Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/287

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
239
1381-1384. Raadsmøder i Bergen og Tunsberg.

gen, medens Cantſleren imidlertid vendte tilbage til Øſtlandet for at beſørge de løbende Cancelli-Forretninger. Reſultaterne af disſe Sammenkomſter og overhoved af Drottſetens Embedsreiſer vedkomme, forſaavidt vi kjende dem, nærmeſt den indvortes Styrelſe, ſkjønt man dog, ſom ovenfor yttret, ikke kan tvivle om, at Forholdet til fremmede Magter, navnligt til Hanſeſtæderne og til Sverige, have været Gjenſtand for megen Raadſlagning. I Førſtningen, fornemmelig paa Drottſetens Omreiſe i 1382, bleve vel iſær Varnadarbreve udſtedte og Frihedsbreve fornyede, forſaavidt det ikke allerede var ſkeet ved Hyldingen. Saaledes bekræftedes den 16de Juni 1382 de Friheder, ſom Kong Haakon Magnusſøn den eldre havde forundt Gaardsbonden i Audunargaarden paa Stranden i Bergen, da han forærede den til Mariekirken i Oslo, og ſom Kong Magnus og Haakon den yngre ligeledes havde ſtadfeſtet, dog lagdes der udtrykkeligt til, at Bekreftelſen ikke gjaldt lenger, end indtil Kongen var bleven myndig[1]. Faa Dage derefter (den 26de Juni) udſtedtes Varnadarbrev for Munkelivs Kloſter i Bergen, ved hvilket Brev den ſamme Clauſul indførtes[2]. Det er allerede ovenfor omhandlet, at man ej med Viis-hed veed, hvorvidt Kongen har været med ved denne Lejlighed. Derimod var han, ſom det allerede er nævnt, i Oslo ved Midten af Auguſt, upaatvivleligt ledſaget af ſin Moder, ſaaſom han da udſtedte Landsviſtbreve[3], der beſegledes i hans egen Nærværelſe, uden at enten Drottſeten eller Cantſleren nævnes og vel heller ikke have været tilſtede, medens man dog paa den anden Side umuligt kan antage, at den tolvaarige Dreng ſkulde have været i Norge uden nogen Opſigt og paa egen Haand udført Regjeringsforretninger. Det er allerede forhen nævnt, at der ej findes noget Brevſkab eller nogen ſikker hiſtoriſk Beretning, ſom viſer, at Dronningen i Midten af Auguſt 1382 var andenſteds, end i Norge, hvor der ogſaa visſelig var nok for hende at tage vare paa, blandt andet at forberede Gemytterne paa Nikolas Ruſers Udnævnelſe til Erkebiſkop. Desuden maa hun vel i alle Fald have fundet det nødvendigt med ſin Søn at overvære Bryllupsfeſten hos Kongehuſets Frænde Hr. Sigurd Hafthorsſøn, nemlig mellem hans Datter Agnes og den ſvenſke Herre Jon Martinsſøn, hvilket Bryllup netop ved denne Tid ſynes at have fundet Sted[4], ſaamegetmere ſom det ikke er uſandſynligt at dette Giftermaal har været

  1. Dipl. N. II. 476. Suhm, XIV. S. 516, Ved en en beſynderlig Fejltagelſe har Suhm, hvor han S. 84 giver et kort Uddrag af Brevets Indhold. „Bønderne paa Slyngſtad i Strand“ iſtedetfor „Bonden i Audunargaarden paa Stranden“.
  2. Munkelivsbogen S. 12.
  3. Dipl. N. I. 473. 474.
  4. See ovf. S. 152. Den 1ste Novbr. 1382 er Jon Martinsſøns førſte bekjendte