarden paa Stranden i Bergen, da han forærede den til Mariekirken i Oslo, og som Kong Magnus og Haakon den yngre ligeledes havde stadfestet, dog lagdes der udtrykkeligt til, at Bekreftelsen ikke gjaldt lenger, end indtil Kongen var bleven myndig[1]. Faa Dage derefter (den 26de Juni) udstedtes Varnadarbrev for Munkelivs Kloster i Bergen, ved hvilket Brev den samme Clausul indførtes[2]. Det er allerede ovenfor omhandlet, at man ej med Viis-hed veed, hvorvidt Kongen har været med ved denne Lejlighed. Derimod var han, som det allerede er nævnt, i Oslo ved Midten af August, upaatvivleligt ledsaget af sin Moder, saasom han da udstedte Landsvistbreve[3], der besegledes i hans egen Nærværelse, uden at enten Drottseten eller Cantsleren nævnes og vel heller ikke have været tilstede, medens man dog paa den anden Side umuligt kan antage, at den tolvaarige Dreng skulde have været i Norge uden nogen Opsigt og paa egen Haand udført Regjeringsforretninger. Det er allerede forhen nævnt, at der ej findes noget Brevskab eller nogen sikker historisk Beretning, som viser, at Dronningen i Midten af August 1382 var andensteds, end i Norge, hvor der ogsaa visselig var nok for hende at tage vare paa, blandt andet at forberede Gemytterne paa Nikolas Rusers Udnævnelse til Erkebiskop. Desuden maa hun vel i alle Fald have fundet det nødvendigt med sin Søn at overvære Bryllupsfesten hos Kongehusets Frænde Hr. Sigurd Hafthorssøn, nemlig mellem hans Datter Agnes og den svenske Herre Jon Martinssøn, hvilket Bryllup netop ved denne Tid synes at have fundet Sted[4], saamegetmere som det ikke er usandsynligt at dette Giftermaal har været

  1. Dipl. N. II. 476. Suhm, XIV. S. 516, Ved en en besynderlig Fejltagelse har Suhm, hvor han S. 84 giver et kort Uddrag af Brevets Indhold. „Bønderne paa Slyngstad i Strand“ istedetfor „Bonden i Audunargaarden paa Stranden“.
  2. Munkelivsbogen S. 12.
  3. Dipl. N. I. 473. 474.
  4. See ovf. S. 152. Den 1ste Novbr. 1382 er Jon Martinssøns første bekjendte